Dårlig oplevelse ved bedsteforældre

Øv, jeg er ked af og skuffet

Mine børn kom på tidlig juleferie ved mine forældre og børnenes mormor og (sted)morfar fra torsdag - lørdag, så de kunne julehygge med hinanden, mens min mand og jeg var på arbejde.

Da jeg kommer derned fortæller de mig - blot i en hensætning, at min søn (2,5 år) pev og græd og da han ikke alligevel vil rutsche ned af den rutschebane han, som han havde kravlet op på, men at min datter (5år) så gik op og trøstede ham. De sagde, at de ignorerede ham, til han hidsede sig ned igen… og at han måske havde slugt noget af en limstift.. og min stedfar sagde, at han overhovedet ikke syntes det havde været hyggeligt foran min børn. Jeg spurgte, men hans svar var så.. tarveligt. 

Min datter sagde til mig, at der ikke havde været særlig hyggeligt og hun kun vil derned, hvis jeg er med. Og de har slidt skødet af mig hele dagen. 

Jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg er bare så åh ked af det, at de ignorerer min søn, når han er bange (for at rutsche) og de samtidig ikke er opmærksom på, hvad han propper i munden.. og så - foran mine børn fortæller mig, at samværet ikke har været hyggeligt. 

Jeg ved ikke om 1) om jeg er gal på den, og/eller 2) hvad jeg skal gøre eller om jeg overhovedet skal sige noget..

Så søde mødre, vil I ikke komme med jeres besyv på denne? ❤️

Jeg synes det er svært når vi hverken kende kontekst, relation eller personligheder 

Jeg ville nok heller ikke holde øje med en på 2,5 år propper noget i munden, det ved de fleste godt på den alder at man ikke gør - og man kan ikke have øjne på dem hele tiden, så ro på

At de ignorerer ham på rutchebanen, tja 2,5 årige kan være ekstremt hys, han kan have været overtræt eller andet, nogen gange er "op igen" det rigtige frem for at dyrke det. 

Du kender dem bedst, og tænker når du lader dem komme på ferie hos dem, har du nok tillid til dem, så hvor er tilliden nu?

Lyder som et noget forældret børnesyn. 

Jeg havde ikke sendt mine børn der hen før de er ældre og bedre kan svare for sig. 

Jeg synes det er synd for din søn

Jeg synes ikke, det lyder som en rar oplevelse for hverken børn eller voksne, og jeg ville ikke lade dem passe så længe af bedsteforældrene igen foreløbig. Jeg er selv mormor til en dreng på 2 1/2, og det virker helt uforståeligt på mig, at de kan få sig selv til at agere sådan over for sådan en lille fyr - og ovenikøbet fortælle om episoden, som om det var ham, der gjorde noget forkert. 
Måske har det været for stor en mundfuld for dem at have dem flere dage - det tyder din stedfars kommentar på - og så er det da helt oplagt ikke at gentage det. 

Jeg synes ikke du er gal på, jeg havde ikke ladet dem passe mine børn før børnene var ældre det ville jeg ikke være tryg ved også havde jeg helt klart sagt noget. 

En mors mavefornemmelse tager aldrig fejl  

Du får ondt i maven. Du oplever og fornemmer at nogle ting ikke er ok. Dine grænser og tillid er brudt. Til en vis grad. 

Lyt til dig selv og stå ved, at du ikke synes det er ok. Du er dine børns talerør og evige støtte. 

Til dels enig med dine egne og andres refleksioner - det har været for stor en mundfuld og dine forældres adfærd flugter ikke med den måde du selv er tryg ved, så det er nok ikke noget som skal gentages. Samtidig vil jeg kærligt berolige dig (for sådan er de ømme morderhjerter jo også hurtige til at gå i panik): Dine børn har ikke taget skade af to dage hos bedsteforældre som lige gik lidt skævt, og de kan sagtens have en tær og kærlig relation til dine forældre alligevel, selvom der måske går lidt tid før de lige skal passes flere dage igen. God jul