Kan man godt opbygge brudt tillid igen?

I sidste weekend ved jeg simpelthen ikke, hvad, der gik galt. 

Både fredag, lørdag og søndag råbte jeg mod min vilje af min lille dreng på syv år - og dette pga petitesser. 

Alle tre dage sagde jeg undskyld og forklarede min lille fyr, at det var far, der overdrev og jeg sagde, at det ikke ville ske igen....men altså uden substans  

I onsdags havde vi en dejlig eftermiddag ved stranden og dagen gik fantastisk, men det lykkedes mig alligevel at skælde ud i sidste øjeblik- lige før vi skulle sove. 

I dag ringede han til mig på messenger og vi havde en dejlig snak. Imidlertid sagde han efter et stykke tid: "Du havde jo lovet - ikke at blive vred i onsdags " og jeg følte både ulykkelighed, afmagt og vrede.

Ulykkelighed over det, at jeg har råbt unødigt af min lille søn.

Afmagt fordi, jeg ikke kan gøre det udgjort.

Og vrede over situationen, som udelukkende udspringer af dårlig samvittighed.

Jeg plejer ikke at hidse mig op, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. 

Sidder oprigtigt med en følelse af, at jeg har forvoldt uoprettelig skade - både på min søn, men også vores relation- hvilket hans påmindelse om onsdag jo vidner om.

Kan jeg gøre det her godt igen og opbygge en fornyet tillid hos ham til mig?

Og i så fald, hvordan?

Tak for svar.

Kære du. Jeg ved fra tidligere indlæg herinde at du er meget reflekteret - men måske også (sagt på venligste vis) ofte meget bekymret og tænker meget. Og derfor tør jeg næsten godt love dig, at ingen uoprettelig skade på en i øvrigt ellers sund og god relation, forvoldes af at far eller mor taber hovedet et par dage i træk - og hertil oven i købet får sagt fint undskyld. Det sker - det er ikke farligt - og jeg tror måske hverken af barn eller voksen har glæde af at grave meget mere i det. Du skulle bare vide, hvor mange børn der vokser op med det du beskriver som en helt almindelig hverdag - jeg siger ikke at det er godt - jeg siger bare, at ingen tager skade af at far har et par off-dage nu og da, hvis alt ellers er sundt og godt. 

Meget enig i svaret fra Stort og småt. Og jeg kan ikke se, at din søns bemærkning et par dage efter vidner om, at der er sket uoprettelig skade hverken på ham eller jeres relation - kun, at han i tillid til dig har brug for at tjekke, at I er ok. Hvis han frygtede dig, ville han jo ikke turde nævne det. 
Jeg tror også, du generelt skal sænke skuldrene og finde fred med, at fejl sker, når man er forælder. Børn har brug for, at deres voksne viser, de overordnet har “styr på det” - ikke, at de ikke begår fejl, men at de udstråler og betrygger med “det her klarer vi.” Hvis du dvæler ved dine meget stærke følelser - den usikkerhed og frygt, som situationen har vakt i dig - vil det påvirke din søn til at fornemme, at alt netop ikke er ok. 
Så ja, du har jokket i spinaten og skældt ud flere gange - du har undskyldt og vil uden tvivl gøre dit bedste for at undgå gentagelser - og nu skal I videre, uden at det fylder uforholdsmæssigt hos ham og dig. 

Kære Stortogsmåt og Mor Med mere...

Tusinde tak for jeres svar, støtte og opmuntring. 

De er meget værdsatte og jeg tager det til mig.

De bedste hilsner og god søndag til jer.