Hej! 
Min søn er 18 måneder og har altid sovet virkelig dårligt. Den seneste periode er det dog stukket helt af, og han vågner mange nætter 15-20 gange og græder. Vi prøver altid med sutten først, men ofte ender det med han skal have en tår vand. De perioder, hvor han har sovet bedst, har han vågnet 3-7 gange hver nat.
Han får ikke længere flaske/ammes, men kun vand i drikkedunk. Vi har flere gange forsøgt at droppe vandet, men han kan græde i timer, hvis han ikke får det.
Han får natmad lige inden sengetid og spiser fint.
Ørene er tjekket flere gange (også af ørelæge) og der er intet.
Han starter på sit eget værelse og ender i vores seng, når vi ikke orker gå frem og tilbage mere.
Han roder rundt meget af natten, men sover roligt i sin egen seng de første par timer typisk. Men det går helt galt så snart vi går i seng (han bør ikke blive forstyrret af os).
Han sover 2-3 timers lur om dagen og nattesøvnen er så omkring 11 timer med mange opvågninger (korte).
Vi er løbet tør for idéer og har meget svært ved at hænge samme og passe arbejde.
Er der bud på hvorfor han vågner så meget og idéer til hvad vi kan gøre?
Anmeld
Citér