Temperamentsfuld datter 9år

Hej alle 

Hvordan tackler jeg bedst denne situation??

min datter har utrolig let til gråd og vrede. Lige nu er hun enormt vred på mig fordi jeg har bedt hende arbejde grundigt på at få en løs tand ud, som tandlægen har sagt skal ud NU fordi den er i vejen og skaber problemer. Jeg må ikke røre tanden. Hun går helt amok bare jeg nævner den. Derfor er vi blevet enige om at hun skal gøre det selv - og det kræver at hun faktisk gør noget og ikke bare ignorerer det. 
nu er hun så vred på projektet at hun ikke vil tale med mig, men ignorere mig, holder sig for ørene, råber af mig og smækker med dørene. 
så latterligt over en tand der er så løs at hun burde kunne tage den ud så let som ingenting - men hun gør det kæmpestort inde i hendes hoved og så bliver det bare sværere og sværere. Vi har haft lignende situationer før. 

Jeg mistede grebet for lidt siden og råbte og skældte ud. Jeg kan kapere at hun er sur og vred og synes det er møg træls. Men at ignorere mig på den måde hun gør, og smække med dørene i huset gider jeg simpelthen ikke tolerere.

 Hun er fortsat sur. Og vælger fortsat at ignorere mig, svare flabet og gå, selvom jeg taler stille og roligt til hende. 

hun har også bedt om at komme hjem til far. Hvilket jo er en super nem løsning når man er sur på mor. Det var selvfølgelig et blankt nej. 

hvad gør jeg her fra? Jeg hader at alting skal blive sådan et cirkus hele tiden. Det er en rokketand.. altså. FFS. 

Hvorfor egentlig et blankt nej. Hvis jeg mentalt ikke kan håndtere situationer eller kører op overfor mine børn tager min mand da også lidt over og omvendt..?

Tullebadulle skriver:

Hvorfor egentlig et blankt nej. Hvis jeg mentalt ikke kan håndtere situationer eller kører op overfor mine børn tager min mand da også lidt over og omvendt..?

det er der flere grunde til. Nok mest af alt fordi vores forældreskab ikke fungerer på den måde. Far er anti konflikt og ville ikke tage over på situationen, men bare ignorere den og give hende lov til at hygge med benene oppe.
og, selv hvis vi var bedre til fælles front, så kunne vi ikke lave andet end at køre frem og tilbage hveranden dag.. vi har også en teenager. Sikke et cirkus, hvis vi skulle håndtere alle konflikter på den måde.  

Anonym skriver:

Hej alle 

Hvordan tackler jeg bedst denne situation??

min datter har utrolig let til gråd og vrede. Lige nu er hun enormt vred på mig fordi jeg har bedt hende arbejde grundigt på at få en løs tand ud, som tandlægen har sagt skal ud NU fordi den er i vejen og skaber problemer. Jeg må ikke røre tanden. Hun går helt amok bare jeg nævner den. Derfor er vi blevet enige om at hun skal gøre det selv - og det kræver at hun faktisk gør noget og ikke bare ignorerer det. 
nu er hun så vred på projektet at hun ikke vil tale med mig, men ignorere mig, holder sig for ørene, råber af mig og smækker med dørene. 
så latterligt over en tand der er så løs at hun burde kunne tage den ud så let som ingenting - men hun gør det kæmpestort inde i hendes hoved og så bliver det bare sværere og sværere. Vi har haft lignende situationer før. 

Jeg mistede grebet for lidt siden og råbte og skældte ud. Jeg kan kapere at hun er sur og vred og synes det er møg træls. Men at ignorere mig på den måde hun gør, og smække med dørene i huset gider jeg simpelthen ikke tolerere.

 Hun er fortsat sur. Og vælger fortsat at ignorere mig, svare flabet og gå, selvom jeg taler stille og roligt til hende. 

hun har også bedt om at komme hjem til far. Hvilket jo er en super nem løsning når man er sur på mor. Det var selvfølgelig et blankt nej. 

hvad gør jeg her fra? Jeg hader at alting skal blive sådan et cirkus hele tiden. Det er en rokketand.. altså. FFS. 

Jeg tænker at en løs tand, som hun ved skal ud nu, sagtens kan være et stort projekt og hun dermed sagtens kan føle sig presset, især hvis hun føler at det er dit eneste fokus.

Jeg syntes faktisk lige i denne situation at det ermega synd fordin datter, og specielt fordi du måske ikke opføre dig, som du gerne ville, og herre gud vi alle blot mennesker, men jeg syntes ikke hun fortjener at du skælder ud på hende, fordi hun har svært ved at overskue situationen.

Så mit råd må være: du bør undskylde og anerkende at det er svært for hende. Om hun derefter skal have lov til at komme til hendes far, det måde vurdere efter din undskyldning.

Mom skriver:

Jeg tænker at en løs tand, som hun ved skal ud nu, sagtens kan være et stort projekt og hun dermed sagtens kan føle sig presset, især hvis hun føler at det er dit eneste fokus.

Jeg syntes faktisk lige i denne situation at det ermega synd fordin datter, og specielt fordi du måske ikke opføre dig, som du gerne ville, og herre gud vi alle blot mennesker, men jeg syntes ikke hun fortjener at du skælder ud på hende, fordi hun har svært ved at overskue situationen.

Så mit råd må være: du bør undskylde og anerkende at det er svært for hende. Om hun derefter skal have lov til at komme til hendes far, det måde vurdere efter din undskyldning.

Jeg har skam undskyldt og jeg har også foreslået at hun tager en pause og vi lige tager ud og laver noget andet. Men det vil hun heller ikke. 

mit fokus er skam ikke kun på det. Men når hun begynder at sidde og skælde, smælde og græde over det - så er det klart at vi/jeg taler om det. Hun har bare sidder stille og roligt i sofaen foran tv’et og nørklet med den. 

Har du spurgt om du skal hive den ud for hende ?

Min ene dreng kan slet ikke have at der er en løs tand. Men vil ikke hive dem ud, så medmindre et æble kunne klare det, har jeg bare hevet dem ud

Anonym skriver:

Jeg har skam undskyldt og jeg har også foreslået at hun tager en pause og vi lige tager ud og laver noget andet. Men det vil hun heller ikke. 

mit fokus er skam ikke kun på det. Men når hun begynder at sidde og skælde, smælde og græde over det - så er det klart at vi/jeg taler om det. Hun har bare sidder stille og roligt i sofaen foran tv’et og nørklet med den. 

Men er det ikke også fint nok, hvis hun sidder i sofaen, glor lidt tv og nørkler med den? Og så skal den da nok komme ud, ellers må tandlæge tage den ud.?

Fedt, at du undskyldte, det syntes jeg er rigtig godt!

Mom skriver:

Men er det ikke også fint nok, hvis hun sidder i sofaen, glor lidt tv og nørkler med den? Og så skal den da nok komme ud, ellers må tandlæge tage den ud.?

Fedt, at du undskyldte, det syntes jeg er rigtig godt!

Jo. Men det er jp netop den helt rolige situation der pludselig eskalerer fordi hun bliver arrig på det og kører sig selv op. Det er ikke fordi jeg sidder og siger hun skal gøre noget anderledes eller på anden vis blander mig og presser på. 

anyway. Der er ro på nu, hun kom pludselig hoppende i godt humør og ville gerne med ud. Så det gør vi. Åh de humørudsving. 

Har du spurgt om du skal hive den ud for hende ?

Min ene dreng kan slet ikke have at der er en løs tand. Men vil ikke hive dem ud, så medmindre et æble kunne klare det, har jeg bare hevet dem ud

Ja da. Og far ligeså. Han har arbejdet med den tand de sidste 7 dage hos ham men gav op. 

men hun går ballistisk hvis vi overhovedet nævner at det er en mulighed. Tandlægen måtte også love højt og helligt at hun ikke tog den ud, for 9 dage siden, ellers kunne hun slet ikke få lov at undersøge tænderne for alm børsteteknik osv. 

Jeg læser ærligt ikke rigtigt at du møder hende på nogle måde eller anerkender at det er svært for hende, slet ikke når du skriver hun gør det til et stort nummer i sit eget hovede. Det er at ikke acceptere hendes virkelighed. 

Din pige lyder rædselsslagen for at få den tand ud og det er legit. Hun sætter tydelige grænser og der kommer intet godt ud af at presse på. Du kan motivere, hjælpe hende, være der for hende osv, men det er det. Det andet skaber kun splid og en ulykkelig datter og mor. Lad hende være og accepter at hun er klar når hun er klar. Den tand skal nok komme ud.