Min ekskæreste og jeg er gået fra hinanden her i weekenden og jeg er selvfølgelig ked af det. Omvendt tænker jeg, at det er tredje gang, vi er gået fra hinanden på halvandet år(og udover det har vi haft adskillige samtaler om at gøre det). Jeg kan huske, at min veninde sagde til en fælles veninde, der stod med noget lignende, at når folk går til og fra hinanden flere gange, så passer de bare ikke sammen. Dengang synes jeg, at hun var for kategorisk, men vores veninde og eksen endte med at slå op og er ikke sammen mere.
Jeg kan selvfølgelig ikke bruge det til meget, da alle mennesker og forhold er forskellige, men jeg vil alligevel gerne høre jeres tanker og erfaringer om at have on and off forhold. Både hvis det er endt med at stabilisere sig til et fast forhold og hvis det ikke er gået.
Anmeld
Citér