Hej med jer! Min kæreste og jeg aftalte at prøve på at blive gravid ved min sidste ægløsning, som min app sagde var den 28. november. Vi havde sex flere gange dagene op til, på dagen og efter. Jeg har ikke været på p-piller i et år. Lige efter ægløsning, kunne jeg mærke små stik i underlivet, og har i de sidste uger fået øget udflåd, lidt kvalme, fået lidt større bryster, været enormt træt, haft tunge ben, hurtigt blevet forpustet (er i god form) samt øget tissetrang. Har ingen af mine normale mens symptomer. Jeg skulle få min mens her den 13. december ifølge min app på cyklus dag 37 - mine andre cyklusser har været 28-30 dage. Jeg har taget to tidlige tests om morgenen (i går og i dag), men de har været negative. Er der chance for jeg stadig kan være gravid og bør vente lidt med at teste igen, eller se om min mens kommer?
Anmeld
Citér