Kærlighedserklæring fra kollega

Jeg er efterladt med en træls følelse efter en kollega ud af det blå betroede mig med en større kærlighedserklæring. 

Vi har arbejdet sammen siden 2016. Han bliver skilt omkring 2014 og har i den tid jeg har kendt ham haft mange flirts. Faktisk er han noget af en skørtejæger. Vi har en naturlig god kemi, og igennem årerne har vi opnået en helt særlig fortrolighed og et dybt venskab. Jeg har på intet tidspunkt følt en seksueltiltrækning, nok nærmere en næsten familiær følelse, sådan lidt som den storebror jeg ikke har. 
Efter han blev skilt tog han en beslutning om kun at ville have løse forhold, og han har løbende fortalt at det liv i den grad passer ham. Han er en meget pæn mand og meget charmerende og jeg har på nærmeste hold oplevet hvordan han har scoret den ene og den anden kvinde på konferencer og til møder. Vi har i vores venskab talt om det, men mest om alt muligt andet. Vi har mange interesser som madlavning, have og ikke mindst vores børn. Jeg er godt gift, og selvom jeg måske kan have brokket mig over min mand nogen gange, så har jeg aldrig nogensinde nævnt at jeg ville skilles fra min mand og har altid været meget tydelig omkring min holdning til utroskab. 

I går vil han gerne snakke med mig sidst på arbejdsdagen. Det er sket før hvis han har haft brug for wt privat råd om fx hans datter eller en andre ting. Men her breaker han så at han er meget forelsket og tænker det skal være os to. Da jeg meget blankt afviser ham, så pålægger han nærmest mig ansvaret for hans følelser. For jeg måtte da forstå at sådan et venskab vi har, det kan man ikke opretholde uden kærlig og sex…. Jeg blev totalt overrasket og chokeret. Det endte med at han blev meget ked af det og gik. Og nu sidder jeg tilbage pg har det frygteligt. For jeg er pisse ked af at vores venskab er røget, for det kommer vi ikke over. Og en smule vred over at skulle holdes ansvarlig for hans følelser. Og måske lidt dum, fordi jeg rent faktisk troede at vi havde denne helt igennem fantastiske platoniske connection! 

Øv hvor er jeg vare træt af det her!

Han kan beskrives med ét ord: Idiot. Ej to ord: overfladisk idiot. 

Virkelig ucharmerende at være en ældre fraskilt mand (med børn) og så gå fra kvinde til kvinde på den måde. Pjat med ham. Han har været og er i en (identitets) krise og nu gik det lige, impulsivt, ud over dig. 

Øv en situation og oplevelse for dig  

Jeg er enig i det ovenfor nævnte. Han opfører sig som en idiot. Fair nok, at han er blevet forelsket i dig, ingen er ansvarlige for deres følelser, men man er i høj grad ansvarlig for hvordan man reagerer på dem. Jeg synes, at det er virkelig ufedt, at han vælger at dele dem med dig, når du for det første er godt gift og aldrig har givet udtryk for enten at være træt af din mand eller have følelser for din kollega. Og endnu mere ufedt, fordi i jo faktisk er kolleger og skal kunne omgås og samarbejde i det daglige. At han så også lige gør dig ansvarlig for sine følelser, er super dårlig stil. Jeg forstår godt at du er ked af dig, men når han ikke har mere respekt for dig, dit ægteskab, jeres venskab eller professionelle relation som kolleger, så synes jeg at du er bedst tjent uden ham.