Jeg har lige tilbragt feriedage med sviger-mekanikken og er squ lidt træt af deres hund.
Nu er det ikke fordi jeg forventer løsninger, men er alligevel nysgerrig efter at høre jeres holdninger. Jeg er IKKE dyremenneske (som i virkelig ikke), så jeg har lidt svært ved at bedømme, hvad der er almindeligt. Jeg er godt med på, at mange anser deres kæledyr som en værdifuld del af familien og at noget må man bare bide i sig, når man besøger andre. Svigermors hjem = Svigermors regler.
Men jeg synes som sagt, at familiens hund er needy på et niveau, hvor det virker overdrevet. Den tigger ved bordet, ved alle måltider, hvor min svigermor så giver den mad fra bordet, mens vi andre spiser. Får den ikke opmærksomhed med det samme gør den af os og kradser os på benene. Super irriterende. For nylig skulle min mand og jeg passe den og den kan slet ikke være alene i et rum, hvor vi fx er i et andet. Mine svigerforældre arbejder forskudt, så den aldrig er alene. Og der er ikke tale om en hvalp, men en 9-10 år gammel hund. I sidste uge skulle min svigermor i køkkenskuffen og hunden var i vejen. Hun ventede på at den flyttede sig. For mig virker det ekstremt. Jeg har aldrig haft hund, men mine børn har ikke opført sig sådan siden 3 års alderen. Selvfølgelig lod vi dem ikke være alene hjemme i den alder, men de har lært at de ikke skal have opmærksomhed konstant og at alle deres behov ikke altid kan opfyldes med det samme. Fordi resten af familien også er her. Hvad tænker I?
Anmeld
Citér