Mine svigerforældres hund er irriterende

Jeg har lige tilbragt feriedage med sviger-mekanikken og er squ lidt træt af deres hund.

Nu er det ikke fordi jeg forventer løsninger, men er alligevel nysgerrig efter at høre jeres holdninger. Jeg er IKKE dyremenneske (som i virkelig ikke), så jeg har lidt svært ved at bedømme, hvad der er almindeligt. Jeg er godt med på, at mange anser deres kæledyr som en værdifuld del af familien og at noget må man bare bide i sig, når man besøger andre. Svigermors hjem = Svigermors regler. 

Men jeg synes som sagt, at familiens hund er needy på et niveau, hvor det virker overdrevet. Den tigger ved bordet, ved alle måltider, hvor min svigermor så giver den mad fra bordet, mens vi andre spiser. Får den ikke opmærksomhed med det samme gør den af os og kradser os på benene. Super irriterende. For nylig skulle min mand og jeg passe den og den kan slet ikke være alene i et rum, hvor vi fx er i et andet. Mine svigerforældre arbejder forskudt, så den aldrig er alene. Og der er ikke tale om en hvalp, men en 9-10 år gammel hund. I sidste uge skulle min svigermor i køkkenskuffen og hunden var i vejen. Hun ventede på at den flyttede sig. For mig virker det ekstremt. Jeg har aldrig haft hund, men mine børn har ikke opført sig sådan siden 3 års alderen. Selvfølgelig lod vi dem ikke være alene hjemme i den alder, men de har lært at de ikke skal have opmærksomhed konstant og at alle deres behov ikke altid kan opfyldes med det samme. Fordi resten af familien også er her. Hvad tænker I? 

Lad vær med at tilbyde at passe den ? ��

Anonym skriver:

Lad vær med at tilbyde at passe den ? ��

Det var for min mands skyld. 

Det lyder som nogle svigerforældre der har en hund de elsker og behandler godt. Om den ikke kan være alene eller ej, handler jo om deres behov. Hvis det fungerer for dem og deres liv er det fint jo. 
Mine hunde bliver også behandlet med respekt og kærlighed. Vi gør alle ting forskelligt jo. Jeg har også veninder hvis børn er pisse irriterende men deres valg og opdragelse. 
og du lyder ikke som hundemenneske, men det italesætter du jo også selv

Mor-til-Alfred skriver:

Det lyder som nogle svigerforældre der har en hund de elsker og behandler godt. Om den ikke kan være alene eller ej, handler jo om deres behov. Hvis det fungerer for dem og deres liv er det fint jo. 
Mine hunde bliver også behandlet med respekt og kærlighed. Vi gør alle ting forskelligt jo. Jeg har også veninder hvis børn er pisse irriterende men deres valg og opdragelse. 
og du lyder ikke som hundemenneske, men det italesætter du jo også selv

Jeg er helt uenig. Det kan godt være de elsker deres hund, men den manglende opdragelse, fodring ved bordet, kan ikke være alene, er ikke at behandle sin hund godt efter min mening. Hunde trives i et tydeligt kontrolleret hierarki og den lyder snotforvirret. De har så bare valgt at leve med det men jeg synes det lyder synd for den hund.

TS: Som en anden foreslår så ville jeg også bare afslå at passe en anden gang. De har ødelagt hunden, så må de leve med konsekvenserne.

jeg har selv hund og jeg kan nu sagtens forstå, at det må være virkelig belastende ved spisebordet. Den lyder ikke særlig opdraget mht det. 
at den ikke kan være alene er selvfølgelig træls for Jer. Men jeg tror ikke det er noget mange tænker over, at hunden skal lære, når det ikke er en nødvendighed i dagligdagen. 
vores hund ligger hele tiden i køkkenet når jeg er der. Men jeg åbner da bare skufferne lige så stille, så flytter hunden sig

IenFart skriver:

Jeg er helt uenig. Det kan godt være de elsker deres hund, men den manglende opdragelse, fodring ved bordet, kan ikke være alene, er ikke at behandle sin hund godt efter min mening. Hunde trives i et tydeligt kontrolleret hierarki og den lyder snotforvirret. De har så bare valgt at leve med det men jeg synes det lyder synd for den hund.

TS: Som en anden foreslår så ville jeg også bare afslå at passe en anden gang. De har ødelagt hunden, så må de leve med konsekvenserne.

Det er også lidt det, jeg tænker. Den virker både forvirret og ængstelig- udover at være irriterende. Dens opførsel minder om noget jeg forbinder med helt små børn, der har separationsangst og hvor man så gradvist lærer dem at mor og far forsvinder ikke for altid, de kommer tilbage. Og ind imellem må man lige vente på opmærksomhed.

Jeg er meget glad for hunde. Men når folk i misforstået godhed svigter at opdrage dem, så bliver de jo mildest sagt hamrende irriterende. Sådan lyder dine svigerforældre hund. Sagen er bare den, at det kan du jo ikke rigtig gøre noget ved. Andet end at lade være med at passe den eller bede dem lade være med at tage den med hjem til jer. Man behøver ikke at være tvunget til samvær med en hund man ikke orker.

Min svigerinde italesætter sin irritation højlydt a la "Gå væk!" "Jeg gider dig ikke" "Vi kan ikke lide dig her ved bordet". Når hun så gør det, irettesætter mine svigerforældre mildt hunden, som så fortsætter sin adfærd overfor alle ved bordet. Jeg er høfligere, men jeg får en lyst til at lukke den ud i entréen i selskab med sin madskål. 

Tror der er mange hvis hunde er sådan, desværre. Det er ret normalt i mange hjem. Det kan du ikke gøre så meget ved andet end at trække dig eller sige nej til at passe den/ignorere den når i er på besøg.