Hvad skal jeg?

Hej herinde

Min mand og har været sammen i 21 år. 

Jeg har aldrig haft en grund til ikke at stole på ham, men det ved jeg virkerlig ikke om jeg skal mere.

Jeg har opsnust at han skriver til pigerne på hans venneliste på facebook, om de vil mødes, om de vil med ud og have en øl og lign. Han har endda skrevet til en fælles bekendt af os at han savner hende og hvornår de kan mødes. Hende tog jeg konfrontationen med og hun siger de aldrig har lavet noget og hun har en kæreste.

Det skal lige siges jeg ved at han ville blive meget skuffet, hvis jeg skrev til mine drengevenner om de vil med ud og have øl og snart mødes en dag. Allerede i starten af vores forhold udviste han meget skuffelse over at jeg ville mødes med mine drengevenner for iflg ham gør man ikke det i et forhold, men jeg ved sgu ikke hvordan jeg skal forholde mig til det han har gang i, hvor jeg for 2. gang tog ham i at skrive til damer.

Med den fælles bekendte konfronterede jeg ham og jeg troede at nu var vi over det og han ikke ville gøre det mere, og så finder jeg ud af at han har gjort det igen i går.

Jeg syntes det er noget mærkeligt noget at gøre, når han selv ikke syntes det er fedt den anden vej.

Hvad ville I gøre

Ingen kan rådgive dig til hvad du præcist skal gøre, men vi kan komme med vores besyv på det. 
Jeg ville gå min vej.. for et forhold uden tillid vil skabe uro og jeg ville bruge unødigt energi på det. Det er for mig ikke værd at bruge livet med en partner der ikke er til at stole på. 

Han synes det var ufedt du skrev med drenge/mænd.... For 21 år siden. 

Han har, og forhåbentlig også dig, udviklet sig siden da og ikke er "bange" for at man taler med modsatte køn. 

Ulempen i dine situation nu, er at du bliver nød til at fortælle du har læst hans beskeder. Det er, for mange, et stort tillidsbrud. 

Mit nøgleord i parforhold er kommunikation. Snak sammen. Fortæl hvad du har gjort og hvad du har læst og hvad det gør ved dig. Behold bolden på egen banehalvdel og lad være med at være anklagende og sur. 

Så snak med din mand. 

Mon ikke i nok skal finde ud af der hele

Meheju skriver:

Hej herinde

Min mand og har været sammen i 21 år. 

Jeg har aldrig haft en grund til ikke at stole på ham, men det ved jeg virkerlig ikke om jeg skal mere.

Jeg har opsnust at han skriver til pigerne på hans venneliste på facebook, om de vil mødes, om de vil med ud og have en øl og lign. Han har endda skrevet til en fælles bekendt af os at han savner hende og hvornår de kan mødes. Hende tog jeg konfrontationen med og hun siger de aldrig har lavet noget og hun har en kæreste.

Det skal lige siges jeg ved at han ville blive meget skuffet, hvis jeg skrev til mine drengevenner om de vil med ud og have øl og snart mødes en dag. Allerede i starten af vores forhold udviste han meget skuffelse over at jeg ville mødes med mine drengevenner for iflg ham gør man ikke det i et forhold, men jeg ved sgu ikke hvordan jeg skal forholde mig til det han har gang i, hvor jeg for 2. gang tog ham i at skrive til damer.

Med den fælles bekendte konfronterede jeg ham og jeg troede at nu var vi over det og han ikke ville gøre det mere, og så finder jeg ud af at han har gjort det igen i går.

Jeg syntes det er noget mærkeligt noget at gøre, når han selv ikke syntes det er fedt den anden vej.

Hvad ville I gøre

Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad han helt præcist gør. Altså - hvem er pigerne på hans venneliste på FB? Er det overfladiske bekendtskaber, gamle venner, nye, nære venner? Og har han skrevet til tre eller 20? 
Min mand og jeg ses jævnligt med venner af modsat køn, uden at der ligger noget som helst i dét. Jeg kunne også kontakte mandlige venner og foreslå et møde snart uden nødvendigvis at huske at nævne det for min mand forinden. Men hvis det er sådan noget systematisk “skrive til 10 forskellige og se, om der er bid et sted”, han har gang i, så ville det også undre mig som partner. Så er det jo ikke bare et pludseligt indfald, at det kunne være hyggeligt at mødes med Sofie snart. 

Hvis han skriver til tilfældige kvinder på fb som han ikke rigtig har en relation med udover måske gamle venner, så er det super weird. Jeg tænker her at du må stole på dig selv og lytte til din mavefornemmelse.

jeg gad ikke det der, så jeg var smuttet. Men tillid er også alfa omega for mig og jeg gider ikke have en mand der i tide og utide kontakter kvinder og siger han savner dem og vil mødes i smug. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad han helt præcist gør. Altså - hvem er pigerne på hans venneliste på FB? Er det overfladiske bekendtskaber, gamle venner, nye, nære venner? Og har han skrevet til tre eller 20? 
Min mand og jeg ses jævnligt med venner af modsat køn, uden at der ligger noget som helst i dét. Jeg kunne også kontakte mandlige venner og foreslå et møde snart uden nødvendigvis at huske at nævne det for min mand forinden. Men hvis det er sådan noget systematisk “skrive til 10 forskellige og se, om der er bid et sted”, han har gang i, så ville det også undre mig som partner. Så er det jo ikke bare et pludseligt indfald, at det kunne være hyggeligt at mødes med Sofie snart. 

 

Jeg har det på samme måde. Jeg opfatter mine mandlige venner på samme måde som mine kvindelige venner og tænker ikke nærmere over kønnet på den jeg lige skal mødes med. Men hvis det netop er, at han skyder bredt og ser, hvem der mon er ledig så er det lidt en anden sag. 

I vores ægteskab har vi ikke venner af modsatte køn. Det er bare sådan det er. 
Jeg ville derfor blive meget overrasket og såret hvis min mand pludselig vendte på en tallerken og skulle have veninder. 

dog vil jeg sige, du skal mærke efter. Man kommer langt ved at tale sammen om tingene og de følelser man går med. Han er ikke tankelæser.  

Jeg oplever det er nemt at sige/skrive “jeg ville være skredet/ud med ham!/stop forholdet”. Men noget andet er at gøre det! Man kan sagtens sige “jeg ville blive rigtig såret; og umildbart er min tanke at jeg ville ende forholdet” men der er langt fra fiktion til virkelighed, forstået sådan, at selvom man måske tænker man bare ville pakke sine ting og løbe skrigende bort, er det ikke selvsagt man i situationen ville gøre det. 
Forhåbentlig er der en kæmpe kærlighed i forholdet, som vil gøre den beslutning enorm svær, og er det så nemt at træffe beslutning om at ende det bør man måske se om man i det hele taget er i det forhold man ønsker. 

Jeg har også altid sagt at utroskab så var det UD på røv og albuer. Men da min ekskæreste for mange år tilbage, pludselig lå med sin veninde bag min ryg, og jeg opdagede det kunne jeg på trods af hvor ondt det gjorde og hvor stort et svigt det var, ikke ende det der. Jeg ville så gerne tilgive, komme ud over det og fikse det hele igen fordi jeg elskede ham. Det lykkes ikke og mit nag og sårede følelser endte med at slutte forholdet alligevel efter noget tid, men det er ikke “bare”…

Det er nogle gode betragtninger, folk har delt med dig, som jeg er enig i.

Kunne et alternativt forslag være, at du en aften satte dig hen til din mand og sagde, at du er bekymret for jeres forhold - uden at nævne hans skriveri?

Du kan nævne, at du føler, at der er som om, der er kommet en afstand imellem jer, du ikke er tryg ved, og bede ham sætte ord på hans oplevelse af tingene. 

På samme måde kan du fortælle om de ting, du måske kunne tænke dig anderledes. 

Og vælger I at fortsætte, så giv jeres forhold nyt indhold. Måske I skal begynde på dans, gå en tur hver aften i hinandens selskab, eller tage på weekendophold sammen for at genfinde hinanden. 

Hvis der ikke er interessere fra din mands side til bedring, så er 21 år åbenbart det antal år, I skulle være sammen. 

Jeg er mand, og skrev jeg til andre kvinder end min partner på den måde, din mand gør....så ville formålet udelukkende være at starte en affære (ikke at det er noget, jeg praktiserer, men jeg ved, hvad, der foregår i hovedet på os)

Du ønskes alt det bedste

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad han helt præcist gør. Altså - hvem er pigerne på hans venneliste på FB? Er det overfladiske bekendtskaber, gamle venner, nye, nære venner? Og har han skrevet til tre eller 20? 
Min mand og jeg ses jævnligt med venner af modsat køn, uden at der ligger noget som helst i dét. Jeg kunne også kontakte mandlige venner og foreslå et møde snart uden nødvendigvis at huske at nævne det for min mand forinden. Men hvis det er sådan noget systematisk “skrive til 10 forskellige og se, om der er bid et sted”, han har gang i, så ville det også undre mig som partner. Så er det jo ikke bare et pludseligt indfald, at det kunne være hyggeligt at mødes med Sofie snart. 

 

Hej 

Vores fælles bekendte har han skrevet 

hej søde

jeg savner dig, skal vi snart mødes?

Hun har så siden hen slettet mig på facebook fordi jeg konfronterede hende med om de havde lavet noget idet hun bla svarede tilbage til ham, med at hun også savnede ham, men havde ikke overskud til en hemmelig kærlighedsrelation i hendes liv.

Hun svarede til mig ar de aldrig havde lavet noget.

Og de andre piger han skriver til er bare hej går det godt.

Meheju skriver:

Hej herinde

Min mand og har været sammen i 21 år. 

Jeg har aldrig haft en grund til ikke at stole på ham, men det ved jeg virkerlig ikke om jeg skal mere.

Jeg har opsnust at han skriver til pigerne på hans venneliste på facebook, om de vil mødes, om de vil med ud og have en øl og lign. Han har endda skrevet til en fælles bekendt af os at han savner hende og hvornår de kan mødes. Hende tog jeg konfrontationen med og hun siger de aldrig har lavet noget og hun har en kæreste.

Det skal lige siges jeg ved at han ville blive meget skuffet, hvis jeg skrev til mine drengevenner om de vil med ud og have øl og snart mødes en dag. Allerede i starten af vores forhold udviste han meget skuffelse over at jeg ville mødes med mine drengevenner for iflg ham gør man ikke det i et forhold, men jeg ved sgu ikke hvordan jeg skal forholde mig til det han har gang i, hvor jeg for 2. gang tog ham i at skrive til damer.

Med den fælles bekendte konfronterede jeg ham og jeg troede at nu var vi over det og han ikke ville gøre det mere, og så finder jeg ud af at han har gjort det igen i går.

Jeg syntes det er noget mærkeligt noget at gøre, når han selv ikke syntes det er fedt den anden vej.

Hvad ville I gøre

Normalt er jeg sådan at inden skal fortælle mig hvem eller hvad jeg skriver til andre. Og ville blive stik tosset hvis min partner ikke snusede rundt i min telefon eller facebook (også selvom jeg absolut intet har at skjule) 

men når han selv siger han ville blive skuffet hvis du gjorde det. Så er der virkelig dobbeltmoralsk af ham. 

hvad giver han selv af grund ?