X mand vil præsentere børnene for sin nye kæreste

Er lige anonym pga omstændighederne.

Min X mand og jeg blev skilt efter 16 års samliv sidste år. Vi har to børn sammen på 5-10 år. Vores hus blev solgt og overtaget for 2 måneder siden, og mine børn og jeg er for 1 uge siden landet i vores lejlighed. Min X mand fik sin lejlighed for 2 måneder siden. Dvs for børnene er skilsmissen relativt ny pga flytteriet, og de skal lære at lande i vores nye tilværelse. Drengene trives egentlig ganske fint i 7/7 ordning som vi har haft siden i sommers. Den yngste har haft en reaktion med tics men det virker 7-9-13 som om det er mere eller mindre overstået nu. Dette gav mig virkelig dårlig samvittighed for jeg følte så meget det var skilsmissens skyld og hader at påføre mine børn noget negativt. De betyder alt for mig.

Forleden, midt i vores flytteproces sagde min X mand så at han vil præsentere sin nye kæreste for vores børn og venligt nok også vil give mig muligheden for at hilse på hende først. 

Der er to aspekter i det. Et er børnenes behov for flere forandringer, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på, jeg oplever at de nu har behov for ro og struktur uden udefrakommende forandringer de også skal forholde sig til. Bare for en periode. Jeg ved godt man ikke kan skåne dem for evigt, men de er bare børn og nye kærester er ikke deres behov endnu.

Han er ikke enig. Han mener det er mest praktisk de mødes for han vil gerne have hun deltager til familie fødselsdage mv og gider ikke gemme hende væk.De mødte hinanden i sommers siger han.

Et andet aspekt og det er nok mine følelser der spiller ind er, at hun er 26 år. 
min X mand og jeg er begge 40+. Og da vi mødte hinanden for 1000 år siden var jeg 26 år. Her kommer det følelses mæssige op, for jeg syns han er ærligt lidt klam for at gå ud og finde en på den alder vi var for så lang tid siden, og starte forfra på den måde. Den holdning bor hos mig det er jeg med på, og det skal jeg arbejde med

Jeg mener godt man kan være kærester, også i længere tid uden at involvere børn i det. Og kunne aldrig drømme om at gøre det mod vores børn lige nu mens de er fortsat i en proces med at lære deres nye liv at kende. 

Jeg vil rigtig gerne på sigt være den der gode x kone der siger velkommen til en “bonus” mor og opfører mig anstændigt. Men jeg føler hverken jeg er klar eller at det er børnenes behov lige nu. Why the rush?

Nogen der har stået i ovenstående og vil komme med et par gode råd på vejen, eller bare dele deres tanker omkring det. Det vil være så velkomment. 

Uh jeg kan godt forstå du synes det er tidligt.. men når det er sagt, så stod én i min familie i samme situation for år tilbage. Vi syntes alle det hele skete ekstremt hurtigt (fra skilsmisse til gravid, flyttet sameømen og forlovet med ny kæreste gik der kun liiige et år) men.. her på den anden side er det så tydeligt at det var det rigtige. Eksen skabte sig højlydt med det resultat at forholdet til egne børn faktisk led under det.

Jeg synes det er så flot at du anderkender det du selv føler og læg ikke låg på! Men jeg vil råde dig til at takke din eks for åbenheden og ærligheden. Og sige du reagerede hurtigt fordi du slet ikke selv er der følelsesmæssigt endnu hvor du synes kærester "hører sig til" i forhold til børnene. Og så må du ventilere hos dine venner/familie/terapeut i stedet. Hvis du gør det viser du rigtig meget samarbejdsvilje (og bemærk jeg lige taler ud fra forudsætningen om at der ikke har været vold eller sådan indvolveret men I "bare" er gået fra hinaden)

Måske har han virkelig mødt den eneste ene der er i familien resten af jeres liv, måske er hun ude af vagten i løbet af et halvt år. Du aner det ikke, men hvis det er det første er det klart fedest at du har været venlig fra start og er det det sidste, og dine børn reagerer, jamen så må du rumme dem og deres følelser til den tid

Altså jeg tænker jo det er fars valg og egentlig ikke noget du skal have en holdning til (forstår sagtens at du har, men du kan jo kun styre hvad du gør med egne kærester).

Jeg tror bare det er vigtigt at holde bolden på egen banehalvdel, hvis samarbejdet skal fungere, du kan selvfølgelig sagtens sige at du synes det er lidt tidligt i forhold til alle de skift børnene har haft, men hvis han vil introducere hende og vurdere at det er det bedste, er det hans valg og noget du bør bakke op om.

Og så bak egne følelser væk, forstå godt det i forhold til børnene, men hvordan du selv har det bør ikke have noget at sige, der er børnene det handler om

Jeg kan godt se dilemmaet fra begge sider. Jeg er enig i, at det er meget tidligt for børnene ovenpå skilsmissen og ville tænke det samme som dig, at de ikke har brug for flere forandringer nu.

Omvendt forstår jeg selvfølgelig godt, at han ikke vil gemme sin kæreste væk. Det synes jeg heller ikke han skal, men han kunne jo præsentere hende for sin egen familie UDEN at børnene var en del af det. Drikke kaffe med sine søskende eller invitere forældrene på middag, når han var børnefri osv. Men dybest set så bestemmer han selv, hvem han præsenterer dem for.  

Jeg kan sagtens forstå dine følelser og har stor respekt for, at du reflekterer over dem. 
Husk at din eksmand elsker børnene lige så højt som dig og vil dem det bedste. I er ikke altid enige om, hvad det vil sige, men intentionerne er som regel gode alligevel. Det kan nogle gange hjælpe med at få ro på ens følelser at huske på. 

Du er ikke enig, men han vælger at inkludere og informere dig på forhånd. Altså samarbejde omkring den bedste måde frem. Grib den udstrakte hånd og gør hvad du kan for at det går godt alt sammen. Især da du ikke kan kontrollere det hele, selvom det er det, man har mest lyst til. 

Jeg har været den unge kæreste. Og selvom det virker klamt for nogen, så var vi begge voksne og derfor ikke andres sag. Så prøv at se udover dine egne følelser/fordomme her også - tro mig, man kan sagtens mærke dem fra folk. 

Dine børn har to forældre, som elsker dem og synes de er fantastiske. Det er en omvæltning, men du/de skal nok lande på fødderne, så længe I kan være ordentlige overfor hinanden. 

/alt er skrevet i bedste mening.

Jeg kan godt forstå dine tanker. Selv om børnene har det godt nu, kan de stadig reagere på jeres brud. Også selv om det er helt fredeligt. Det er utrolig fint, at han inddrager dig, din eks. Det er det virkelig!

Mange børnepsykologer peger på, at børn er i en slags sorg, når forældre skilles. Når der introduceres en ny kæreste, erkender børnene, at det er definitiv slut mellem dig og din eks. De skal selvfølgelig ikke gå med falske forhåbninger om, at din eks og dig finder sammen, men de behøver ikke endnu en ny ting at forholde sig til. Ikke endnu.

Mange børn er bange for, at far/mor nu elsker den nye kæreste end dem. Det er svære følelser.

Selv om I selvfølgelig ved indbyrdes, at det er slut, har børn godt af at falde til i den nye tilværelse. I hvert fald i et stykke tid. Han behøver ikke at gemme kæresten væk, men introduktion med den nye kæreste kan sagtens vente. Why the rush? 

Jeg ved ikke helt, hvordan du skal gribe det an, for jeg synes faktisk, din eks gør det rigtige i, at han henvender sig til dig først. Jeg tænker, det er fordi han respekterer dig. Kærlighed gør blind, så han kan måske ikke se, at børnene ikke har behov for at møde hans kæreste endnu. Kan du på nogen måde udtrykke din bekymring, men samtidig holde dig på egen banehalvdel? Vise ham respekt og en vis tiltro på en måde? 

Og husk så lidt det samme, hvis du nu selv skulle finde en ny kæreste. Det er sikkert svært, når ens tidligere partner får en ny kæreste. Jeg håber, I kommer fuldstændig godt ud af jeres skilsmisse.