Frustration

Øv.. Er sikker på at jeg har haft ægløsning i dag.... Min partner har nat arbejde, så vi ser ikke hinanden disse dage. Nu vågnede jeg omkring klokken 2 og holdte mig vågen til han kom hjem og så gider han ikke sex... Nu har jeg grædt hele natten og ikke sovet siden kl 2 og skal op nu... Jeg vil bare gerne blive gravid igen.. Jeg hader det.. Og jeg ved bare at når jeg bliver gravid, så kommer jeg til at miste igen igen. Øv hvor vil jeg ikke mere, det er slet ikke sådan det skal være.. 

Samtidig er jeg så alene om at være ked af det.

Den uge hvor jeg ville ha haft termin, nævnte jeg det for en kollega, som bare sagde at det skulle jeg lade vær at tænke på.. Samme uge snakker jeg med min mor, hun fortæller så at min 'stedbror' og kæreste også har mistet, og at de var blevet tilbudt at blive undersøgt allerede ved første abort i forbindelse med forskning. Og jeg blev bare så sur, ked af det, misundelig. For jeg er nødt til at blive gravid og miste endnu en gang før jeg kan blive undersøgt, og så er jeg jo ikke en gang sikker på at kunne få et svar. På terminsdatoen var der ingen der spurgte hvordan jeg havde det. Om et par måneder rammer jeg anden terminsdato. 

Jeg hader at skulle kører forbi scannings klinikken, får en dårligt sug i maven og gør hvad jeg kan for ikke at se der hen. Jeg hader det sted.

Øv jeg havde lige brug for at komme ud med det..

Tror du ikke du vil have godt af at snakke med en professionel? Det havde jeg brug for efter at have mistet, jeg var også sikker på at jeg skulle igennem min 3. Abort da jeg blev gravid for 3. Gang men sådan var det ikke. Og det er heller ikke sikkert det er sådan for dig

Jeg er ked af jeres tab, men du kan ikke forvente at folk sørger og spørger ind til terminsdatoer for det er der ikke andre som tænker på end jer. Det er okay at være sur på hele verden, for det er skide uretfærdigt at gå igennem flere aborter når man bare gerne have have et par

Det er alt overskyggende, når det ikke lykkes med en fuldbåret graviditet. Det æder en op. Og du er ikke alene. Der er rigtig mange derude, som kæmper med store og svære følelser og tanker. 

Mon der findes et netværk? Facebookgrupper eller nogle med fysisk fremmøde? Det ville jeg være nysgerrig på. For dem som virkelig kan lytte og forstå dig, er dem der er eller har prøvet det samme som dig. 

Alle de bedste tanker til dig ❤️ Kan godt forstå at du havde brug for at læsse af. 

Forvent ikke at andre kan huske dine terminsdatoer. Der er en dato der var vigtig og betydningsfuld for dig, ikke andre. 

Kære du. Jeg har også været der. Flere gange, desværre. Jeg blev helt sort indeni og kunne i holde hverken andre mennesker eller min partner ud, fordi jeg følte mig så alene med angsten og sorgen. Jeg var vred på andre, på lægerne, på det hele. Jeg talte med en meget dygtig terapeut med forstand på barnløshed, og fandt stor støtte i et netværk af andre kvinder i lignende situationer, som var med til at normalisere det jeg bar rundt på og følte mig alene om. Min historie endte godt. Det håber jeg også at din gør

Anonym skriver:

Tror du ikke du vil have godt af at snakke med en professionel? Det havde jeg brug for efter at have mistet, jeg var også sikker på at jeg skulle igennem min 3. Abort da jeg blev gravid for 3. Gang men sådan var det ikke. Og det er heller ikke sikkert det er sådan for dig

Jeg er ked af jeres tab, men du kan ikke forvente at folk sørger og spørger ind til terminsdatoer for det er der ikke andre som tænker på end jer. Det er okay at være sur på hele verden, for det er skide uretfærdigt at gå igennem flere aborter når man bare gerne have have et par

Det kunne måske godt være, men jeg kan ikke helt overskue først at skulle finde en, og at skulle tale om det, jeg er ikke så god til at tale om mine problemer Jeg er glad for at høre at det gik godt 3. gang for dig Men det er så svært at holde modet oppe.

Jeg ved egentlig godt at folk ikke kan huske min terminsdato, og i virkeligheden er der nok heller ikke så mange der kendte den. Men det gjorde ondt at selv min kæreste ikke kunne huske det.. Det er hårdt at stå med hele sorgen alene. 

Tak for din besked 

Anonym skriver:

Det er alt overskyggende, når det ikke lykkes med en fuldbåret graviditet. Det æder en op. Og du er ikke alene. Der er rigtig mange derude, som kæmper med store og svære følelser og tanker. 

Mon der findes et netværk? Facebookgrupper eller nogle med fysisk fremmøde? Det ville jeg være nysgerrig på. For dem som virkelig kan lytte og forstå dig, er dem der er eller har prøvet det samme som dig. 

Alle de bedste tanker til dig ❤️ Kan godt forstå at du havde brug for at læsse af. 

Forvent ikke at andre kan huske dine terminsdatoer. Der er en dato der var vigtig og betydningsfuld for dig, ikke andre. 

Tak for din besked. Ja det er meget opslidende at ha ufrivillige aborter. Jeg er allerede medlem af en gruppe på Facebook, men anonym-knappen er blevet fjernet. Nogle gange er det bare rart at kunne gemme sig bag en sådan knap. Fysisk fremmødegrupper, kan jeg kun finde for folk der har været længere henne i graviditeten..

Det der nok gjorde mest ondt, var nok at min kæreste ikke engang huskede det.. 

StortOgSmåt skriver:

Kære du. Jeg har også været der. Flere gange, desværre. Jeg blev helt sort indeni og kunne i holde hverken andre mennesker eller min partner ud, fordi jeg følte mig så alene med angsten og sorgen. Jeg var vred på andre, på lægerne, på det hele. Jeg talte med en meget dygtig terapeut med forstand på barnløshed, og fandt stor støtte i et netværk af andre kvinder i lignende situationer, som var med til at normalisere det jeg bar rundt på og følte mig alene om. Min historie endte godt. Det håber jeg også at din gør

"Rart" at høre at jeg ikke er alene med min vrede. Hele verden er dum lige for tiden. Jeg har tidligere skulle finde psykolog, og opgav at finde en da jeg slet ikke kunne overskue at finde den rette.

Jeg er glad for at din historie er endt godt