Kærestesorger

Jeg blev forelsket imens jeg er i et parforhold. 

Jeg brød med ham den anden. Har ikke fortalt nogen hvad der er sket. Jeg er i et godt forhold - lidt kedeligt men det er hvad der sker når man har været sammen mange år. Min kæreste ved godt, hvad der er sket. Dog ikke, at jeg var forelsket. Men at jeg var sammen med en anden. Han valgte at tilgive mig. Og jeg prøver virkelig, at tage mig sammen. Men jeg er så ufattelig ked af det. Helt ubeskriveligt. Jeg har virkelig kærestesorger uden at have haft en "kæreste". 

Jeg har bedt ham om at blokere mig alle steder. Det var vist godt for jeg tror ikke jeg ellers ville kunne lade ham være. Men jeg har ingen appetit og græder hele tiden. Min kæreste tror, at det er fordi han og jeg er kommet i krise. Jeg kan jo ikke fortælle ham sandheden. Jeg elsker ham, det gør jeg. Men lige nu fylder de forbudte følelser bare meget mere. Jeg drukner i sorg over det jeg har mistet. 

Jeg er så træt af mig selv.

Hej kære du. Det lyder som en virkelig svær situation, jeg bebrejder dig bestemt ikke. Vi er alle mennesker med alt hvad det indebærer af modstridende og komplekse følelser. Man kan godt elske mere end én person, og det er så det, du har gjort. Følelser opstår, når mennesker mødes, uanset hvor ubelejligt det nogen gange kan være. Jeg tænker, at du har overvejet nøje og besluttet dig for at vælge dit faste forhold, og at den beslutning er den rigtige for dig/jer. Det betyder ikke, at dine følelser for den anden går over, kærestesorger skal have tid og plads. Men jeg forstår dog godt, at du ikke vil fortælle din kæreste sandheden om, hvorfor du sørger. Jeg kan ikke sige så meget mere end et kram. Min oplevelse er, at kærestesorger går over med tiden (altså de skal have plads og gennemleves, men hvis man ikke dyrker følelserne/personen så bliver de mindre, som det hele kommer på afstand). Det jeg ville gøre (for så egoistisk er jeg) jeg ville glæde mig over at have følt og oplevet noget smukt også selvom det ikke kunne vare ved. Det er der nok mange som ville synes, er usympatisk når man er i et forhold, men jeg tænker at det når man længere med end selvhad og bebrejdelser.

Bare af nysgerrighed, må jeg spørge om der var tale om en enkelt episode eller et længerevarende bekendtskab? Ikke at jeg mener, at det ene eller det andet gør dine følelser mere eller mindre berettiget. 

Det var et længerevarende forhold. Vi har været gode venner i 20+ år og så skete det. En 3 gange. Derefter afbrød jeg forholdet. På alle måder. Så mistede også en virkelig god ven.

Anonym skriver:

Det var et længerevarende forhold. Vi har været gode venner i 20+ år og så skete det. En 3 gange. Derefter afbrød jeg forholdet. På alle måder. Så mistede også en virkelig god ven.

Åh. Så gør det, det jo heller ikke nemmere. Jeg vil ikke forvirre dig, men du er sikker på, at du ikke ville passe bedre sammen med din ven?

Ekko skriver:

Åh. Så gør det, det jo heller ikke nemmere. Jeg vil ikke forvirre dig, men du er sikker på, at du ikke ville passe bedre sammen med din ven?

Det er helt okay du spørger.. men han vil have børn og jeg har 4. Jeg er færdig. Jeg er 42 nu og skal ikke have flere. Jeg er begyndt at nyde, at jeg kan gøre ting for mig selv nu. 

Han vil have børn. Det er hans anke. Han vil ikke gå på kompromis med det. 

Så derfor vil vi ikke kunne være sammen fremadrettet. 

Hvad er det du gerne vil have svar på? ☺️

Det er jo en kæreste sorg som alle andre. Det tager tid. Jeg må dog indrømme, at jeg har en smule ondt af din kæreste og at han er vidne til du er dybt ulykkelig forelsket i en anden og har hjertesorger grundet en anden fyr. Du er jo fortsat ikke ærlig overfor ham i jeres relation. Det tyder ikke på en god måde at starte på en frisk på, når du stadig lyver. 

Tænk hvis din kæreste havde været dig utro og græd fordi han elskede og savnede hende. Jeg er måske lidt direkte her, men jeg synes vi skal behandle andre mennesker ordentligt og som vi selv vil behandles. 

Mit råd er at acceptere sorgen for nu og give den plads samtidig med at du fokuserer 100% på din partner og bygger tillid og jeres relation op igen. Også glem ham den anden fyr, det kommer med tiden. Overvej hvorfor du havde brug for at være utro til at starte med og om du mangler noget i forholdet.. samt hvordan du ikke kommer i den situation igen!

Jeg forstår godt, det er tungt og svært. En hemmelig og “forbudt” sorg, som du ikke kan dele med andre - det er ensomt. Derfor kan jeg også godt forstå dit behov for at dele det hér i mangel af muligheder for at sige det højt. 
Det bliver bedre - og du har gjort det rigtige ved at kappe al kontakt. Når du får ham lidt ud af systemet, så fokuser på at genopbygge varmen og nærværet med din mand. Det kan godt lade sig gøre at finde vejen tilbage igen. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår godt, det er tungt og svært. En hemmelig og “forbudt” sorg, som du ikke kan dele med andre - det er ensomt. Derfor kan jeg også godt forstå dit behov for at dele det hér i mangel af muligheder for at sige det højt. 
Det bliver bedre - og du har gjort det rigtige ved at kappe al kontakt. Når du får ham lidt ud af systemet, så fokuser på at genopbygge varmen og nærværet med din mand. Det kan godt lade sig gøre at finde vejen tilbage igen. 

Tak skal du have. 

Det er nemlig så forbudt og hemmeligt, at jeg kan mærke, at det jeg ikke kan sige det højt - er næste ubærligt. 

Når man ellers har kærestesorger, siger man det højt og man kan derfor få trøst. Men det kan jeg ikke. Jeg kan kun lide i stilhed. Det er virkelig hårdt

Jeg vil gøre mit bedste. Jeg har også bestilt psykolog tid så jeg kan få bearbejdet mine følelser. 

Solsikke9 skriver:

Hvad er det du gerne vil have svar på? ☺️

Det er jo en kæreste sorg som alle andre. Det tager tid. Jeg må dog indrømme, at jeg har en smule ondt af din kæreste og at han er vidne til du er dybt ulykkelig forelsket i en anden og har hjertesorger grundet en anden fyr. Du er jo fortsat ikke ærlig overfor ham i jeres relation. Det tyder ikke på en god måde at starte på en frisk på, når du stadig lyver. 

Tænk hvis din kæreste havde været dig utro og græd fordi han elskede og savnede hende. Jeg er måske lidt direkte her, men jeg synes vi skal behandle andre mennesker ordentligt og som vi selv vil behandles. 

Mit råd er at acceptere sorgen for nu og give den plads samtidig med at du fokuserer 100% på din partner og bygger tillid og jeres relation op igen. Også glem ham den anden fyr, det kommer med tiden. Overvej hvorfor du havde brug for at være utro til at starte med og om du mangler noget i forholdet.. samt hvordan du ikke kommer i den situation igen!

Du må endelig ikke tro, at jeg ikke har ondt af ham. Det har jeg virkelig. På så mange områder. Han er så god og rar, at jeg aldrig ville tro, at det kunne ske for ham/os. Men det gjorde det. Og nu kæmper jeg for, at komme ovenpå igen. 

Jeg havde behov for at dele det, fordi jeg ikke kan dele det nogen steder. Jeg kan ikke fortælle nogen, hvad det er der er sket. Hvorfor jeg pludselig er en skygge af mig selv og hvorfor jeg er holdt op med at spise og græder. 

Det er ufattelig hårdt, at være i. 

Jeg har bestilt en psykolog tid. Næste uge. Så vil gøre mit allerbedste.