Jeg har fundet så meget hjælp og trøst i andres historier, derfor vil jeg gerne dele min.
D. 21. april 2024 fik jeg en meget svag positiv graviditetstest. Efter et år, hvor jeg havde kæmpet med at få en nogenlunde cyklus, så var den der i første hug efter min første positive ægløsningstest.
Jeg var så spændt, at jeg bookede en tidlig scanning d. 9. maj 2024. Hun kunne kun se en blommesæk, hvilket virkede til at være for lidt ud fra min beregning.
En uge efter fik jeg en lille pletblødning, og min læge sendte mig videre til en gynækolog.
Gynækologen kunne nu se et fint hjerteslag. Hun spåede mig til at være 6+.
Et par dage efter havde jeg noget voldsommere pletblødning med brunt, vandigt blod.
Jeg blev scannet endnu en gang ugen efter ved 7+. Her var hjerteslaget næsten ikke til at se. Derfor bedømte hun at det var 50/50, om det gik til grunde eller gik godt.
Min sidste scanning ugen efter, vidste en graviditet, der var gået til grunde. Her besluttede vi en medicinsk abort.
Jeg fik en pille, der stoppede udviklingen af HCG. Dagen efter begyndte milde smerter og lyserød udflåd.
Derefter fik jeg stikpiller, der skulle sætte aborten i gang. Smerterne var ikke så voldsomme, som frygtet. Efter 3 timer kom der en ret stor, gennemsigtig klump, fyldt med væske. Muligvis gestationssækken?
Forløbet op til det endelige svar var værst for mig. En masse “hvis nu” tanker gjorde mine nerver tyndslidte, og tårerne trillede fra tid til anden.
Ved selve aborten var jeg mere afklaret og okay med det, der nu skulle ske.
Sender kram til alle jer, der går igennem det samme. ❤️
