Hjælp jeg er skruk

Jeg har brug for råd til hvordan jeg skal klarer de næste to år til jeg bliver færdig uddannet når det eneste jeg egentlig bare har lyst til er at blive mor.

Jeg er 25 år og i gang med pædagoguddannelsen (bliver færdig sommeren 2026) og min kæreste er 31 og færdig uddannet datamatiker. Han er i gang med at søge job men har ikke fundet noget endnu. Vi har lige haft en samtale om hvor svært jeg synes det er at vente to år mere (vi har været sammen i 5 år og har stort set været skruk lige siden) min kæreste har i alle disse år gerne ville vente men nu har han fortalt at han også gerne vil have et barn, hvilket gør mig endnu mere skruk

Hvorfor prøver I så ikke at blive gravid nu. Når du først er færdiguddannet og får er job, så kan det jo måske tage noget tid før du blir gravid. Du kan jo også få barsel som studerende. Hører om flere der siger graviditet under studie er klart nemmest end når først man er i job. 

Det er faktisk mest af økonomiske grunde samt den lejlighed vi bor i. Vi har ikke en særlig stor indkomst med su og dagpenge og vores husleje er ret dyr (vi bor i en forstad til København, så al leje her omkring er generelt dyrt) derudover er vores lejlighed også kun 61 kvadrat meter så er også bange for at den er lidt for lille. Men vi er lige flyttet ind her i marts måned og har heller ikke lyst til at flytte.

Anonym skriver:

Det er faktisk mest af økonomiske grunde samt den lejlighed vi bor i. Vi har ikke en særlig stor indkomst med su og dagpenge og vores husleje er ret dyr (vi bor i en forstad til København, så al leje her omkring er generelt dyrt) derudover er vores lejlighed også kun 61 kvadrat meter så er også bange for at den er lidt for lille. Men vi er lige flyttet ind her i marts måned og har heller ikke lyst til at flytte.

Men det varer jo længe før en baby får brug for meget plads. Jeg synes det er fjollet at vente. Undersøg lige tilskud samt højere su og boligstøtte som forsørgere inden i afviser det helt. 

Minime2018 skriver:

Men det varer jo længe før en baby får brug for meget plads. Jeg synes det er fjollet at vente. Undersøg lige tilskud samt højere su og boligstøtte som forsørgere inden i afviser det helt. 

Man kan ikke fo forhøjet su med min begge er på SU eller man er enlig. Kun forhøjet SU-lån

Jeg havde det præcis som dig for et par år siden, men besluttede at jeg gerne ville have uddannelsen overstået for jeg synes det var hårdt at studere og altid har haft svært at holde fri når jeg har studeret. Hvorimod nu jeg er færdig og har fået job, der kan jeg slappe af og holde fri mentalt på en helt anden måde. Jeg stoppede dog med p-piller så jeg ville kunne have termin en måned efter jeg var færdig, men uden vi har prøve aktivt. Det er vi først lige begyndt på efter jeg har fået job, netop pga økonomien ��

Anonym skriver:

Det er faktisk mest af økonomiske grunde samt den lejlighed vi bor i. Vi har ikke en særlig stor indkomst med su og dagpenge og vores husleje er ret dyr (vi bor i en forstad til København, så al leje her omkring er generelt dyrt) derudover er vores lejlighed også kun 61 kvadrat meter så er også bange for at den er lidt for lille. Men vi er lige flyttet ind her i marts måned og har heller ikke lyst til at flytte.

Vi boede i en studiebolig på 30 kvadratmeter, da vi fik vores første. Jeg var på dagpenge (søgte job) og min mand var under uddannelse (elevløn ca. 8000 kr). Det gik uden problemer, så jeg tænker bestemt at i har plads nok. Vi købte mange ting brugt og meget tøj i mødrehjælpen. Så det kan lade sig gøre. En graviditet varer jo også 9 måneder og der kan jo sagtens gå lidt tid, inden du bliver gravid. Så mon ikke din kæreste har fået job inden da?

Kom bare i gang, det burde ikke tage mange sekunder for en it mand i København, at finde et arbejde. Så har i da indtægt på plads 

Da jeg var skruk, vendte jeg det om at tænkte "hvor er jeg heldig, at jeg har noget så fantastisk at se frem til". Jeg fik simpelthen vendt min mentalitet/skrukhed til det modsatte og noget positivt. Og jeg kunne nyde den position jeg var i, hvor jeg kunne se frem til en graviditet og vores egen baby. 

Jeg kan godt forstå, i gerne vil have en bedre økonomi, hvis i sort på hvidt kan se, det ikke ville hænge sammen. Omvendt så husk, at baby behøver slet slet ikke at være dyr. Mange ting kan hentes gratis eller for små skillinger. Og de har ikke brug for alt det som babybutikker reklamerer for. 

Kvm er nok det mest ubetydelige og er et "krav" i nemt kan sløjfe. Børn sover helst og gerne alligevel med mor og far. Og de leger alligevel i maaange år, helst lige der hvor mor og far er. 

Herhjemme er de to ældste lejlighedsbørn fra Amager (50kvm). Vi flyttede først i hus da den ældste var 6år. Vi har studeret på skift og i nogle perioder samtidig. Pengene har været små, men vi ville ALDRIG gøre det om. Med kærlighed kommer man virkelig langt. 

Så, prøv at vend din skrukhed til en glæde du er så heldig at have foran dig. Eller også så spring ud i det

Jeg har været sådan lidt en sortseer, da jeg blev skruk (som 27-årig). Jeg tænkte: jeg vil gerne have børn nu, for jeg ved ikke, hvor lang tid, eller OM det overhovedet er for min kæreste og jeg at blive gravide.

Alligevel forsøgte vi først, da jeg var 29. Det tog os 11 måneder, men heldigvis naturligt!

Min pointe er; hvis du vil have børn nu, så gør det. Du ved ikke, hvilke udfordringer I KAN stå med. Fertilititsmæssigt...