Overvejer at skifte fertilitetsklinik

Øv, øv, øv...

Vi er lige startet i fertilitetsbehandling hos en klinik, som, trods meget fine anmeldelser, slet ikke er, hvad vi havde håbet...

Vi føler os, som endnu et nummer i køen, når vi bliver sendt rundt til forskellige læger. Ved ikke om det er pga. sommerferien, men så kunne de i det mindste have "advaret" os.

Derudover har vi ingen "kontaktlæge", så vi aner ikke, hvor vi skal gå hen med vores spørgsmål. Har forsøgt at ringe til sekretæren, som er meget sød, men ikke rigtig til nogen hjælp. Resultatet er, at vi har spildt to cykluser.

SÅ hvad gør vi nu? Er det bare sådan, det er alle steder, eller skal vi skifte klinik - og hvordan foregår det? Skal vi f.eks. igennem blodprøver, scanning mv. igen?

I skal selvfølgelig være et sted, hvor I er trygge og føler jer set og hørt. Og så har jeg altid selv gerne ville prioritere geografien - med så mange besøg er der rigeligt at kæmpe med ud over lang transporttid.

Sommerferien får jo desværre mange steder konsekvenser for patienter. Det offentlige system er jo skræk-eksemplet over dem alle. Men det påvirker formentlig også private klinikker. Mange klinikker bliver også uoverskueligt store i disse år, hvilket også forringer patientoplevelsen på flere punkter. Jeg synes at I skal bede om en telefonisk samtale med en ansvarlig læge - præsentere jeres bekymringer og kritik helt sagligt og tydeligt, og derpå se hvad de spiller tilbage med. Det har man altid ret til som patient, uanset hvor man er - og man må/bør altid kræve svar på alle spørgsmål. 

Klinikker i DK har generelt super gode resultater og adskiller sig ikke voldsomt fra hinanden - så hvis ikke ovenstående fører forandring med sig, kan I derefter helt trygt skifte.

StortOgSmåt skriver:

I skal selvfølgelig være et sted, hvor I er trygge og føler jer set og hørt. Og så har jeg altid selv gerne ville prioritere geografien - med så mange besøg er der rigeligt at kæmpe med ud over lang transporttid.

Sommerferien får jo desværre mange steder konsekvenser for patienter. Det offentlige system er jo skræk-eksemplet over dem alle. Men det påvirker formentlig også private klinikker. Mange klinikker bliver også uoverskueligt store i disse år, hvilket også forringer patientoplevelsen på flere punkter. Jeg synes at I skal bede om en telefonisk samtale med en ansvarlig læge - præsentere jeres bekymringer og kritik helt sagligt og tydeligt, og derpå se hvad de spiller tilbage med. Det har man altid ret til som patient, uanset hvor man er - og man må/bør altid kræve svar på alle spørgsmål. 

Klinikker i DK har generelt super gode resultater og adskiller sig ikke voldsomt fra hinanden - så hvis ikke ovenstående fører forandring med sig, kan I derefter helt trygt skifte.

Vi synes bare, at det er så super svært at skulle ringe og tage snakken med klinikken - især når vi er så forvirrede over de forskellige læger, vi har mødt indtil nu.

Men der er nok ikke nogen vej uden om, hvis ikke vi vil skifte klinik med det samme. Hvis vi vælger at skifte klinik, ligger der heldigvis flere klinikker tæt på os - så på den måde er vi heldigt stillet. Så det er mere ift. at skulle finde en ny klinik, som ikke har vokset sig selv over hovedet, skulle igennem hele udredningsdelen igen osv.

Vi synes bare, at det er så super svært at skulle ringe og tage snakken med klinikken - især når vi er så forvirrede over de forskellige læger, vi har mødt indtil nu.

Men der er nok ikke nogen vej uden om, hvis ikke vi vil skifte klinik med det samme. Hvis vi vælger at skifte klinik, ligger der heldigvis flere klinikker tæt på os - så på den måde er vi heldigt stillet. Så det er mere ift. at skulle finde en ny klinik, som ikke har vokset sig selv over hovedet, skulle igennem hele udredningsdelen igen osv.

Hvad synes du, der gør den samtale svær? Du er jo “kunde i biksen”, og lige nu er der noget de ikke har gjort godt nok: Nemlig gjort dig betrykket i at du ses og høres og modtager bedste behandling. Den slags kan man altid tillade sig at sige: Ordentligt og tydeligt - eksempelvis:

“Vi oplever det vanskeligt at finde hoved og hale i vores behandling, og vi er i tvivl om hvem der har det overordnede ansvar for vores forløb. Vi har undervejs til tider følt at tingene er gået stærkt og at vi ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget. Vi vil derfor bede om en samtale med en ansvarlig læge om vores foreløbige behandling og mulighederne fremad.”

… og så er den ged barberet

Da vi var i behandling, både offentlig og privat, kom vi også ind til mange forskellige læger. Tror det er normalt? 
Tænker det er svært at planlægge, hvis det skal være samme læge gennem hele forløbet, når man skal møde så ofte og med kort varsel.