At donere æg?

Hej.

jeg går og tænker lidt over at donere æg, så et par der kæmper for at få et barn kan få glæde af dem.

jeg har de børn jeg vil have, og min umildbare tanke er at være anonym donor da jeg tænker det uhensigtsmæssigt et barn pludselig opsøger mig, og min familie, og det rod i vores liv det kan medføre. På den anden side, er det jo “mit barn” så gør mig da også mange tanker om hvordan det vil føles at have et barn et sted, og om det vil have det godt, få et godt liv osv… 

jeg føler der er rigtig mange overvejelser at tage med i det, og derfor ville jeg høre om nogen har valgt at donere æg, hvad var jeres overvejelser? Hvad endte i med at beslutte, og hvorfor? Fortæl også gerne om selve donor forløbet.

håber nogen vil dele deres erfaringer, så jeg kan gå og tage det med i mine overvejelser.

Det er en virkelig sympatisk tanke! Har selv overvejet at gøre det. 

Men tror du skal slippe tanken om at det er “dit” barn (børn).  Du skal se det som en god gerning for nogen der kæmper med barnløshed. Du skal kunne slippe tanken om ikke at vide hvor dine æg havner henne, ligesom det vil være mest optimalt at være anonym. 

Jeg har ikke selv erfaring med at donere æg, men så flot at du overvejer det. Det kan hjælpe en anden med at få sit/deres største ønske opfyldt. 

Jeg synes dog, at du skal lægge den med at have dit barn et sted og spekulere på, om det har det godt. For det er ikke dit barn. Du har bidraget med et lille sandkorn, der indeholder dine gener. Men barnets personlighed og andre træk får det delvist fra kvinden, der bærer barnet. Forskning har vist, at det er mere, end man før har troet. Så barnet vil altså være anderledes, end hvis du selv havde båret det. 

Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår, at du bagefter vil tænke på, om det mon lykkedes at få et barn ud af donationen og hvordan det hele er endt. 

Først og fremmest tak for dig

Der er en gruppe på facebook som hedder Den hemmelige gruppe - bliv ægdonor

Der er der flere som har gjort sig nogle af de samme tanker som dig og spurgt til sparring omkring de ting, den er super god. Så jeg kan anbefale dig at prøve at joine den.

Jeg har doneret æg og har gjort det sådan at barnet kan få at vide hvem jeg er når det bliver 18. Det var for at barnet ikke skal gå rundt med uafklarede spørgsmål resten af livet hvis der er et eller andet der. Ikke for at få en relation, for det har jeg slet ikke lyst til da jeg overhovedet ikke ser det som mit barn. Jeg tænker mere på det som at barnet er kommet til ved hjælp af en celle fra min krop fordi et æg er jo faktisk bare en celle. Havde jeg ønsket at det var en mere lettilgængelig celle? JA for det var ret ubehageligt at skulle stikke sig med diverse sprøjter mange gange og ægudtagningen var ret smertefuld selvom jeg klarede det på Panodil. Men jeg havde det simpelthen så fysisk dårligt længe bagefter selvom de ellers passer meget på ikke at overstimulere donorerne. Derudover gik der rigtig kuk i min cyklus, som ellers altid har været regelmæssig. Det er jo ting som er til at overkomme, men slet ikke uden gener. Der kom mange æg ud af det og mange af dem blev befrugtet så det er jo rigtig fint. Jeg ved også at der kom en graviditet ud af det, men om det resulterede i et barn ved jeg ikke. Man kan (på riget i hvert fald) ringe ind til dem og få de ting at vide så længe de må slå op i journalen indenfor lovens rammer. Jeg fortryder ikke, at jeg har gjort det fordi jeg ved der er et par som er blevet rigtig glade. Men jeg gør det ikke en gang til

Hvis jeg skal være ærlig tror jeg at du kommer til at fortryde at du gør det hvis du tænker på det som “dit” barn og det er jo bare ikke en mulighed at trække i land for det menneske der kommer ud af det vil jo findes resten af dit liv. 

Anonym skriver:

Det er en virkelig sympatisk tanke! Har selv overvejet at gøre det. 

Men tror du skal slippe tanken om at det er “dit” barn (børn).  Du skal se det som en god gerning for nogen der kæmper med barnløshed. Du skal kunne slippe tanken om ikke at vide hvor dine æg havner henne, ligesom det vil være mest optimalt at være anonym. 

Det er lidt interessant, at du skriver det er mest optimalt at være anonym. Når mænd er sæd donorer har jeg opfattelsen, at de fleste ønsker en åben donor. 

Anonym skriver:

Det er lidt interessant, at du skriver det er mest optimalt at være anonym. Når mænd er sæd donorer har jeg opfattelsen, at de fleste ønsker en åben donor. 

Det skriver jeg fordi trådstarter er bekymret for om et donorbarn pludselig vil opsøge hende. Det er jo frit valg hvad man vil om man er mand eller kvinde. 

Anonym skriver:

Jeg har doneret æg og har gjort det sådan at barnet kan få at vide hvem jeg er når det bliver 18. Det var for at barnet ikke skal gå rundt med uafklarede spørgsmål resten af livet hvis der er et eller andet der. Ikke for at få en relation, for det har jeg slet ikke lyst til da jeg overhovedet ikke ser det som mit barn. Jeg tænker mere på det som at barnet er kommet til ved hjælp af en celle fra min krop fordi et æg er jo faktisk bare en celle. Havde jeg ønsket at det var en mere lettilgængelig celle? JA for det var ret ubehageligt at skulle stikke sig med diverse sprøjter mange gange og ægudtagningen var ret smertefuld selvom jeg klarede det på Panodil. Men jeg havde det simpelthen så fysisk dårligt længe bagefter selvom de ellers passer meget på ikke at overstimulere donorerne. Derudover gik der rigtig kuk i min cyklus, som ellers altid har været regelmæssig. Det er jo ting som er til at overkomme, men slet ikke uden gener. Der kom mange æg ud af det og mange af dem blev befrugtet så det er jo rigtig fint. Jeg ved også at der kom en graviditet ud af det, men om det resulterede i et barn ved jeg ikke. Man kan (på riget i hvert fald) ringe ind til dem og få de ting at vide så længe de må slå op i journalen indenfor lovens rammer. Jeg fortryder ikke, at jeg har gjort det fordi jeg ved der er et par som er blevet rigtig glade. Men jeg gør det ikke en gang til

Hvis jeg skal være ærlig tror jeg at du kommer til at fortryde at du gør det hvis du tænker på det som “dit” barn og det er jo bare ikke en mulighed at trække i land for det menneske der kommer ud af det vil jo findes resten af dit liv. 

Jeg tænker ikke på det på mit barn som fx de børn jeg har der er MINE børn. Men genetisk set er det mit “kød og blod” og deraf anonym for ville heller ikke hvis barnet en dag opsøgte mig, undgå at føle jeg skylder barnet noget.. 

men ja der er sindssygt mange overvejelser, gudskelov er det jo ikke en beslutning jeg skal tage her og nu, og vil gerne give mig selv tiden til at tænke det igennem, således at jeg er 100% afklaret og ikke spekulerer dybere i det. 

Min veninde gjorde det engang hun sagde det gjorde helt vildt ondt. 

Jeg har et spørgsmål mht at doner æg/sæd anonymt. 
tænker man aldrig over, hvis nu det barn vokser op, forelsker sig i donerens barn, som faktisk er dets søskende og daner familie sammen? De aner jo ikke at de er søskende. Verden er et lille sted, og det kan sagtens finde sted.. Dette er bare noget jeg tænker over og er nysgerrige på folks synspunkt.