Sidste år var det os som skulle dele den gode nyhed med familie og venner ved påsketid.
På min mands side af familie gav vi hans søstre påskeæg som vi havde fyldt med slik og i bunden lå et scanningsbillede.
På min side af familien gav vi min far en æske med en figur fra Willow Tree som forestiller en bedstefar med et barnebarn. Nederst i æsken havde vi gemt et scanningsbillede i tilfælde af at han ikke kunne gætte hentydningen, hvilket han ikke gjorde og han troede scanningsbilledet var et luftfoto af Fyns Hoved, så de andre gæster måtte hjælpe ham lidt på vej med at fatte situationen.
Selvom han ikke forstod figuren i første omgang, blev han efterfølgende rigtig glad for den og han fortæller mig jævnligt, at den står fremme, så han kan sidde og kigge på den, når han spiser morgenmad. Så jeg er glad for vi gav en figur og ikke kun et scanningsbillede som var første tanke.
Min veninde fik det så at vide ved at jeg gav hende en æske med to store og en lille pose Sour Cream & Onion chips (hun ELSKER virkelig Sour Cream chips!). Jeg havde så tapet et scanningsbillede bag på den lille chipspose, hvis hun heller ikke forstod hentydningen, hvilket hun heller ikke gjorde med det samme. 
Det kan i øvrigt anbefales at man prøver at filme det i smug når folk får det at vide. Det gjorde vi alle tre gange og vi har genset videoerne en masse gange fordi de har været sjove og meget rørende. Men vi gjorde så også meget ud af det, fordi vi har drømt om og planlagt mange gange hvordan vi skulle bringe den gode nyhed, da vi har mistet ret mange graviditet inden vi fik vores datter.
Anmeld
Citér