I tvivl om mit ægteskab

Hej

Det gør nærmest ondt at skrive dette, men jeg kan ikke lade være med at tænke på det.

Jeg er i tvivl om det er rigtigt at blive i mit ægteskab. Vi har været sammen i over ti år og gift i halvdelen.

Jeg har i noget tid gået og tænkt over om det er rigtigt at blive i ægteskabet. Jeg er i tvivl om vi faktisk vil det samme med livet. 

Vi har i flere år snakket om at nå vi havde flere penge mellem hænderne, så skulle vi ud og rejse og jeg har længe snakke om en specifik destination. Men nu hvor vi er begyndt at have pengene til det, så bliver han ved med at udskyde det med at han når han har fri bare gerne vil være derhjemme. Jeg har så foreslået at tage to uger fri med kun afsted i en uge(i midten af ferien).

Derudover så kan jeg godt lide at bruge meget tid med familien, og når vi er der, sp bruge meget tid der. Men synes hver anden gang nærmest at jeg tvinger ham afsted, og det er selvom jeg tit tager afsted alene. 

Vi er egentlig ved et punkt hvor vi ikke undgår at jeg bliver gravid, men er lidt bange for han kun gør det fordi jeg vil have børn. Han var tidligere sagt han ikke ville have børn og i en kort periode for et års tid siden sagt at han gerne ville have børn, og nu er jeg lidt i tvivl om hvad han faktisk gerne vil.

Vi er også meget forskellige i hver vi gerne vil se i tv, vores holdning til oprydning/rengøring mm.

Nu er det selvfølgelig alle de forskellige vi har jeg nævner, men jeg holder stadig meget af ham, og har svært ved at forestille mig et liv uden ham! 

Jeg er bare virkelig i tvivl om jg stadig er i forholdet pga kærlighed eller pga jeg r en meget pligtopfyldende person, jeg er en people pleaser, tænker meget over hvad andre tænker om mig/mine valg og hvad folk synes om mig!

En anden ting er dig også at jeg har fået en kollega, som jeg over de seneste måneder har fået lidt følelser for uden bevidst t tænke på det, sidder og fantasere om i bilen til og fra job(jeg har ikke gjort noget for at vise det, fortælle om det eller lignende!) og jeg er meget i tvivl om hvor meget det påvirker tankerne om mit ægteskab.

Jeg er simpelthen så meget i vildrede om hvad der er rigtigt og forkert lige nu! Og jeg sidder og bliver ked af det imens jeg skiver. Min mand er afsted med arbejdet i denne uge og det giver selvfølgelig også ekstra god tid til at tænke på både godt og ondt

Men jeg står også ved et punkt hvor jeg lige er rundet 30 og skal have fundet ud af hvad jeg skal i forhold til børn, for jeg tror aldrig jeg ville tilgive, hvis ikke der bliver gjort et ordentligt forsøg på at få børn! Og samtidig er jeg bange for at træffe den forkerte beslutning som jeg vil fortryde om nogle år...

Har I nogle gode råd/input, ideer på hvad jeg kan gøre for at blive afklaret eller lignende? 

Alle dine tanker og følelser lyder helt rimelige og reelle - men om det skal pege mod skilsmisse, kan kun du selv finde ud af. Da du skrev om uenighed ift. rejse tænkte jeg straks at det nok var en alomvæltende jordomrejse i halve til hele år… da jeg så læste, at I ikke kan blive enige om det der lyder som en helt gennemsnitlig sommerferie på en uges tid eller to, ja så synes jeg godt nok også det lyder lidt tungt for et relativt ungt par uden børn at tænke på - hvad skulle dog holde jer tilbage?

Nå… imens du tænker, så få for guds skyld styr på den prævention. Lad nu være med at gætte og håbe på hvad han mon vil, eller ignorere at du faktisk reelt ikke ved, om I skal være sammen. De udfordringer du beskriver bliver mangedoblet, når I står med et barn - så få dem nu løst inden, eller få gået hver til sit

Lyder ikke til i har de store ægteskablige problemer, udover I er to forskellige personligheder -og modsætninger mødes jo.

min mand og jeg er lige så forskellige som i. Jeg vil se gyser film og han vil se action. Jeg elsker en god bog, han vil hellere spille ps, jeg elsker grøntsager han kunne leve af kød, vi er uenige om faktisk næsten alt, hvis jeg siger a siger han b men hvis man ikke ser på det som uenigheder, men i stedet lytter til sin partner hvor man ikke er enige, så kan det blive en enorm styrke i et ægteskab. Man kan lære enormt meget af hinanden, og bare det at kunne rumme og acceptere hinandens forskelligheder er også enormt givende. men det er bestemt svært især i starten når man indser “gud vi er jo total forskellige!”.

For os, var det der gjorde det nemmere at vi talte enormt meget om alt. Hvis jeg ville på ferie, og han ikke ville, så fortalte jeg ham “det her betyder virkelig meget for mig, og det er vigtigt for mig at dele den her oplevelse med dig”. Så blev det ferie i den ene ferie, og hjemme den næste fx. Så vi begge bliver mødt og hørt i vores ønsker. Hver gang han er uenig med mig (og det sker ofte), så husker jeg mig selv på hvorfor jeg elsker ham, hvorfor han mener som han gør, og om det er SÅ vigtigt at jeg skal have ret her? At gøre det, har også gjort jeg har lyttet til ham, jeg har prøvet hans måde trods jeg ikke er enig, og på nogen punkter fundet ud af det kan fungere for mig eller det fx. Var en god måde/ting osv som jeg måske ikke havde gjort/prøvet ellers. 

‘Det er rigtig svært, når man er modsætninger, det kræver enormt meget arbejde sammen, men hvis man elsker hinanden og er villige til at lytte, for at forstå og ikke for at svare, så er man et godt stykke på vejen til at være lykkelige sammen. 

Ift dit crush, så kan det sagtens besværliggøre det fordi man netop under et crush kun ser alt det gode ved personen, og har man en partner så kan man godt lidt tænke, åh ham der er så dejlig, og min mand er slet ikke sådan. Jeg ville projicere alle de tanker og forestillinger over på min mand i stedet hvis jeg var dig. Når du dagdrømmer, så skift dit crush ud med din mand. Forelsk dig i din mand igen og igen. Husk hvad du faldt for, hvorfor du elsker ham, alt hvad du synes var så fantastisk ved ham da I fandt sammen. Det kan sagtens lade sig gøre, og man kan også blive ved med det gennem sit ægteskab, og få gjort sin ægtefælle til sit crush. Jeg har aldrig haft et crush på en anden, men dagdrømmer ofte om min mand, og trods 5 års ægteskab og 3 børn, så opfører vi os stadig som nyforelskede fordi vi ligger vores tanker og energi i at bevare den forelskelse. Der er intet bedre end at se på sin mand efter mange år, og han stadig kan få en til at føle sig som en forelsket teenager men det kræver at man ligger energi i det, for ellers dør det naturligt ud

I skal nok stoppe med at have ubeskyttet sex først og fremmest 

Dernæst tror jeg at I er for forskellige. Din kæreste/mand bliver aldrig typen der pludselig vil ud og rejse eller lave en masse ting sammen med dig og det skal du enten acceptere eller finde ud af det er en dealbreaker og forlade forholdet.

Jeg kunne ikke selv være i forhold med en der ikke tog initativ til ting eller ville med ud og rejse og den slags. 

holdning til rengøring og oprydning, hvad mener du? Hvis du ønsker et pænt og rent hjem og han roder og du skal lege mor for at få ham til at rydde op.. så bliver du også træt af det på sigt. 

Jeg tænker I må sætte jer ned og have en god, lang snak om forventninger og se om I kan mødes eller ej.

p.s det er ok at din mand/kæreste siger fra til familie tam tam, især hvis der er en masse. Han er nok mere introvert og har brug for mere alene tid og det er ok. 

Stort kram. Det er nogle rigtig svære tanker, som jeg tror kan være helt normale. 

Som andre siger, så tag en gennemtænkt beslutning inden der kommer børn ind i billedet. Få barn med den du ikke er i tvivl om. 

Måske et forløb hos en coach kan gøre dig klogere på dine egne ønsker i et forhold. De ønsker skal man selvfølgelig dele med sin partner, samt man skal lytte til sin partners ønsker også.

Jeg ønsker dig afklaring og en god jul. 

Tak for jeres svar!

Generelt har vi aldrig været gode til at kommunikere når tingene er sværere, jeg synes at jeg forsøger, men hans tankegang er at det ikke hjælpe at snakke om ting. Samtidig er jeg meget følsom og når jeg fortæller om noget som går mig på blive jeg meget nemt berørt og tolker nok for meget i hvilken tone tingene bliver sagt i. 

Når jeg prøver at sætte mig ned lige nu og tænke over hvad der gør jeg elsker ham, så har jeg faktisk virkelig svært ved at sætte en finger på det lige nu, hvilket bekymrer mig meget men omvendt er jeg ikke selv så god til at sætte ord på sådanne ting, så det er måske derfor.

Men jeg vil som I anbefaler snakke med ham om de ting jeg er i tvivl om en gang efter nytår.

Igen tak for jeres svar!

Anonym skriver:

Tak for jeres svar!

Generelt har vi aldrig været gode til at kommunikere når tingene er sværere, jeg synes at jeg forsøger, men hans tankegang er at det ikke hjælpe at snakke om ting. Samtidig er jeg meget følsom og når jeg fortæller om noget som går mig på blive jeg meget nemt berørt og tolker nok for meget i hvilken tone tingene bliver sagt i. 

Når jeg prøver at sætte mig ned lige nu og tænke over hvad der gør jeg elsker ham, så har jeg faktisk virkelig svært ved at sætte en finger på det lige nu, hvilket bekymrer mig meget men omvendt er jeg ikke selv så god til at sætte ord på sådanne ting, så det er måske derfor.

Men jeg vil som I anbefaler snakke med ham om de ting jeg er i tvivl om en gang efter nytår.

Igen tak for jeres svar!

Det lyder som om det forhold bliver/er lidt op ad bakke. Kommunikation er alfa omega for et godt forhold og han går ikke ind for at snakke om tingene? Og du ved ikke hvorfor du elsker ham heller?

Du er hverken følsom eller andet, du har en hel normal reaktion på en diskussion. Du har bare en følelsesmæssigt umoden mand. 

Tænker ikke at I er for forskellige, I har været sammen i 10 år og det er først et issue nu

Jeg ville lade være med at tolke så meget og sidde mig ned og snakke med ham 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar!

Generelt har vi aldrig været gode til at kommunikere når tingene er sværere, jeg synes at jeg forsøger, men hans tankegang er at det ikke hjælpe at snakke om ting. Samtidig er jeg meget følsom og når jeg fortæller om noget som går mig på blive jeg meget nemt berørt og tolker nok for meget i hvilken tone tingene bliver sagt i. 

Når jeg prøver at sætte mig ned lige nu og tænke over hvad der gør jeg elsker ham, så har jeg faktisk virkelig svært ved at sætte en finger på det lige nu, hvilket bekymrer mig meget men omvendt er jeg ikke selv så god til at sætte ord på sådanne ting, så det er måske derfor.

Men jeg vil som I anbefaler snakke med ham om de ting jeg er i tvivl om en gang efter nytår.

Igen tak for jeres svar!

Hvad med at tage en uges tid fra hinanden og mærk efter om der er noget savn.

Når/hvis i får børn, forstærkes alle de negative ting der er gange1000