Skal vi

Hmm 

Vi har 2 piger 9år og 4år. 

Mor: 34 år 

Far : 38 år 

Jeg /min mand tænker tit på om vi skal have os en 3 ' er 

Men man vi ved det ikke med 100%. 

Jeg synes. 2 er også hårdt og job hjem og alt det der. Man altså vores piger. Så skønne. Smukke dygtig og alt det man ønsker i børn. Men selvfølgelig og de svære tider er der. 

Også er der det med økonomien. 

bor i hus (med 3 soveværelser mor og far og en til hver af pigerne ) og har 2 biler  

Vi har tilsammen 500.000 om året. 

Jeg står alene med en på 13, en på snart 2 og en på 4 måneder da min mand arbejder ude og kommer hjem højst et par dage om måneden som det er lige nu. Selvfølgelig er der hårde dage særligt når de små er trætte og den store på tværs.. men overordnet set synes jeg det er fantastisk, nyder børnene og hver eneste dag med dem. Har besluttet at studere videre efter barsel da det vil passe godt ind ifht hente tider og frihed til at studere hjemmefra ved sygdom. 
Vi har en lejlighed på 150 kvm med 4 soveværelser. 
vi taler om endnu en når min mand kommer hjem, og så er tanken pigerne på 2 år og 4 måneder til den tid når baby skal i eget værelse, skal dele værelse. Ellers bygger vi en væg i den stores værelse og får det delt op (hans værelse er 17 kvm men en teenager nyder jo også meget tid på værelset hvor små søger stuen så den tygger vi lidt på..) 

Økonomisk sidder vi med ca 650.000 om året når jeg overgår til su og det tænker jeg er ganske realistisk vi mangler ihverfald ikke noget efter min mening… 

Vi har en på 9, en på 6 og en på 2.

Vi var meget i tvivl om vi skulle have nr 3. Og jeg må sige, at nu, hvor vi har ham og elsker ham og ikke vil af med ham - så var der også god grund til tvivlen. Jeg synes det er hårdt med 3 børn. Nogle siger, at det er lidt det samme som to, og nu er man i det, så det er ikke så slemt. Men jeg synes det er markant hårdere med tre end med to.

Og selvfølgelig er der også skønne ting ved det. Det er ikke sådan, at vi fortryder. Men vi er i hvert fald heller ikke i tvivl om, at vi stopper her.

Vores indkomst er højere end jeres, nok ml 700.000 og 800.000 pr år. Vi har ikke nogle økonomiske udfordringer, men vi vælter os heller ikke i penge. Vi har en bil og en ladcykel og bor i hus med 4 værelser. 

Jeg tænker, I skal prøve at undersøge, hvordan jeres situation vil se ud med et ekstra barn. Det betyder måske, st I skal have en større bil, måske ønsker I et værelse til hvert barn - så skal I jo flytte. Institution er dyrt til de små - men jeres ældste er måske til gengæld ved at være færdig med institution. Ferier er dyrere med tre børn - de fleste familiebilletter og lejligheder osv er to voksne, to børn.

Tre børn, der skal have årskort, flybilletter, tøj osv. Kan jeres økonomi bære det? Og hvor stramt har I lyst til at sidde i det?

Hvad med netværk? Vi har fx ikke nogle bedsteforældre længere, der kan træde til i en snæver vending. Det er med til at gøre det hårdere, at vi ikke har andre muligheder end os selv, når det brænder på med syge børn osv.

For os var det så svært at finde frem til en beslutning, at vi til sidst nærmest gjorde det for ligesom at få diskussionen lukket. Men der var heller ikke nogle ydre omstændigheder, der forhindrede det. Havde vi været i fx en anden økonomisk situation, er jeg ikke sikker på, vi havde gjort det.

Her er børnene 10år, 7år og så vores lille ekstragevinst på 2,5år. 

Alle tre børn er planlagte. Nr. 3 kom på tale, fordi vi flyttede i større hus med et ekstra værelse (... det gav i hvertfald anledning til at tale om et barn mere). 

Vi synes det har været SKØNT. At opleve sine store børn, får en baby i huset, er bare så smukt og fantastisk. 

Vi ligger lønmæssigt som jer tror jeg. Jeg arbejder på 32t i sundhedsvæsenet og min mand på 37t i folkeskolen. Så har vi tilvalgt privatskole også. Så udgifterne til skole og pasning ligger lige nu på små 10.000kr/mdr. Det er en pæn sjat, men en prioritet. 

Vi rejser ikke meget. Vi tager på camping i Europa i sommerferien. Men det havde vi også gjort med færre børn. 

Vi havde til gengæld ikke forudset, at det krævede en anden bil (med tre splitsæder bagi). 

Vi er meget familiemennesker. Vi tilbringer nærmest alt tid sammen og børnene bliver sjældent passet. Vi husker de store - når den lille har sovet, så hygger vi med de to store. 

Synes ikke det har været hårdere med 3 børn. Jeg synes også det var hårdt med 1 barn. 

Det vigtigste for os, har været om vi har haft lyst og overskud. Alt det praktiske skal nok ordne sig hen ad vejen. Og om det har givet mening for os som familie. Har de store børn fx ekstra behov eller andet, så er det ikke sikkert en baby er en velsignelse. 

Pøj pøj med det Tiden må børn hjemme, er så kort, så hvorfor ikke forlænge den særlige tid