Undskylder på forhånd for at det bliver et langt skriv. 
Min kæreste og jeg har kendt hinanden ca 5 år i alt.
Vores første tid sammen var turbulent, mange op og nedture, af mange forskellige grunde og så synes jeg at han bankede min selvtillid og selvværd ned på flere måder og vi diskuterede og skændes. Jeg blev enormt jaloux da jeg følte han gjorde mig jaloux med vilje. Han var også jaloux. Vi elsker hinanden højt og vi havde selvfølgelig også gode stunder men så gik vi fra hinanden og været fra hinanden noget tid og så fundet sammen igen. Så gik det godt. Vi kan ikke undvære hinanden. Men igen røg jeg tilbage i de gamle følser og blev usikker og jaloux. Jeg så spøgelser og min mavefornemmelse sagde at noget ikke var ok. Dette fortalte jeg, jeg tog fejl og vi blev uvenner og fingrene blev peget ind mod mig selv igen. Det ender så med at han til sidst knalder en anden i lidt over en uge og vi går fra hinanden igen og er nu fundet sammen igen. Vi kan stadig ikke undvære hinanden. Jeg elsker ham så højt. Det er så hårdt. Jeg har ondt i mit hjerte. Han fortæller mig han gerne vil mig og at det var en fejl. Så fik jeg et hysterisk udbrud og blev sur, ked og gal. Han sagde at han aldrig havde bollet en anden hvis det ikke havde været for mine sure jalousi udbrud. Dette gjorde også ondt i mit hjerte.
Han kan ikke helt forstå at jeg bliver ved med at få det så skidt, han sagde også at han ingen problemer har, og at det er mig der får udbrud uden grunde og ud af det blå. Han synes at det virker til at jeg har brug for at blive bekræftet hele tiden. Og dette har jeg måske egentlig også. Jeg har bare i virkeligheden så ondt i mit hjerte.
Jeg vil virkelig gerne få det bedre. Jeg vil kontakte en psykolog og få nogle timer, for jeg synes selvfølgelig heller ikke, at det er fedt at blive så ked, sur, vred og gal, og det ender ud i jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringet hver gang. Jeg er også bange for at han pludselig smider mig væk igen.
Jeg har så mange følser inden i og uden på og jeg kan ikke beskrive dem og ikke kommunikere dem ud. Jeg har ikke lyst til at fortælle ham længere om mine følser og mit knækkede hjerte, da altid ender med at pege tilbage mod mig.
Er der nogle der har nogle gode råd eller redskaber, til hvad jeg kan gøre for at prøve at arbejde med mig selv og få noget mere selvtillid og selvværd.
Anmeld
Citér