Uopdragne børn

Hej. 

En ting, der efterhånden fylder lidt, men som jeg stadigvæk er i tvivl om ift, hvordan jeg skal reagere, er, når andre børn opfører sig meget skidt overfor ens eget barn. 

En ting er, hvis mine børn gør det - så får de af vide, at de skal opføre sig ordenligt, men når det er andres børn..

Var i dag på McDonalds i rush hour. Der var altså fyldt godt op og i denne restaurant har de et ret stort legeområde ift. andre McDonalds, jeg har besøgt. 

Der var en del børn, heraf en stor del, der i min verden er aaalt for store til at være der. Fred være med det, men der var fx et barn på måske 8-10, som uden historik med mit barn (jeg holder rent faktisk øje med mit barn) uprovokeret viser mellemfingeren til mit barn på 3 år og derudover en meget aggressiv attitude, som skræmmer mit barn. Moren sidder ved siden af med sin veninde og de var sammenlagt 5 børn med, kan jeg se.

Hvad ville I have gjort? Ville I snakke med barnet og forsigtigt sige, at man ikke udviser den adfærd? Eller snakke med moren, som virkede ret ligeglad med, hvad hende og hendes venindes børn foretog sig?

Eller er det mig, der er for pylret og bare må acceptere det?

Ovennævnte blot èt eksempel, men jeg ser det ofte - og særligt at deres egne forældre ikke skrider ind. 

Jeg plejer at sige noget direkte til andre børn hvis de gør noget der uden tvivl er over grænsen. Selvfølgelig tilpasset til barnets alder. Hvis det var mig ville jeg spørger det store barn "hvad handler det der om? Hvorfor gør du sådan? Det er ikke i orden." Alt efter reaktionen fra barnet kunne jeg godt finde på at henvende mig til forældrene også.

Jeg var i legeland i dag, og der var nogle ret store børn som blev ved med at løbe OP ad rutsjebanen. Det bad jeg dem stoppe med så andre børn kunne få lov at rutsje ned. Deres forældre var ikke i nærheden, og der blev ingen problemer - de stoppede og lort tid efter gik de igen (måske lidt flove - men det gør heller ikke noget, synes jeg)

Jeg ville tale direkte med barnet i første omgang - og ikke specielt forsigtigt, snarere meget tydeligt og direkte. Jeg ville spørge hvorfor barnet opførte sig sådan, eller fortælle at det var uacceptabelt. Både for barnets egen skyld, ligeså meget for at vise mit eget barn at det er helt okay at sætte grænser, så længe man gør det ordentligt.

Jeg har kun én gang været på McDonalds med børn, og jeg var chokeret over de børn, der var der. Der stod alle mine fordomme pludselig i kø. Vi gik hurtigt, fordi jeg slet ikke kunne være i det, men jeg nåede også at sige fra overfor aggressiv adfærd fra to børn. Ved ikke hvor forældrene var, så der var ingen kommunikation med dem. Men kunne både finde på at gå direkte til børnene eller forældrene alt afhængig af alder, situation og tilgængelighed.

Tak, for hurtig respons. Jeg får bekræftet, at jeg skal gøre noget i stedet for at ignorere.

Har gjort det før til et barn (roligt), men hvor det resulterede i først en meget forsvarende mor og kort efter en ret aggressiv far (situationen blev stoppet af andre tilstedeværende). Men jeg synes, der er nogle rigtige gode pointer i jeres svar.

Den her ramte lige plet: "både for barnets skyld, men også fpr at vise overfor sit eget barn, at man skal tør sætte grænser"....

God læring, jeg vil tage til mig. 

Mange tak.

Altså jeg ville nok bare sige til mit barn at de skulle kigge den anden vej og ignorere det. Det skulle være grelt før jeg ville henvende mig til barn/eller forældre, så midter fingeren, ville ikke udløse det 

Synes du at en på 8 år er for gammel til legeområdet ? Min 8 årige går da stadig med i legeområdet, har slet ikke tænkt om han skulle være for stor endnu Han plejer dog at opfører sig ordenligt og ved at man passer på de yngre børn og jeg holder altid øje, især med ham da han muligvis ligget er sted på autisme spektret 

Jeg konfrontere aldrig forældrene. Hvis jeg lige føler for det, kan jeg godt sige noget til et andet barn. 

Men altså lige på McDonald's eller lignende. Jeg havde ærlig talt rystet på hovedet af barnet. Og så kunne jeg tale med mine egne om, hvordan det påvirker ens omgivelser når man er ubehagelig. Og så ikke gøre mere ud af det. 

Dybest set, så er det et øjebliksbillede du står i. Og du ved aldrig hvad barn og mors forhistorie er. Måske de er egoister og snæversynet. Måske barnet har en diagnose. Måske mor lige er blevet skilt og der hele sejler og et break på McD med en veninde, kan være et pusterum. 

Så man skal virkelig overveje, synes jeg, om det er dét værd at stå med en løftet pegefinger foran en anden familie. Især et så ligegyldigt sted som her. 

Så hellere tag kampen der hvor det giver mere mening; i skolen, til gymnastik eller hjemme hos jer selv. 

Fortvivlet skriver:

Altså jeg ville nok bare sige til mit barn at de skulle kigge den anden vej og ignorere det. Det skulle være grelt før jeg ville henvende mig til barn/eller forældre, så midter fingeren, ville ikke udløse det 

 

Synes du at en på 8 år er for gammel til legeområdet ? Min 8 årige går da stadig med i legeområdet, har slet ikke tænkt om han skulle være for stor endnu Han plejer dog at opfører sig ordenligt og ved at man passer på de yngre børn og jeg holder altid øje, især med ham da han muligvis ligget er sted på autisme spektret 

Enig. Min søn er snart 9 og han elsker alt der hedder legepladser så han får da også lov at boltre sig løs. Men også han ved man passer på de yngre børn hvis der er nogen.

kan slet ikk forstå man synes at 8 år er for gammel til en legeplads?