Hej,
Jeg fik for to år siden et keglesnit pga svære celleforandringer. Jeg er 13+3 idag og skal have målt min livmoderhals til MD scanning.
Jeg har det dog med at overtænke, nok specielt fordi jeg er førstegangs gravid. Jeg er derfor nervøs for en eventuel for tidlig fødsel, og om jeg kan risikere at noget “går galt” inden MD scanning. Samtidig overtænker jeg meget hvordan jeg agere i min hverdag. Jeg træner 4 gange om ugen, en kombi af cardio og styrketræning, og er nu nervøs for om det er en dårlig ide når jeg tidligere har fået et keglesnit?
Jeg nyder min træning, og er glad for at jeg indtil videre ikke har haft gener der gør, at jeg ikke kan træne.
Er der nogen der vil dele deres erfaringer med tidligere keglesnit og graviditet? Om i levede et aktivt liv og kunne forsætte dette? Altså om jeres graviditet forløb som “alle” andre der ikke havde fået et keglesnit?
Søger også gerne råd til hvordan jeg skal forholde mig til det hele, og om der er noget jeg skal være obs på.
Jeg skal først til jordmoder om to uger, så der går lidt før jeg kan spørge en fagperson.
Anmeld
Citér