Skilsmisse og “den nye mand”..

Jeg blev skilt for 5 måneder siden og vi (børnene og jeg) er faldet godt på plads vores nye sted og i vores nye rutiner. Skilsmissen skulle have været sket før men på grund af sikkerheden og børnene valgte jeg at blive lidt endnu. Børnene har taget det hele så pænt og dog har der været lidt nedsmeltninger omkring det, men jeg forsøger at forklare dem på bedst mulig måde at far og jeg er kun venner. 

Nu til sagen: 

Jeg har i flere måneder haft en “anden”.. Han er dejlig, og jeg kender ham i forvejen. Men jeg føler lidt at jeg lever et dobbelt liv, for den tid jeg ikke har børnene lusker jeg rundt og nyder livet med ham. Men hvornår og hvordan introducerer jeg ham for børnene? Og hvordan fortæller jeg Xmand at jeg har fundet en ny? 

5 mdr. Efter en skilsmisse er i hvert fald alt for kort tid for børnene, så lov mig, at du ikke præsenterer ham for dem endnu! 

Vi har snakket om det herhjemme, HVIS nu vi skulle komme ud i samme situation en dag.. Og vi er enige om, at der skal gå minimum et år, hvor man er kærester men uden at børnene ved det.. Man skal være sikker på forholdet, før børnene bliver en del af det, og det er bare meget normalt, at der går et år eller mere, før man er sikker på et forhold/partner.. 

Og så vil jeg sige, at når det endda sker lige efter skilsmissen, så vil jeg råde dig til at vente endnu længere tid.. Børnene er knust indeni, og det ville være synd at "glemme" deres følelser i alt det her, bare fordi man ikke gider luske rundt.. 

Mht. Eksen, så tænker jeg, at du kan sige det, når du og den nye har været sammen i et halvt år måske.. Men som sagt så er det kun til eksen og ikke børnene, du siger det så tidligt 

Jeg tror ikke rigtig, at der findes en opskrift. Men det lyder som tingene er gået meget, meget stærkt hos jer den seneste tid. Selvfølgelig lander ingen børn så hurtigt i så voldsomme omvæltninger - selv for mange voksne tager det et år eller mere. Og dertil lyder det som om situationen forud for skilsmisse også var voldsom. Alt dette mærker dine børn, uanset om de reagerer åbenlyst på det eller ej.

Vend den om: Hvis det (meget nye) forhold du er i ovenpå alle disse omvæltninger er så godt og stærkt at det skal vare ved, jamen så tager det heller ikke spor skade af at du venter et halvt års tid mere med at indblande resten af verden. Og hvis forholdet ikke varer ved - jamen så var det jo kun godt for dine børn at de ikke skulle slæbes med ind i det.

Dine børn har brug for dit fulde fokus og ikke flere forandringer. Masser af ro på. Og så lidt mere ro på. 

Helt enig med de andre svar. Jeg kan ikke forstå at fraskilte har så travlt med at introducere nye kærester til børnene. Det er ikke for børnenes skyld, og jeg har også tit svært ved at forstå hvad fordelen reelt er for de voksne.

Var sammen med min eks mand i 11 år de sidste tre år var vi “venner” ingen af hos valgte at åbne den han var meget syg og jeg passede ham mere end vi var mand og kone i de tre år. Det gik ud over børnene at se ham så syg og de græd over det hver dag. Kunne ikke byde nogen af os det mere. Han bad os mig om at skride for han ville ikke byde mig det. 
vi er bedste venner i dag det er 3 år siden. Jeg fandt en ny inden for en måned og ungerne så ham efter 4 måneder. Mine havde det ikke svært men vi snakkede også meget om det. Vi flyttede sammen efter 2,5 år og nu venter vi første fælles barn. Min nye mand og mine børns far er rigtig gode venner og vi laver alt sammen med ungerne. Så nogle gange går det godt mine børn var 4 og 6 år da vi blev skilt 

Unicorn1 skriver:

5 mdr. Efter en skilsmisse er i hvert fald alt for kort tid for børnene, så lov mig, at du ikke præsenterer ham for dem endnu! 

Vi har snakket om det herhjemme, HVIS nu vi skulle komme ud i samme situation en dag.. Og vi er enige om, at der skal gå minimum et år, hvor man er kærester men uden at børnene ved det.. Man skal være sikker på forholdet, før børnene bliver en del af det, og det er bare meget normalt, at der går et år eller mere, før man er sikker på et forhold/partner.. 

Og så vil jeg sige, at når det endda sker lige efter skilsmissen, så vil jeg råde dig til at vente endnu længere tid.. Børnene er knust indeni, og det ville være synd at "glemme" deres følelser i alt det her, bare fordi man ikke gider luske rundt.. 

Mht. Eksen, så tænker jeg, at du kan sige det, når du og den nye har været sammen i et halvt år måske.. Men som sagt så er det kun til eksen og ikke børnene, du siger det så tidligt 

Det er godt nok en vild aftale

Jeg mødte min kæreste i efteråret 2020, omkring jul 2020 boede vi praktisk talt sammen og jeg havde mødt børnene. I 2021 solgte vi begge vores huse (hans var sat til salg, før vi mødte hinanden) og købte hus sammen.

Jeres aftale havde på ingen måde fungeret for os og jeg tror ikke på, at sådan noget kan sættes på formel. Jeg tror nu heller ikke, at en ny kæreste vil acceptere at være “hemmelig” i et helt år, hvis det er seriøst. Hvis man ikke må møde børnene, dur det jo heller ikke at møde venner, resten af familien, osv., for skal børnene jo nok høre det ad omveje alligevel. 

Min kæreste og børnenes mor gik fra hinanden 5 år, før jeg mødte min kæreste og børnenes mor har haft en ny kæreste i flere år. Børnene har taget godt imod både mig og moderens kæreste og samarbejdet fungerer fint mellem alle parter. 

Hejdu skriver:

Det er godt nok en vild aftale

Jeg mødte min kæreste i efteråret 2020, omkring jul 2020 boede vi praktisk talt sammen og jeg havde mødt børnene. I 2021 solgte vi begge vores huse (hans var sat til salg, før vi mødte hinanden) og købte hus sammen.

Jeres aftale havde på ingen måde fungeret for os og jeg tror ikke på, at sådan noget kan sættes på formel. Jeg tror nu heller ikke, at en ny kæreste vil acceptere at være “hemmelig” i et helt år, hvis det er seriøst. Hvis man ikke må møde børnene, dur det jo heller ikke at møde venner, resten af familien, osv., for skal børnene jo nok høre det ad omveje alligevel. 

Min kæreste og børnenes mor gik fra hinanden 5 år, før jeg mødte min kæreste og børnenes mor har haft en ny kæreste i flere år. Børnene har taget godt imod både mig og moderens kæreste og samarbejdet fungerer fint mellem alle parter. 

I var trods alt skilt i noget længere tid end 5 måneder, før I fandt nye partnere. Det gør en stor forskel, synes jeg.

Jeg er hverken skilt eller tænker på at blive det. Men her er en anden vinkle…. 
Når man finder en kæreste tager man hele pakken - dine og mine børn og så kan det komme vores børn efterhånden. Jeg havde en veninde som datede en i et år og var seriøs omkring ham. Det viste sig så at deres børn slet ikke kunne sammen .. og de voksne havde heller ikke kemi med den andens børn. Her var det synd at vente og de brød op fordi sammensætningen ikke fungerede.
For mig ville det være en stor dealbreaker at hele familien ikke kan fungere. Det er ikke kun parforholdet. Det gør derfor mere ondt når man har investeret et år at finde ud af. Mit temperament ville heller aldrig kunne holde til et års venten og hemmelighedskræmmeri.
Min mand og jeg flyttede sammen efter to måneder og gik i fertilitetsbehandling efter 7 mnd cirka 

Gapo skriver:

Jeg er hverken skilt eller tænker på at blive det. Men her er en anden vinkle…. 
Når man finder en kæreste tager man hele pakken - dine og mine børn og så kan det komme vores børn efterhånden. Jeg havde en veninde som datede en i et år og var seriøs omkring ham. Det viste sig så at deres børn slet ikke kunne sammen .. og de voksne havde heller ikke kemi med den andens børn. Her var det synd at vente og de brød op fordi sammensætningen ikke fungerede.
For mig ville det være en stor dealbreaker at hele familien ikke kan fungere. Det er ikke kun parforholdet. Det gør derfor mere ondt når man har investeret et år at finde ud af. Mit temperament ville heller aldrig kunne holde til et års venten og hemmelighedskræmmeri.
Min mand og jeg flyttede sammen efter to måneder og gik i fertilitetsbehandling efter 7 mnd cirka 

Det er muligt, at det gør ondt på jer voksne, når I må bryde med hinanden efter et år.. Men tænk hvad jeres børn føler, når der kommer en ny til.. Hele deres verden er knust, fordi mor og far ikke er sammen mere, og pludselig kommer en ny voksen til, som de så skal forholde sig til.. 

Og HVIS nu de bliver glade for den voksen og får tætte følelser for personen, og det så ikke holder efter 3 måneder, så mister de endnu en elskede voksen i deres liv.. Bare fordi deres mor eller far ikke kunne vente/behovsudsætte..

Og hvis man skulle følge din teori, så skal I møde hinandens børn efter 1. Date, så man kan se, at alle har kemi med hinanden, før der kommer følelser med i noget af det..

Det er muligt, at det gør ondt på jer voksne, når I må bryde med hinanden efter et år.. Men tænk hvad jeres børn føler, når der kommer en ny til.. Hele deres verden er knust, fordi mor og far ikke er sammen mere, og pludselig kommer en ny voksen til, som de så skal forholde sig til.. 

Og HVIS nu de bliver glade for den voksen og får tætte følelser for personen, og det så ikke holder efter 3 måneder, så mister de endnu en elskede voksen i deres liv.. Bare fordi deres mor eller far ikke kunne vente/behovsudsætte..

Og hvis man skulle følge din teori, så skal I møde hinandens børn efter 1. Date, så man kan se, at alle har kemi med hinanden, før der kommer følelser med i noget af det..

Det er vist ikke helt det jeg advokerer for .

Jeg synes blot der er en middelvej. Man behøver jo heller ikke sige at et nyt bekendtskab er en kæreste .. man kan kalde det en ven. Og som et voksent intuitivt menneske kan jeg altså godt fornemme om noget har potentiale eller bliver et one night stand. Jeg taler ikke om første måned… menner år er i mine øjne for meget dor alle parter. Det er da heller ikke rart for børn at blive holdt udenfor.

Et parforhold udvikler sig også hurtigere hvis man faktisk har mulighed for at lave ting sammen.. andet end stjålne kys hver anden uge eller når børnene sover.