Er jeg sart og ligger for meget i det.

Min 10 årig skriver hun vil hjem da hun var ved far igår aftes.  Far tager en lang snak med hende for at trøste men hun har følt sig skældt ud 

Han siger til hende at hun stikker ham i ryggen og går bag om ryggen på ham  ved at kontakte mig han siger til dem begge 9år og 10 år at det er deres skyld mor og far er/bliver uvenner da de når de kommer hjem siger det har været død og ødelæggelse at være ved ham..

Undskyld men er det okay at sige sådan til sine børn lige meget hvor frustreret man er.

Vigtigt at fortælle de har hygget sig meget i løbet af dagen inden og har også hygget idag men det her fylder selvfølgelig hos dem 

Mit bedste råd er at du og far sætter jer ned, sammen med børnene og får det talt igennem.

Hans formulering var absolut ikke heldig, men børn må godt vide at det skaber problemer, når de siger et og gør noget andet eller siger noget andet til mor.

  Børnene er så store at de godt kan forstå en snak om hvordan samværet skal være

Liland skriver:

Mit bedste råd er at du og far sætter jer ned, sammen med børnene og får det talt igennem.

Hans formulering var absolut ikke heldig, men børn må godt vide at det skaber problemer, når de siger et og gør noget andet eller siger noget andet til mor.

  Børnene er så store at de godt kan forstå en snak om hvordan samværet skal være

Mange tak desværre kommer mig og far bare op at skændes da han først benægter at have sagt sådan for derefter at sige at han bliver nød til at sige sådan til hende for at få hende til at fatte det  og at hun så må lade hver at være så sart fordi hun har følt sig skældt ud og hun fik taget mobilen fra sig   han mener ikke der er nået forkert i at sige dette til dem da det jo er sådan det er. 

Han bliver sur på mig fordi jeg ikke bare lader det ligge men jeg kæmper i forvejen med hun ikke vil hjem til ham

Altså jeg forstår virkelig godt far er frustreret da vi lige har måtte sætte sammenværdet ned til 1 overnatning da den 10 års psykolog anbefalede dette  han har gjort alt han kunne for de bare hyggede sig fra kl 15.30 igår til kl 17 idag 

Men det med deres følelser har han svært ved så da hun skriver til mig for første gang nogensinde hun vil hjem og er ked af det siger han jo så til hende at hun stikker ham i ryggen at de skal sige de har hygget sig og det er deres skyld vi bliver uvenner.

Dette mener jeg ikke man skal sige til børnene.

Jeg overvejer at kontakte familiehuset og få hjælp til at finde ud af hvad der er bedst for pigerne for lige nu ved jeg det godt nok ikke selv men det med at skulle skændes og ændre på sammenværd hele tiden gavner ingen af os øv 

Anonym skriver:

Min 10 årig skriver hun vil hjem da hun var ved far igår aftes.  Far tager en lang snak med hende for at trøste men hun har følt sig skældt ud 

Han siger til hende at hun stikker ham i ryggen og går bag om ryggen på ham  ved at kontakte mig han siger til dem begge 9år og 10 år at det er deres skyld mor og far er/bliver uvenner da de når de kommer hjem siger det har været død og ødelæggelse at være ved ham..

Undskyld men er det okay at sige sådan til sine børn lige meget hvor frustreret man er.

 

Vigtigt at fortælle de har hygget sig meget i løbet af dagen inden og har også hygget idag men det her fylder selvfølgelig hos dem 

NEJ!! Det er på ingen måde okay at ligge den over på børnene på den måde. Det skulle lige være min eks der talte sådan til vores 9-årige. Jeg ville eksploderer i raseri. 

Jo mere du skriver om den ekskæreste og dine døtres reaktion, jo mere tænker jeg, at du skal tage ham på ordet, når han igen truer med, at kan det ikke være præcis som han vil have det, så gider han slet ikke. Han lyder som en mand, der har en meget umoden og egoistisk personlighedsstruktur. Og jeg ville ærlig talt (med den nyeste udvikling, hvor han guilt tripper sin 10 årige datter) være bekymret over, at mine børn skulle have samvær med ham. 

Jeg har vist spurgt før, men hvad er der galt med ham? Har det slet ikke modnet ham at blive far? Har han altid været sådan? Er det en vrede, der er opstået efter jeres brud? Magter han ikke at være enlig far?

BareOsTo skriver:

NEJ!! Det er på ingen måde okay at ligge den over på børnene på den måde. Det skulle lige være min eks der talte sådan til vores 9-årige. Jeg ville eksploderer i raseri. 

Nej jeg har også lige udfyldt blanketten ved familiehuset for at få hjælp til om de overhovedet skal have overnattende sammenværd mere nu 

Ekko skriver:

Jo mere du skriver om den ekskæreste og dine døtres reaktion, jo mere tænker jeg, at du skal tage ham på ordet, når han igen truer med, at kan det ikke være præcis som han vil have det, så gider han slet ikke. Han lyder som en mand, der har en meget umoden og egoistisk personlighedsstruktur. Og jeg ville ærlig talt (med den nyeste udvikling, hvor han guilt tripper sin 10 årige datter) være bekymret over, at mine børn skulle have samvær med ham. 

Jeg har vist spurgt før, men hvad er der galt med ham? Har det slet ikke modnet ham at blive far? Har han altid været sådan? Er det en vrede, der er opstået efter jeres brud? Magter han ikke at være enlig far?

Nogen gange tænker jeg ikke han magter at være enlig far da han boede med sin x og hendes barn var det ikke så slemt som nu.

Jeg kom i kæmpe konflikt med ham da jeg ringede og sporte om han havde sagt sådan til børnene det blev han nød til for de fattede nået åbenbart sagde man ikke siger til et barn at de stikker en i ryggen men det kan man sige til en voksen og det aldrig kan være deres skyld at vi skændes han sagde jo for det gør hun jo og jo for det er det jo og hvorfor jeg ikke bare kun lade det ligge  endte med at ligge på.

Og har nu kontaktet familiehuset for at få hjælp til en ordning der er bedst for børnene jeg vil ikke skændes med ham mere nu 

Stakkels børn, han udøver psykisk vold på dem når han piller deres selvværd ned og giver dem dårlig samvittighed over at de siger fra og sætter en grænse. Han er selv over alle grænser! 

Solsikke9 skriver:

Stakkels børn, han udøver psykisk vold på dem når han piller deres selvværd ned og giver dem dårlig samvittighed over at de siger fra og sætter en grænse. Han er selv over alle grænser! 

Ja og det gør så ondt.

Han har altid været manipulerende og fået mig til at tvivle på mig selv og altid printet ind hos mig man skal passe på og ikke have nået med kommunen at gøre.

Så i det jeg nu har søgt hjælp i familiehuset køre det bare rundt i mit hoved og får helt ondt i maven over om det nu er det rigtige jeg har gjort