I februar-august sidste år udviklede jeg stress på mit daværende arbejde, hvor jeg i august kollapsede med kraftige angstanfald og måtte sygemelde mig i den sidste uge..
September startede jeg så nyt arbejde som kontorelev, og selvom det var en svær start med en nyresten, der også gjorde mig meget syg, fik jeg det stadig bedre end på mit gamle arbejde..
Men lige siden august har jeg stadig i perioder vist symptomer på stress, som nok mest er relateret til hjemmefronten med to små børn, der bestemt ikke vil høre efter, samt en mand der nok lider af ADD og er lidt .. sløv i sin hverdag...
Nå men jeg vil gerne blive den der mor og kæreste med overskud, og som ikke altid skælder ud, råber eller ser sur ud, så derfor har jeg nu fået henvisning fra lægen til psykolog..
Men jeg er i tvivl om, hvilken behandlingsmetode der virker bedst på mig i den situation, jeg står i: kognitiv behandling eller gestaltterapeutisk tilgang med afsæt i den eksistentielle psykologi og med en fænomenologisk metode..
Er der nogle af jer, der kan hjælpe mig? Nogle som kender noget til de to metoder, eller selv har haft stress og fandt ud af, hvad der hjalp?
Anmeld
Citér