Er vi totalt urimelige??

Min kæreste og jeg er simpelthen i en frustration

Min kæreste og jeg har en pige på 14 måneder, og vores datter har en fætter på 10 måneder. 

Vores datter er der fuld gang i, hun leger, stavre rundt og griner! En rigtig lille krudtugle! 

Hendes fætter er der lidt mindre spræl, dog stadig en krudtugle! Han griner kravler og leger på samme måde! Det min kærestes og min fornemmelse at han er lidt “sensitiv” eller hvad man kan sige, (føler vi).

Nogle gange kan han VIRKELIG snakke højt, hvilket vi (min kæreste og jeg) bare syntes er dejligt, og vi spørg gerne ind, “hvad fortæller du? Osv. vores datter kan VIRKELIG også ha’ en høj tone, (ikke skinger) bare en slags “råben” uden at være det, når hun snakker, nogengange, begynder fætter at græde fordi hun snakker højt, 

OG det er altså IKKE mere højt end hvad der er HELT normalt for en 14 mdr. gammel pige! Vil jeg lige understrege!

Men når vi besøger farmor, (det gør vi tit) og fætter også er der, så er fætters mor og farmor begyndt at tysse på vores datter? 

Sådan nærmest hver gang hun lige hæver stemmen lidt, ingen gør det på vores datter når fætter snakker højt, for det genere ikke vores datter.. 

Men det går os virkelig meget på! Fordi hun er altså kun 14 måneder? Og hvorfor skal der tysses på hende? Hun snakker bare! Og er igang med at udforske hendes toner i stemmen! 

Den anden dag da vi besøgte farmor var fætter også på besøg, vi nåede dårligt at komme ind af døren og vores datter snakkede højlydt, hun var SÅ glad for at se farmor og fætter, men straks tyssede de på hende! 

Er vi bare helt urimelige? Eller er det okay, at vi ikke syntes det ok at der skal tysses på vores datter??

Men altså, der er da heller ikke noget værre end de forældre der aldrig forsøger gøre så deres børn ikke fylder det hele.  Bare min holdning. Kan være fætter ikke er sensitiv men helt normal men det er jeres datter der fylder for meget. 

Børn er dejlige og ja de kan “tale højt” men det er efter min mening også ok at børnene ikke behøver fylde det hele uden begrænsninger bare fordi at “sådan er børn”. Mit eget barn er ganske velopdragent, sød  og velfungerende og er god til at være ude blandt andre mennesker fordi han har lært at man ikke bare må råbe, skrige og opføre sig som man vil uden begrænsninger.

Derhjemme bestemmer man jo selv hvad man kan holde ud at høre på. 

Anonym skriver:

Men altså, der er da heller ikke noget værre end de forældre der aldrig forsøger gøre så deres børn ikke fylder det hele.  Bare min holdning. Kan være fætter ikke er sensitiv men helt normal men det er jeres datter der fylder for meget. 

Børn er dejlige og ja de kan “tale højt” men det er efter min mening også ok at børnene ikke behøver fylde det hele uden begrænsninger bare fordi at “sådan er børn”. Mit eget barn er ganske velopdragent, sød  og velfungerende og er god til at være ude blandt andre mennesker fordi han har lært at man ikke bare må råbe, skrige og opføre sig som man vil uden begrænsninger.

Derhjemme bestemmer man jo selv hvad man kan holde ud at høre på. 

Er helt enig!

når det så er sagt er det skam ikke fordi vi ikke lære hende at være stille, for det gør vi da helt sikkert! Vi har bare en anden tilgang. Vi afleder hende gerne med noget legetøj eller siger “Uh du kan sørme tale højt, kan du mon også hviske” mens vi laver tysse tegn og hvisker, og ligesom lære hende forskellen på tonelejet! Istedet for at forkert-gøre at hun faktisk kan “brøle”

Apropos andre børn, har vi i forvejen en datter som fik fuldstændig samme opdragelse og hun er vældig fint opdraget hvor hun respektere sig selv og andres, og hvor andre elsker hendes selvskab 

Men hvorfor er det kun vores datter der skal tysses på når fætter kan snakke lige så højt! Bare fordi han ikke tåler når andre gør det?

Ja, jeg tænker ikke hun gør det for sjov jo. Tit og ofte kan man jo ikke selv se det når det kommer til sine egne børn

Nogle gange kan det også være selve lyden mere end hvor højt det er. Måske har jeres datter en irriterende lyd (med al respekt) for andre mennesker. Jeg synes i hvert fald nogle baby-/børnestemmer er voldsomt enerverende. 
Men ellers så spørg farmor i et roligt øjeblik, hvordan det kan være, at… uden bebrejdelse. Og ja, hvis det andet barn er sart, så er det jo bare sådan det er.

Jeg synes i øvrigt også, at meget overpædagogisk pussenusse-sprog er pisse-irriterende at høre på. Er helt med på at være anerkendende og alt muligt… til en grænse

Jeg synes det er fint at der tages hensyn til omgivelserne og at det lige påpeges. Især hvis han er sensitiv og bliver urolig af høje lyde. Så må man jo finde et niveau hvor alle kan være glade og være i det. 

På trods af aldersforskellen ikke er større på de to er der meget stor udviklingsmæssig forskel på at være 10 måneder eller over 1 år, samt også at kunne forstå beskeder mm.

Er helt normalt at man italesætter, irettesætter eller eventuelt tysser på et 14 måneders barn der er højlydt. Man kan sagtens gøre det på et pæn måde, og sige sshh det var meget højt! Så barnet også bliver opmærksom på sit eget lydniveau.

at distrahere barnet virker lidt meningsløst i mine øjne, da der så ikke bliver italesat hvad barnet ikke skal gøre. 

I kan eventuelt hvis i ikke ønsker der tysses, sige kan i ikke istedet sige… så vi alle giver samme besked. Om det er “åh det var højt/lille stemme..” eller hvad i kan komme på, men så det bliver sagt tydeligt men pænt, at det ikke er rart der bliver brugt så høj tone. 

Jeg ville ihvertfald ikke sammenligne to børn i de aldre. Den ene er en baby, den anden en tumling. De er to forskellige steder og i den alder går det hurtigt i udviklingen bare fra måned til måned. 
og om den lille er sensitiv eller ej, så kan han jo tydeligvis ikke lide det, og så må man stoppe sit barn i det. Han skal jo også kunne være i rummet uden at blive ked. Der skal være plads til alle, og tænker ikke præmissen for jeres barn hygger sig og synes det er rart at være der er at måtte være højlydt. 

Hvis det larmer, Jamen så er et barn på 14 måneder faktisk så stort, at det sagtens kan opdrages på. Og man kan som forældre godt være "døv" over for larmen. Så får farmor sagt fra ved at tysse, Jamen så fred være med det. Måske I selv som forældre kan arbejde lidt med jeres datter, at man godt kan snakke og lege knap så højlydt.

Nu skriver du, at det er farmor, der tysser. Ud fra personlig erfaring så kan ørerne sagtens blive mere sensitive med alderen og man kan få sværere ved at sortere i lydene fra flere enheder, fx høre snak fra personer hvis fjernsynet er tændt.

Måske den lyse pigestemme simpelthen er skinger i farmors ører hvis den er for høj. Og så kan jeg godt forstå at hun tysser. Det vil jeg selv gøre, da jeg ikke kan have de der høje toner i længere tid inde i hovedet og så nemmere bliver irritabel. Måske fætters stemme er dybere selvom han også snakker højt og så er den ikke så skinger inde i hendes hovedet som jeres datters lyse, høje stemme. 

Sig til farmor i en god tone, at I har lagt mærke til, at hun ofte tysser på jeres datter og spørg om det er fordi stemmen er skinger i hendes hovedet. Og hvis ja, så forklar jeres datter så godt I kan, at farmor har dårlige ører og ikke kan tåle høje stemmer. Så det er farmor der har problemet og ikke jeres datter. 

Jeg ville tysse på deres også, når han så larmer - og reagerer de på det så påtale, at de jo også altid tysser på jeres