Ja det er jo et stort spørgsmål, som der kan være mange svar på (næsten lige så mange svar, som der er par).
Sagen er den, at jeg har været skilt I 10 år, fra min søns far, derefter var jeg i et psykisk voldelig forhold i 6 år (noget der har taget meget terapi og tid at komme videre fra). Så det korte af det lange er, at det er mange år siden, at jeg er blevet kærester med nogen. Og føler næsten, at jeg har glemt hvordan man gør.
Nu har jeg så set en mand (vi har haft kontakt online siden juli, og har datet fysisk i 7 uger). Vi er meget tætte og glade for hinanden og er på bølgelængde ( dvs, at vi har nogenlunde samme værdier, interesser og ønsker for et potentielt forhold). Efter at have tilbragt weekenden sammen, kom vi til at tale om, at vi vist er ved at blive kærester. Og det føles rigtigt, jeg har en god fornemmelse omkring ham, men pludselig kom jeg til at tænke "Kan vi godt det allerede?" Jeg spørger jer herinde af nysgerrighed og ikke fordi I kan give mig en endelig afgørelse. Men er det for hurtigt at blive kærester efter 7 uger?
Han er 36, jeg er 40. Han har ingen børn. Det er ikke planen, at vi skal ikke have fælles børn.
Anmeld
Citér