Eksperthjælp: Angst for krig

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

388 visninger
0 svar
0 synes godt om
7. januar

Gitte Sander

Hej Gitte.

Godt nytår.
Er mor til to skønne drenge, en på 23 år, som er flyttet hjemmefra, og en efternøler på 4 år, som jeg er alenemor til 24/7, vi mistede hans far til en hjerneblødning.
Jeg håber at jeg kan stille mit spørgsmål til dig, da det ikke handler om samliv m.m.
Jeg har altid lidt af angst, men har stort set ikke haft det de sidste 10 år, nu begynder krigen i Ukraine at fylde mere og mere, og statsministerens nytårstale, gjorde mig ærlig talt angst, og at man gør opmærksom på, at Rusland kommer til at reagere på det, (især efter Rusland har advaret os flere gange), jeg er virkelig bekymret for, hvordan jeg skal klare opgaven som mor, når jeg bliver så angst, især hvis krigen kommer til Danmark. Vh fra en bekymret mor



Gittes svar

Hej 2024,

Du er ikke den eneste, der er påvirket af de svære ting, der sker i verden. Det er skræmmende.

Jeg synes du, også nu, når du tidligere har haft angst, skal opsøge hjælp. Måske har du gået i behandling for din angst tidligere og kan søge tilbage til den behandler. Ellers kan du opsøge en psykolog eller psykoterapeut som arbejder med angst. 

Hvis jeg skal give dig nogle hurtige råd, bliver det, at du skal være opmærksom på, at der ikke er eller har været en reelt for de fleste særligt mærkbar krig i Danmark. Du er levende og har hidtil overlevet. Tilmed har du allerede opfostret to skønne drenge, så der er mange erfaringer herfra, som du kan tage med dig. 

Vær opmærksom på hvor meget du fylder dit liv med nyheder, der kan gøre dig bekymret, set i forhold til hvor meget du bruger tid og opmærksomhed på andre ting. Har du for eksempel aktiviteter, der kan aflede dig, give dig mere ro i kroppen eller som du nyder at gøre og bliver opslugt af?

Det lyder selvfølgelig som en let løsning, men nogle gange har vi også et valg og må snakke med os selv om hvor meget tid og hvor mange kræfter vi skal lægge ind i at følge med i alle nyheder og fx se statsministerens nyhedstale. Helt objektivt set taler hun jo ud fra sit eget perspektiv som leder, hvor hun orientere sig europæisk og internationalt, så der er en del af det hun siger, som næppe vil komme til at påvirke dig og dit barn. Læg mærke til, at du er tryg sammen med dit barn i dag, og kan søge ind i et trygt felt og tillade dig at tage afstand fra at beskæftige dig med verdenssituationen, så at sige. Du kan tillade dig at fokusere på det nære liv og jeres hverdag. Gøre ting, der bringer dig selv og jeres lille familie i balance.

En sidste ting jeg tænker på, er om du kunne have glæde af at dyrke noget meditation og yoga, fx MBSR. Eller deltage i et gruppebaseret udviklingsforløb for mennesker, der kender til at have angst.

Men ja, jeg synes klart også at du skal opsøge behandling, gå eventuelt til din egen læge og tale med ham/hende om mulighederne for behandling, især hvis din angst tidligere har været så alvorlig, at den har påvirket din livsførelse. Men ellers er der mange muligheder for selv at opsøge terapi imod angst. Måske har du tidligere erfaringer med metoder, der var hjælpsomme, måske har du lyst til at prøve en ny måde at arbejde med angsten på.

Mvh.

Gitte

 



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmeside: gittesander.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.