Finder jeg nogensinde fred med min krop?

Halløjsa. Det er lige gået op for mig at jeg stort set har været utilfreds med min krop altid! Det går op for mig hvor hårdt det er at have det sådan. Synes ikke jeg fortjener at altid synes så dårligt om mig selv og tale så grimt om mig selv. 

Jeg er høj (178), er lidt forskåren og har absolut ingen talje. Jeg er 44 år gammel, vejer 75 kg. Er altså inden for normalvægt.

Jeg skammer mig over at være utilfreds men har altid haft et eller andet jeg var sur på min krop over. Og det gør mig ked af hvorfor jeg ikke bare kan lide mig selv som jeg er. Både skammer mig og hader at føle mig grim og forkert.

De sidste mange mange år har det været maven. Og som årene går, blir den mere og mere rund, formentlig pga det faldende østrogenniveau. Ligner en der er 4 mdr henne. Jeg hader det og er så ked af det og går i tøj der skal dække den store mave men det går kun helheden værre at gå rundt i telt altid.

Jeg har ikke tid til at træne ekstrem forbrænding. Løber lidt engang imellem , går meget, laver core øvelser flere gange om ugen. Jeg hygge snacker ALT  for meget. Trøstespiser for jeg har nærmest altid  ondt af mig selv.

Når jeg er på kur blir jeg ked af alt det jeg ikke må, og så jeg tænker at jeg fanme bare burde tage mig sammen. Men kan ikke. Men hvis man ikke gider gøre noget ved det, så kan man jo heller ikk brokke sig. Og større er problemet jo ikke.

Jeg føler mig bare ikke glad generelt og det smitter jo nok af på energien til at tage ansvar når man altid er udmattet og trist.

Ved ikk hvorfor jeg skriver. Men måske der er andre der skammer sig over at være utilfredse med deres krop så jeg ikke føler mig alene. Eller måske er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg skal tackle det. 

For det gør mig så ked af det at jeg har synes så dårligt om mig selv nærmest hele livet og nu er jeg gammel og kroppen bliver bestemt ikke bedre de næste år hvorfor nød jeg den ikke imens jeg var ung og smækker.

Anonym skriver:

Halløjsa. Det er lige gået op for mig at jeg stort set har været utilfreds med min krop altid! Det går op for mig hvor hårdt det er at have det sådan. Synes ikke jeg fortjener at altid synes så dårligt om mig selv og tale så grimt om mig selv. 

Jeg er høj (178), er lidt forskåren og har absolut ingen talje. Jeg er 44 år gammel, vejer 75 kg. Er altså inden for normalvægt.

Jeg skammer mig over at være utilfreds men har altid haft et eller andet jeg var sur på min krop over. Og det gør mig ked af hvorfor jeg ikke bare kan lide mig selv som jeg er. Både skammer mig og hader at føle mig grim og forkert.

De sidste mange mange år har det været maven. Og som årene går, blir den mere og mere rund, formentlig pga det faldende østrogenniveau. Ligner en der er 4 mdr henne. Jeg hader det og er så ked af det og går i tøj der skal dække den store mave men det går kun helheden værre at gå rundt i telt altid.

Jeg har ikke tid til at træne ekstrem forbrænding. Løber lidt engang imellem , går meget, laver core øvelser flere gange om ugen. Jeg hygge snacker ALT  for meget. Trøstespiser for jeg har nærmest altid  ondt af mig selv.

Når jeg er på kur blir jeg ked af alt det jeg ikke må, og så jeg tænker at jeg fanme bare burde tage mig sammen. Men kan ikke. Men hvis man ikke gider gøre noget ved det, så kan man jo heller ikk brokke sig. Og større er problemet jo ikke.

Jeg føler mig bare ikke glad generelt og det smitter jo nok af på energien til at tage ansvar når man altid er udmattet og trist.

Ved ikk hvorfor jeg skriver. Men måske der er andre der skammer sig over at være utilfredse med deres krop så jeg ikke føler mig alene. Eller måske er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg skal tackle det. 

For det gør mig så ked af det at jeg har synes så dårligt om mig selv nærmest hele livet og nu er jeg gammel og kroppen bliver bestemt ikke bedre de næste år hvorfor nød jeg den ikke imens jeg var ung og smækker.

 

Det er jo det ironiske ved det hele. At mens man er ung og smækker ser man det ikke selv. Det er først senere når man måske er det i mindre grad, at man slår sig selv i hovedet og tænker, hvor håbløst at man var ulykkelig over sin krop da den var ung. 

Det kan også sagtens være, at du som 80 årig (hvor der muligvis er stødt skavank er til) ser billeder af dig selv fra i dag som 44 årig og tænker, at det da var ærgerligt at du ikke nød at have en velfungerende krop. 

Jeg læste engang et interview med Salma Heyek, der i de flestes øjne er en meget smuk kvinde. Hun sagde meget det samme: Hvorfor nød jeg ikke at være en smuk ung kvinde? Men det gjorde hun ikke. 

Jeg tænker at en psykolog kan hjælpe dig. Du skal ændre dit forhold til dig selv og det gør man ikke bare sådan. Fx har jeg også ting jeg er utilfreds med ved mig selv, men igennem årene har jeg lært at sige ‘pyt’ og ligge det fra mig. Ville aldrig skamme mig over mig selv. Måske taler du hårdt til dig selv også? Giv dig selv mere selvkærlighed og tal til dig selv som du ville til en god ven. 

Vi har alle noget vi er utilfreds med men det handler om hvordan vi håndterer de tanker og følelser, altså vores forhold til det. Og hvis du virkelig gerne vil ændre det (tabe dig) er det jo muligt, måske skal du bare finde ud af hvad der står i vejen for det. Men start med at vær blid ved dig selv og evt opsøg terapi. 

Tak for jeres omsorgsfulde beskeder. Ja det handler nok om noget andet og en psykolog vil måske kunne hjælpe. Det må jeg prøve. 

Anonym skriver:

Halløjsa. Det er lige gået op for mig at jeg stort set har været utilfreds med min krop altid! Det går op for mig hvor hårdt det er at have det sådan. Synes ikke jeg fortjener at altid synes så dårligt om mig selv og tale så grimt om mig selv. 

Jeg er høj (178), er lidt forskåren og har absolut ingen talje. Jeg er 44 år gammel, vejer 75 kg. Er altså inden for normalvægt.

Jeg skammer mig over at være utilfreds men har altid haft et eller andet jeg var sur på min krop over. Og det gør mig ked af hvorfor jeg ikke bare kan lide mig selv som jeg er. Både skammer mig og hader at føle mig grim og forkert.

De sidste mange mange år har det været maven. Og som årene går, blir den mere og mere rund, formentlig pga det faldende østrogenniveau. Ligner en der er 4 mdr henne. Jeg hader det og er så ked af det og går i tøj der skal dække den store mave men det går kun helheden værre at gå rundt i telt altid.

Jeg har ikke tid til at træne ekstrem forbrænding. Løber lidt engang imellem , går meget, laver core øvelser flere gange om ugen. Jeg hygge snacker ALT  for meget. Trøstespiser for jeg har nærmest altid  ondt af mig selv.

Når jeg er på kur blir jeg ked af alt det jeg ikke må, og så jeg tænker at jeg fanme bare burde tage mig sammen. Men kan ikke. Men hvis man ikke gider gøre noget ved det, så kan man jo heller ikk brokke sig. Og større er problemet jo ikke.

Jeg føler mig bare ikke glad generelt og det smitter jo nok af på energien til at tage ansvar når man altid er udmattet og trist.

Ved ikk hvorfor jeg skriver. Men måske der er andre der skammer sig over at være utilfredse med deres krop så jeg ikke føler mig alene. Eller måske er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg skal tackle det. 

For det gør mig så ked af det at jeg har synes så dårligt om mig selv nærmest hele livet og nu er jeg gammel og kroppen bliver bestemt ikke bedre de næste år hvorfor nød jeg den ikke imens jeg var ung og smækker.

 

Min mor havde en tøjbutik… solgte modetøj i +45 år. Hun fortale om alle de 15-25 årige kvinder der kom ind og kiggede sig utilfreds i spejlet og sagde ting som  “ser jeg ikke for tyk ud… “ “der er en delle her… “. 

Min mor sagde altid følgende: “Nyd det for du kommer aldrig til at se bedre ud…”.  Og det er faktisk noget der passer på en uanset alder. Nyd dit udseende nu for pokker . Når du er 70 vil du tænke hold kæft hvor så jeg godt ud…