Eksperthjælp: Mærke baby

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.875 visninger
0 svar
0 synes godt om
26. juni

Rikke Nielsen

Hej Rikke,

Jeg er idag 22+5 og mærker nogle dage liv morgen og aften, nogle dage kun morgen eller aften og nogle dage slet ikke.

Det er ikke meget jeg mærker pr. gang, ca. et par spark til maks. 5 spark. Det er ikke hårdt.

Jeg kan godt blive bekymret de dage, hvor jeg intet liv mærker.

Hvornår bør jeg mærke liv dagligt - og hvor meget?

Min moderkage ligger på forvæggen - undtagen et lille stykke i højre side. Jeg fik at vide, til 2. trimesterscanning, at jeg ikke skulle forvente at mærke særlig meget liv, hvilket kun gjorde mig mere bekymret.

Hvordan bør jeg forholde mig?

Mvh. Den gravide



Rikkes svar

Kære gravid

Tillykke med graviditeten og tak for dit spørgsmål. 
Det er så dejligt at du allerede mærker baby lidt. Du skal først mærke liv dagligt fra du er 24+0 eller mere. Altså fra din 25.uge i graviditeten. 
Oftest når vi begynder at mærke liv, så vil vi naturligvis gerne mærke baby hver dag. Men ligger baby og sparker direkte ind i ens moderkage, så kan vi ikke mærke det før uge 25. Sparker baby lige ned på vores blære, så er vi måske heldige at mærke det. Så alt det du mærker nu er super fint og dejligt og nok. 
Så vigtigst er at du først skal mærke dagligt liv fra uge 24+0 og frem. 
Ønsker dig en god graviditet. 
Mange hilsner Rikke Kristensen - Scanningsklinikken



Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.

Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.