Stress

Det seneste stykke tid har jeg ikke haft det ret godt fysisk. Jeg har haft tendens til at blive svimmel, min mund har været meget tør, og jeg har slet ikke sovet ordentligt. Jeg troede, der var noget fysisk galt og gik til lægen. Jeg skal til lægen på torsdag igen, men lægen har skrevet, at alle prøver ser normale ud. 

Lægen nævnte sidst, at det kunne være stress. Og jeg er bange for, at han har ret. Jeg har været utrolig presset på mit arbejde, som jeg kun har haft siden juni sidste år. På mange punkter er jeg meget ked af mit arbejde. 

Jeg har aldrig haft stress før. Hvad gør jeg herfra? Der er længe til torsdag, synes jeg.

Jeg ville søge et andet arbejde. Stress skal man ikke spøge med.

Det virker sikkert som verdens undergang og helt uoverskueligt lige nu. Første skridt er at erkende at dit arbejde har gjort dig syg og at det ikke er dit ansvar. Lægen skal nok hjælpe og der er et godt liv på den anden side. For mig tog det ca et halvt år at blive "normal"

I citationstegn fordi jeg ikke kunne gå tilbage i samme dysfunktionelle job. Til gengæld har jeg lært utrolig meget om mig selv i den process. Det er efterhånden 3 år siden nu og fra aldrig at kunne sove fordi min krop spændte op og vækkede mig hele natten, stamme og være svimmel ud af det blå (mine primære symptomer) til at have et liv fyldt af glæde og overskud, fordi jeg får brugt min energi rigtigt og mine grænser aom menneske og arbejdskraft ikke bliver misbrugt døgnet rundt.. det er fantastisk.

Mem jeg husker også min første tid ved lægen hvor jeg følte at mit liv faldt fra hinanden, fordi stress.. var det ikke kun for svage mennesker? (Ja enormt fordomsfuld men det tænkte jeg altså) og jeg mente at 3 dages sygemelding ville være rigeligt. Hun grinte og sagde tag 14 dage så snakkes vi ved. Jeg var fuldtidssygemeldt i 2 mdr. Og deltids i 4. 

Det vigtigste jeg fik med fra lægen var, at så snart du har erkendt det, giver slip og bliver sygemeldt, kan du forvente at symptomerne eskalerer i 2-4 uger, fordi kroppen så at sige sænker paraderne og giver plads til at den fulde stressreaktion kan folde sig ud. Det var vanvittigt at opleve at jeg bare havde følt mig utilpas og presset den ene uge og den næste uge kunne jeg pludselig ikke tænke, finde vej til børnenes institution og  end ikke handle 4 ting fra en liste. Jeg brød sammen i angstanfald i en butik (fordi jeg ikke kunne vælge hvilken hamburgerryg jeg skulle købe) og måtte hjælpes ud. Heldigvis havde jeg en veninde ved min side, men øv det var voldsomt! Jeg boede 3 uger på min sofa og havde aldrig klaret det uden støtre fra min mand og familie.

Det er en lang og sej process og min læge + psykolog var enorm hjælp

Det skal nok blive godt, men kun hvis du tager det alvorligt og lytter til din læge  

Anonym skriver:

Det virker sikkert som verdens undergang og helt uoverskueligt lige nu. Første skridt er at erkende at dit arbejde har gjort dig syg og at det ikke er dit ansvar. Lægen skal nok hjælpe og der er et godt liv på den anden side. For mig tog det ca et halvt år at blive "normal"

I citationstegn fordi jeg ikke kunne gå tilbage i samme dysfunktionelle job. Til gengæld har jeg lært utrolig meget om mig selv i den process. Det er efterhånden 3 år siden nu og fra aldrig at kunne sove fordi min krop spændte op og vækkede mig hele natten, stamme og være svimmel ud af det blå (mine primære symptomer) til at have et liv fyldt af glæde og overskud, fordi jeg får brugt min energi rigtigt og mine grænser aom menneske og arbejdskraft ikke bliver misbrugt døgnet rundt.. det er fantastisk.

Mem jeg husker også min første tid ved lægen hvor jeg følte at mit liv faldt fra hinanden, fordi stress.. var det ikke kun for svage mennesker? (Ja enormt fordomsfuld men det tænkte jeg altså) og jeg mente at 3 dages sygemelding ville være rigeligt. Hun grinte og sagde tag 14 dage så snakkes vi ved. Jeg var fuldtidssygemeldt i 2 mdr. Og deltids i 4. 

Det vigtigste jeg fik med fra lægen var, at så snart du har erkendt det, giver slip og bliver sygemeldt, kan du forvente at symptomerne eskalerer i 2-4 uger, fordi kroppen så at sige sænker paraderne og giver plads til at den fulde stressreaktion kan folde sig ud. Det var vanvittigt at opleve at jeg bare havde følt mig utilpas og presset den ene uge og den næste uge kunne jeg pludselig ikke tænke, finde vej til børnenes institution og  end ikke handle 4 ting fra en liste. Jeg brød sammen i angstanfald i en butik (fordi jeg ikke kunne vælge hvilken hamburgerryg jeg skulle købe) og måtte hjælpes ud. Heldigvis havde jeg en veninde ved min side, men øv det var voldsomt! Jeg boede 3 uger på min sofa og havde aldrig klaret det uden støtre fra min mand og familie.

Det er en lang og sej process og min læge + psykolog var enorm hjælp

Det skal nok blive godt, men kun hvis du tager det alvorligt og lytter til din læge  

Har været i samme mølle, det kunne have været mig der skrev det der. Så TS det er ikke et nederlag, du er dig selv og dit helbred vigtigst. 

Anonym skriver:

Det seneste stykke tid har jeg ikke haft det ret godt fysisk. Jeg har haft tendens til at blive svimmel, min mund har været meget tør, og jeg har slet ikke sovet ordentligt. Jeg troede, der var noget fysisk galt og gik til lægen. Jeg skal til lægen på torsdag igen, men lægen har skrevet, at alle prøver ser normale ud. 

Lægen nævnte sidst, at det kunne være stress. Og jeg er bange for, at han har ret. Jeg har været utrolig presset på mit arbejde, som jeg kun har haft siden juni sidste år. På mange punkter er jeg meget ked af mit arbejde. 

Jeg har aldrig haft stress før. Hvad gør jeg herfra? Der er længe til torsdag, synes jeg.

Kan jeg sagtens følge..

stress er faktisk ret farligt... det kan ende med at du dør i værste fald af det.. bare lige for at sætte det på spidsen hvor vigtigt det er at lytte efter når systemet siger fra..

det du skal gøre at sygemelde dig fra dit arbejde.. og huske på at selvom du måske synes at symptomerne på stress er væk efter en 4-6 ugers tid så er stressen der stadig...

alt efter hvor længe du har undladet at lytte til de advarsler dit system har sendt dig kan det tage lang tid at komme igennem..

jeg selv lyttede ikke overhovedet til mit system..

jeg blev sygemeldt i 6 uger (lægen tvang mig til 6 uger selvom jeg efter 2 ikke længere havde symptomerne med mavepine, migræne, diarre og blackouts).. jeg tog tilbage og fortsatte som jeg altid havde gjort..

dette var rytmen igennem de sidste 20 år... jeg blev sygemeldt og enten retur til arbejde eller fyret... og stadig bare ræse derudaf..

i dag er jeg sygemeldt og opstartet i praktik af 3 timer 2 gange om ugen og selv det virker til at være for meget for mit system.. det er så ødelagt jeg er endt med at være fordi jeg aldrig tog det alvorligt men blot sagde: jaja men det er jo kun slemt lige nu det bliver bedre imorgen eller næste uge..

jeg har en del grimme eksempler tæt på med at stressen har sat sig fysiskt og psykiskt i sådan en grad at de aldrig bliver sig selv igen..

jeg har altid været meget efter mine kære med at passe på sig selv og lytte når systemet siger fra men jeg glemte det bare selv..