“Ikk tænk på det”…

Ja den sætning, “ikk tænk på det” når man bringer noget op der trykker en og man bare har brug for at SNAKKE OM DET, og så får den serveret.. har prøvet at tale videre og sige “ja det burde jeg lade være med men det går mig på fordi….” Og så får jeg enten samme svar eller “jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det”. 

Ved ikke rigtig hvad man skal svare til det.. og oplever det som en måde at sige man ikke magter/gider tage stilling til det der bliver taget op.. Er det mig der er nærtagende? Hvordan ville i tage det hvis noget generede og i sagde det til jeres partner, som så bare sagde “ikk tænk på det”, og så var den lukket. 

Ville synes det var irriterende, gider ikke være i et forhold med en som ikke kan finde ud af at kommunikere og lytte til mine følelser 

Sådan et menneske ville jeg aldrig være i et forhold med, så jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere. Altså hvis min partner ikke rigtig gad at snakke med mig? Kan slet ikke forestille mig det - hvad har man så?

Jeg har også været i den slags forhold. Det fik mig til at føle, at mine tanker, følelser, bekymringer var ligemeget og ikke vigtige. At der ikke var plads til hele mig.. jeg kan godt virke som en selvsikker styr-på-det-hele kvinde når man lige møder mig. Men når man kommer tæt på, er jeg kvinde med stort K. Med mange tanker og masser af sårbarhed.. det har jeg flere gange oplevet at der ikke var plads til i forhold. Netop med sætninger som “ikke tænk så meget på det”. Eller “lad være med at have det sådan”. 

Efter sidste forhold med den type mand, besluttede jeg mig for at jeg simpelthen er mere værd. Og har været insisterende på at finde en mand der kan rumme HELE mig. Ikke kun den stærke variant, der er “nem at have med at gøre”. Men også den bløde, som kræver opmærksomhed, samtale og forståelse. Og det findes!!!

Så ville jeg hellere være alene. 

Anonym skriver:

Ja den sætning, “ikk tænk på det” når man bringer noget op der trykker en og man bare har brug for at SNAKKE OM DET, og så får den serveret.. har prøvet at tale videre og sige “ja det burde jeg lade være med men det går mig på fordi….” Og så får jeg enten samme svar eller “jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det”. 

Ved ikke rigtig hvad man skal svare til det.. og oplever det som en måde at sige man ikke magter/gider tage stilling til det der bliver taget op.. Er det mig der er nærtagende? Hvordan ville i tage det hvis noget generede og i sagde det til jeres partner, som så bare sagde “ikk tænk på det”, og så var den lukket. 

Højst sandsynlig en mand med meget lidt eller ingen kontakt til egne og andres følelser Jeg ville sige det direkte “Jeg har brug for at du lytter til mig - jeg vil gerne snakke mere om det her, og har brug for din støtte”. Nogle mænd er dårlige til det fordi de ikke kan tankeløse, andre fordi de ikke ved hvad de faktisk skal bidrage med for at trøste eller gøre tingene bedre. De forstår måske ikke at det bare at lytte er nok. De behøver ikke finde en løsning Hvis du siger det direkte til ham, forstår han måske bedre.

Er det et konkret emne du gerne vil tale om?