Baby 10 mdr kravler over til fremmede

Mit barn på 10 mdr søger meget opmærksomhed fra fremmede og kravler lystigt rundt alle steder også op til folk hun ikke kender. Sådan har det været siden hun kunne kravle, jeg bliver af og til skænket et blik men ikke mange. Jeg føler det er forkert og der mangler noget morsyge. Mit første barn sad plantet på mit skød indtil han var 2 og skulle ikke bede om nogen som helst kontakt med fremmede. Andre der har sådan et barn ? Er det normalt eller kunne der være noget galt i vores tilknytning. Føler ikke selv jeg har været en anderledes mor overfor nummer to. Hun har været meget nyggerig helt fra fødsel, altid med det største smil og begyndt at kravle inden 6 mdr og har virkelig et drive for at udforske verden.

Hej med dig. 

Jeg ser det som et stort sundhedstegn, at din baby søger ud mod verden. Det vidner om, at hun er tryg og ved, at du er der til at passe på hende, når hun måtte have brug for det.

Jeg var sådan et barn. Mine forældre blev kaldt til møde med børnehaven, fordi jeg søgte fremmede så meget. Jeg hoppede blandt andet op på skødet af fremmede i bussen. 

Mine forældre er de bedste i verden. Tror bare jeg er født med en kæmpe interesse i verden og tillid til folk. Så jeg tænker slet ikke, at det er noget at være bekymret for

Min ældste, var præcis lige sådan.

min mellemste, er total modsat, meget reserveret og mor syg, hun er 2 1/2 nu, og stadig enormt reserveret, men dog bedre nu. Men hun skal lige se folk an.

min mindste er en mellemting. Hun er genert af sig, holder sig til mor, men tør hurtigt op og så er hun ellers alle vegne.

Så det handler også enormt meget om personlighed! 
‘min store er 13 år nu, og går ikke med fremmede og har fået et naturligt sundt filter til fremmede mennesker det skal nok gå. Det vigtigste er ift relation at dit barn søger dig når noget bliver utrygt, eller det fx slår sig, samt at barnet lige har et øje på hvor du er. Det er der du kan se, at du er basen man søger når verden bliver for meget eller farlig, og hun har fuldstændig styr på hvor du er, så hun ved præcis hvor hun skal søge hen hvis hun får brug for det

Problemet er ikke at børnene søger "ud." Og hen til fremmede, Så længe de søger hjem igen og tilbage til tryg havn 

Sådan er vores den første, han kan godt lide mennesker og kontakt fra alle. Barn nummer 2 er stik modsat, det han skal slet ikke nyde noget af. Han græder stadig af nogle fremmede og han er 14 måneder  

Det skal du slet ikke være bekymret for. I har netop en stærk tilknytning, hvor din datter føler sig helt tryg. I er hendes sikre havn, som hun ikke betvivler. Hun er blot et meget udadvendt og tillidsfuldt barn og det kommer sikkert til at følge hende fremover. 

Min datter var - og er - ligedan. Hun har stort set aldrig brugt tid på at hænge på os, når vi var nye steder, men skulle straks ud at lege og udforske. Hun vidste, vi blev lige i nærheden eller at hun altid ville blive hentet som aftalt igen. Fx den første dag i børnehaven var vi forældre med på en kort dag, men hun ænsede os stort set ikke. Og allerede dag 2 var hun der alene uden problemer. Hun får lynhurtigt venner alle steder. 

Det er helt normalt og et sundhedstegn