Har mit barn tvangstanker?

Mit barn på knapt 6 år har de sidste  tre uger udvist en anderledes adfærd end han plejer.

Han er lige startet i førskole (for 3 uger siden) og er han er pludseligt blevet bange for ting i en grad der minder om tvangstanker. 

Har tre konkrete eksempler: Han tør ikke cykle fordi han er bange for han slipper styret, ville ikke sidde ved den varme gryde forleden fordi han er bange for at komme til at røre ved den med vilje og brænde sig, eller her igår hvor han bad mig flytte mit bestik fordi han var bange for at “komme til at røre” det og skære sig på det. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind og er bund ulykkelig for synes det er synd for ham og frygter hvad der kan være galt med ham.

 Det er en omvæltning for ham at begynde i førskole. Jeg henter ham tidligt og forsøger give ham ro og nærhed. Min mand og jeg har det ikke så godt sammen for tiden men giver vores barn en god hverdag.

Kan det være skolestress der giver ham disse tanker, og/eller er det vores dårlige ægteskab og  skal jeg se det an lidt tid til der falder ro på før jeg kontaktet lægen?

Er  der nogen der har oplevet det samme med deres barn og det gik over igen eller skal jer kontalte lægen asap?

Han er en ganske klog og velfungerende dreng. Omsorgsfuld og reflekterende og virkelig godt fremme sprogligt. Han er også lidt følsom, men lige så meget en frisk og sjov dreng. 

Jeg tror jeg ville tale lidt med ham omkring at tanker ikke er farlige. Det er vores hjerne som bruger sin fantasi og finder på ting vi kunne gøre. På samme måde som forfattere finder på historier. De kan finde på uhyggelige historier men det betyder ikke at de sker i virkeligheden. Og så kan i evt. prøve at forestille jer hvordan det ville være fx at vælte et eller andet og så stille jer hen så i faktisk har mulighed for at gøre det men se at det ikke sker med mindre i beslutter jeg for det og det er altid jer selv der har den kontrol der gør at i vælger at lade være. Så ser han måske at tankerne kan være ubehagelige, men ikke farlige og det er ikke dem der har kontrol over handlingerne den har han selv. Men ja hvis det ikke går i sig selv ville jeg kontakte fagfolk. 

Hvis de eksempler du kommer med, fylder HVER dag i mere end 2 uger, så ville jeg kontakte lægen. 

Men hvis det "bare" er sådan lidt hist og pist situationer,, så havde jeg set det an. 

Herhjemme har jeg en dreng på 7år. Han kan også have alvorlige tanker og forestillinger. Han vil fx ikke ud og flyve eller kører i tog over broer. Han er også meget panisk for at hans lillesøster bliver væk eller ødelægger noget, når vi er på tur (hun er 3år). Han er også virkelig bange for fx våben og kanoner som er udstillet. Han har en meget livlig fantasti og har et stort hjerte fyldt med omsorg og kærlighed, så han tænker ned følelser. Jeg har ingen alarmklokker for ham. Det styrer ikke hans hverdag. Men hvis det tager overhånd, så hjælper vi ham selvfølgelig. 

Men, er du bekymret, så er det altid en fin idé at tale med en fagperson. Det kunne også være hans klasselærer fx. 

I vores kommune har vi noget, der hedder åben og anonym rådgivning hos PPR, hvor man kan booke en tid til at få snakke med en psykolog over telefonen, hvis man har bekymringer for sit barn. Du kan prøve at undersøge om I har noget lignende i jeres kommune. 

Min datter kæmper med angst, så vi har selv gjort brug af rådgivningen og har den vej fået hende i den rette behandling. Lægen kunne ikke hjælpe, da det ifølge vores læge er PPR, der skal håndtere det, når der er tale om skolebørn.

Det kan også være en lille smulte autisme og det er slet ikke sikkert hvis du har en bekymring er der nogle skoler der har tilkoblet en psykolog ellers kontakt lægen

( min søn og jeg selv har en lille smule autisme og lige sådan nogle tanker kan også hoppe i vores hoveder) min søn er teenager nu men han kan komme med nogle tanker tænk nu hvis og det gør jeg også selv og nogle af dem er meget barske desværre.

Feks hvis han går i skole så kan jeg godt få den tanke tænk hvis han bliver kort ned også ruller tankerne ind til jeg stopper dem. Det er angsten i der hopper frem.