MKBP skriver:
Hey ☺️
Overvejer en tur til London med 3 overnatninger, som konfirmationsgave til min datter.
MEN har ingen ide om hvordan og hvorledes
- det er over 20 år siden jeg sidst var i London ! Hvor er godt at bo ? - der er jo tusindvis af hoteller at vælge i mellem. Vi skal flyve fra Billund og kan se mange afgange er med landing i Standsted…- er det nemt nok at finde ud af hvordan man kommer videre derfra ? 
Hjælp
…
Der er mange gode områder at bo i, så hvilket der vil være bedst afhænger til dels af, hvad I gerne vil opleve, men også af jeres budget. Tingene er spredt rundt i centrum, så de ting I vil se er måske ikke alle i gåafstand, så det er vigtigt med en god underground forbindelse tæt på jeres hotel.
Stansted er nem at finde videre fra. Der kører lufthavnstog direkte fra lufthavnen til London Centrum, hvor du kan stå af på enten Liverpool Street Station eller Tottenham Hale afhængig af, hvilket område du vil bo i. Jeg vil ikke anbefale at bo ved Tottenham Hale, men derfra kan man tage en undergrundslinie indtil Euston Station, som ligger tæt ved f.eks. Bloomsbury, Oxford Street og British Museum. Hvis din datter er til Harry Potter er det også nemt at komme til Harry Potter World fra dette område, da der går et direkte tog til Watford, hvor man bliver samlet op af en Harry Potter bus.
Køb gerne togbilletten i god tid, da den så er billigere. Når man køber en togbillet, har man også mulighed for at gøre brug af 2 for1 billetter på flere attraktioner. Da jeg havde min datter med til London brugte vi bla rabatten på at tage en tur i London Eye til omkring den halve pris af, hvad vi skulle have betalt ved indgangen. Du kan se her, hvad du kan få rabat på med en togbillet: https://www.daysoutguide.co.uk/
Anmeld
Citér