Jeg står lige midt i en skilsmisse og er total rundtosset over alt det jeg skal tage stilling til...så måske nogen kan hjælpe?
Jeg smed ham ud i weekenden efter 33 år. Han bor nu hos en ven, men jeg og børnene bor i vores lejlighed, som jeg ikke kan side i selv. Den er derfor opsagt, og vi skal flytte senest midt I september. Jeg har været skrevet op til almen bolig i mange år og den er nu sat i aktiv.
Han kommer i kommende weekend hvor vi ordner skilsmissen online.
Jeg skal efterfølgende bo med det ene barn under 18, mens det andet over 18 vælger at flytte i egen bolig tæt ved mig.
Jeg er førtidspensionist.
Jeg kan søge bolig støtte.
Jeg skal søge børnebidrag fra faren.
Men hvad er det så for noget med børnetilskud fra kommunen? Er det også noget jeg kan søge?
Og ikke mindst hvornår søger jeg hvad??
Intil september forsætter vores økonomi med at køre på vanlig vis, da vi begge forsat må betale lejen her. Derudover får han nogle levepenge og jeg og børnene får nogle.
Så tænker jo først jeg skal søge alle tillæg når han ikke længere bidrager til økonomien?
Vi er enig om straks skilsmisse pga han var utro. Og selve det bidrag Han skal betale det aftaler vi selv.
Jeg har bedt ham fremskaffe 30000kr så jeg kan starte forfra, da han eger firma der ikke er særeje. Og jeg ser ingen grund til at plukke ham for mere end højst nødvendigt. Vil han ikke give mig det, tænker jeg bare i tager det igennem en bodeling og så ryger både hans firma og en bid af hans pension, hvilket jeg heller ikke gør krav på.
Jeg vil bare væk, og helst både så hurtigt og så langt væk som muligt.
Jeg er afsindig vred på ham!! Men jeg behandler ham langt mere fair end han har behandlet mig i mange år, og det håber jeg i sidste ende kan komme både mig, men især vores 5 børn tilgode. De 3 af børnene er heldigvis voksne og udeboende. Men hans dårlige prioteringer skal IKKE gå ud over dem! Men ja....jeg er skuffet ,ked af det, rasende og har lyst til at brække mig.
Men jeg er også lettet!! Jeg vidste han var utro, men jeg kunne ikke modbevise det når han sagde, at det kunne han da aldrig finde på, indtil den dag, hvir han glemte beviset lige foran mig.
Nå men istedet for at lytte til mit ynk ; Vil I så hjælpe med mine spørgsmål?
