Opgivet på nr. 3

Det værste sted at sidde og læse med, når man inderligt ønsker at blive gravid – er da nok et baby-forum

Men alligevel suger jeg til mig af alles succeshistorier, og smiler af andres billeder med de famøse to streger – selvom man alligevel sidder og er dybt misundelige!

Tillykke til jer, med positive tests ��

Jeg er 40 – og ønsker mig inderligt et barn med min mand (nr 3 – men hans første) og det har vi nu været i gang med i 3 år – uden held.. SUK! ikke alle måneder har været lige.. hvad skal man sige – produktive, så man kan ikke sige 12 x 3 forsøg desværre.

Jeg tænker bare jeg har alderen imod mig – desværre.. selvom jeg alligevel oplever mange der bliver gravide i slut 30’er start 40 – men der er helt sikkert også mange der ikke gør ��

min cyklus har et mønster, 27 dage den ene måned 25 dage den anden måned – og sådan fortsætter det.. Og jeg kan faktisk stille mit ur efter det. Så det burde da være lige til ik?! men nej ��

Jeg er 3+4 (+/-) i dag – og har altid ømme bryster op til mens af forskellig smertestyrke. Så den kan jeg aldrig forholde mig til. Men denne gang er noget off – jeg har mens smerter, eller den der murren i underlivet man plejer at få lige op til mens – vi havde 6 for 3 dage siden, og herefter blødte jeg meget svagt lyserød dagen efter – den er ny. I går og her til morgen har der igen været noget meget svagt lyserød på papiret.

Jeg kan godt pletbløde lidt op til mens - en 2-3 dage før. Men det er som regel med brunlige rester fra sidste cyklus. Det har mange nok oplevet. Men jeg har næsten en uge til mens endnu. Min kropstemp. er forhøjet. I går aftes 38 (det er egentlig feber) og her til morgen 37,7 - lidt høj (taget med øretermometer) 

Men jeg ved også når man drømmer om at stå med den positive test – så mærker man ALT i sin krop, og pludselig står man der med alle mulige symptomer, og så bliver skuffelsen stor når maleren kommer!

Hvad gjorde at i mærkede noget andet end det i plejede – op til mens? Var noget off inden I fik følelsen af at være gravid?

Eller var det blot den positive der gjorde tricket – fordi man bare tester :-)? Jeg vil bare så inderligt gerne have mit sidste og længe ønskede barn, inden uret tikker nej! 

Buffo skriver:

Det værste sted at sidde og læse med, når man inderligt ønsker at blive gravid – er da nok et baby-forum

Men alligevel suger jeg til mig af alles succeshistorier, og smiler af andres billeder med de famøse to streger – selvom man alligevel sidder og er dybt misundelige!

Tillykke til jer, med positive tests ��

Jeg er 40 – og ønsker mig inderligt et barn med min mand (nr 3 – men hans første) og det har vi nu været i gang med i 3 år – uden held.. SUK! ikke alle måneder har været lige.. hvad skal man sige – produktive, så man kan ikke sige 12 x 3 forsøg desværre.

Jeg tænker bare jeg har alderen imod mig – desværre.. selvom jeg alligevel oplever mange der bliver gravide i slut 30’er start 40 – men der er helt sikkert også mange der ikke gør ��

min cyklus har et mønster, 27 dage den ene måned 25 dage den anden måned – og sådan fortsætter det.. Og jeg kan faktisk stille mit ur efter det. Så det burde da være lige til ik?! men nej ��

Jeg er 3+4 (+/-) i dag – og har altid ømme bryster op til mens af forskellig smertestyrke. Så den kan jeg aldrig forholde mig til. Men denne gang er noget off – jeg har mens smerter, eller den der murren i underlivet man plejer at få lige op til mens – vi havde 6 for 3 dage siden, og herefter blødte jeg meget svagt lyserød dagen efter – den er ny. I går og her til morgen har der igen været noget meget svagt lyserød på papiret.

Jeg kan godt pletbløde lidt op til mens - en 2-3 dage før. Men det er som regel med brunlige rester fra sidste cyklus. Det har mange nok oplevet. Men jeg har næsten en uge til mens endnu. Min kropstemp. er forhøjet. I går aftes 38 (det er egentlig feber) og her til morgen 37,7 - lidt høj (taget med øretermometer) 

Men jeg ved også når man drømmer om at stå med den positive test – så mærker man ALT i sin krop, og pludselig står man der med alle mulige symptomer, og så bliver skuffelsen stor når maleren kommer!

Hvad gjorde at i mærkede noget andet end det i plejede – op til mens? Var noget off inden I fik følelsen af at være gravid?

Eller var det blot den positive der gjorde tricket – fordi man bare tester :-)? Jeg vil bare så inderligt gerne have mit sidste og længe ønskede barn, inden uret tikker nej! 

Har du overvejet fertilitetsbehandling? Det er ikke for at være ufølsom, jeg er selv 40 år og har været uden prævention i 2 år og intet er sket. Jeg er også overrasket over "allerede" at have problemer, da min mor blev uplanlagt gravid tæt på 50 år og mine bedstemødre også gik sent i overgangsalderen. Jeg har meget regelmæssig menstruation og også ægløsning, men jeg har læst mig frem til at kvaliteten af selve æggene godt kan være dårlig - allerede i vores alder.

Anonym skriver:

Har du overvejet fertilitetsbehandling? Det er ikke for at være ufølsom, jeg er selv 40 år og har været uden prævention i 2 år og intet er sket. Jeg er også overrasket over "allerede" at have problemer, da min mor blev uplanlagt gravid tæt på 50 år og mine bedstemødre også gik sent i overgangsalderen. Jeg har meget regelmæssig menstruation og også ægløsning, men jeg har læst mig frem til at kvaliteten af selve æggene godt kan være dårlig - allerede i vores alder.

Jeg har nævnt fertilitetsbehandlingen, og jeg har også været en tur forbi lægen (alene)
Dog vil manden ikke den vej igennem - han vil have det skal ske naturligt, ellers behøver han ikke (selvom det er hans største drøm)

Jeg er også sikker på at det er mig den er "gal" med, ment på den måde at æggende ikke er så friske som de var for 20 år siden eller der er noget vrøvl med passagen i æggestokkene eller noget.  Men som du siger, med din mor som fik sig en overraskelse som 50årig.

Man bliver bare sur og træt, fordi hvorfor pokker skal det være så svært - og samtidig blive sindssyg i hovedet over alle de symptomer man pludselig opdager - som bare er ingenting, og ren indbildning. Sidder også her med en følelse af at der er sq ingen ting - min krop spasser bare ud som den gør måned efter måned.

I min familie kommer overgangsalderen også først start/midt 50'erne så jeg burde have lidt tid at køre på endnu

Overvejer i behandling? 

Jeg har nævnt fertilitetsbehandlingen, og jeg har også været en tur forbi lægen (alene)
Dog vil manden ikke den vej igennem - han vil have det skal ske naturligt, ellers behøver han ikke (selvom det er hans største drøm)

Jeg er også sikker på at det er mig den er "gal" med, ment på den måde at æggende ikke er så friske som de var for 20 år siden eller der er noget vrøvl med passagen i æggestokkene eller noget.  Men som du siger, med din mor som fik sig en overraskelse som 50årig.

Man bliver bare sur og træt, fordi hvorfor pokker skal det være så svært - og samtidig blive sindssyg i hovedet over alle de symptomer man pludselig opdager - som bare er ingenting, og ren indbildning. Sidder også her med en følelse af at der er sq ingen ting - min krop spasser bare ud som den gør måned efter måned.

I min familie kommer overgangsalderen også først start/midt 50'erne så jeg burde have lidt tid at køre på endnu

Overvejer i behandling? 

Nej det gør vi ikke. Jeg har en 16-årig fra mit tidligere ægteskab. Det er min kæreste, der ikke har børn, han er lidt yngre end mig. Men han har det nok som din mand, at sker det ikke af sig selv, er det okay. Men ja med udgangspunkt i min mors eksempel, troede jeg, naivt, at jeg havde 10 år mere at løbe på.

Hos os kom nr. 1 uden problemer, men nr. 2 ville bare ikke lykkes. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at jeg ikke ønskede at gå i behandling. Men efterhånden som tiden gik, tænkte jeg at der ikke skete noget ved at blive undersøgt og derfra var der kort vej til insemination. Jeg sagde igen til mig selv, at det ikke skulle blive mere indgribende end det. Men da insemination heller ikke lykkedes, var springet til IVF alligevel ikke så stort. Så der endte vi, og det blev hurtigt til lillebror, og en håndfuld æg i fryseren, som senere blev til lillesøster. 

Måske kunne I starte med at tjekke hans sædkvalitet (du skriver at du har været ved lægen, hvad kom der ud af det?) Hvis alt ser fint ud, kunne det måske give lidt ro ved tanken om, at det måske kan lykkes, det tager bare længere tid. Og hvis der er noget "galt" med den ene af jer, kunne det måske flytte hans tanker lidt? 

Altså, det kunne da godt være implantationsblødning du har oplevet ?

Bruger i ægløsnings teste? 

Jeg har alle gange haft på fornemmelsen at jeg var gravid uden at jeg helt kan forklare det