Arrangementer med baby 3 måneder

Hejsa alle,

jeg har brug for råd…. jeg har en skøn pige på 7 uger, som dog indtil videre kun vil ligge på arm og bliver meget ked, hvis hun skal i autostol eller barnevogn. Nætterne er hårde og jeg føler ærligt, at det indtil nu har været ren overlevelse med sådan en lille én! Jeg har ikke overskud til andet end at opfylde hendes behov og selv overleve dagene nogenlunde. Hun bliver ammet ( ofte ) af mig. Jeg ønsker kun at hun skal være glad og tryg, så derfor opfylder jeg hendes behov for nærhed og trygheden ved at hun konstant er tæt på mig og tænker, at resten nok skal komme og at hun 100% nok skal lære at ligge i vogn og autostol , men at det jo ikke skal gennemtvinges … (selvom at det begrænser mig/familien helt vildt ift at kunne tage ud). Og jep vi har prøvet alt - øvet med barnevogn, forsøgt med slynge, ligge i nest, etc…. Nix hun vil bare være helt tæt på. 

dilemmaet er, at vi har nogle arrangementer snart, flere timers kørsel fra vores hjem - en konfirmation samt to uger efter et familietræf der varer nogle dage helt oppe i Nordjylland , hvor der vil være en masse larm, små børn overalt, masser af mennesker tæt samlet og ja ikke megen ro. Derfor forudser jeg - hvis hun er ligesom nu - at det vil blive en pænt stressende affære for både baby og jeg, og ikke noget jeg kommer til at nyde. Tænker at jeg højst sandsynligt vil komme til at sidde meget af tiden og amme / sidde med hende på arm i et gæsteværelse, når hun skal sove , da hun ikke skal være i så meget larm i flere dage i streg og vi begge jo har brug for lidt ro til amningen… og hun skal have fred og ro til at sove, som hun gør meget af tiden endnu jo grundet sin alder. 

Det betyder meget for min kære mand at vi deltager, men ærligt stresser det mig allerede helt vildt. For mig at se må babys behov altså komme udover ens egne, når de er så små! Og at hun skal skrige i et par timer i en autostol for at komme dertil, og at jeg sandsynligvis komme til at sidde tilbagetrukket / alene på et værelse, motiverer mig ikke ligefrem, og jeg frygter en baby som heller ikke vil nyde det…. 

Hvad er holdningen - er det OK at melde fra sociale arrangementer med et spædbarn/baby, når tingene nu engang er som de er ? 

Som I kan høre, vil jeg klart gerne aflyse - det er trods alt ikke et stort bryllup i den nærmeste familie, vi melder fra til. Men er nysgerrig på jeres holdninger og hvad I andre har gjort ( Havde hun ville ligge i en barnevogn og sove fx, havde tingene jo også været helt anderledes )

Vi havde et barn med voldsomt forstyrret søvn de første par år af sit liv. Konsekvensen blev at vi prioriterede barnets søvn og barnets behov (og mors) meget højt og meldte fra til diverse begivenheder, hvis de ramte puttetid om aftenen eller vi kom senere, hvis det kolliderede med lur. Det var der bestemt ikke forståelse for alle steder og det har vist også været medvirkende til at koste nogle forhold til familie.

Men det var vi simpelthen nødt til for vores alles skyld. Jeg synes I skal prioritere barnets og dine behov højere end sammenkomster. Så må din mand tage turen alene. Det bliver forhåbentlig bedre og så kan I deltage meget mere igen.

Jeg havde uden problemer aflyst med stor åbenhed omkring aflysningen, og det ved jeg flere af mine veninder også har gjort. Det tror jeg ikke folk går op i.

”Hej! Vi har en lille herhjemme som ikke er helt frisk på en lang tur i bil/en langvarig tur ud af huset, så vi/jeg vil gerne melde afbud til festen/fødselsdagen/konfimationen i næste weekend! Vi glæder os til at de Jer en anden dag og håber I får den dejligste fest”

- og så kan man jo altid sende en blomst/et beløb eller en gave

Alternativt havde vi sendt den ene afsted, hvis det var meget vigtigt for vedkommende og ladet den anden blive hjemme; det er også en super løsning. 

Folk vil jo kun have gæster der har tid, lyst og overskud til at deltage, og på dagen skænker ingen jo en tanke om der er en gæst hjemme med influenza, en gæst er på rejse og to gæster, måtte blive hjemme med baby

Jeg havde et “kolik” barn og var så heldig at der kom corona lige efter hun kom til, det gjorde at vi kunne blive i vores babyboble hele foråret og det er jeg virkelig glad for, for det havde vi brug for. 
Med andre ord, så er det ok at takke nej, send evt manden af sted som repræsentant.

Det er ok at takke nej og sende din mand afsted.

Jeg ville dog vente lidt med afbud, tingene ændrer sig hurtigt i den alder, og det kan være hun sagtens kan ligge i barnevogn om 14 dage ����‍♀️. 

Med vores ældste havde vi noget barnedåb i Jylland. Baby kastede konsekvent op ved kørsel, så vi tog toget og så boede hun i slynge på mig under festen. Det gik fint, hun sov gladeligt gennem larmen når hun bare lå på mig, og jeg kunne faktisk også hygge mig lidt. 

Min store pige var præcis lige sådan, og vi holdte os hjemme og fulgte hendes behov. 
baby har intet behov for at deltage i de arrangementer eller socialiseringen i det. 
Min datter har altid været meget reserveret og tryghedssøgende, hun var lige som din umulig at ligge i barnevogn, autostol, slynge mm. 
men det kom lige så stille med alderen, og nu er hun snart 2 år og ganske sund og velfungerende pige! Hun er stadig reserveret og skal se folk an, men når hun lige har fået lov at se dem an er hun ellevild med dem, snakker og leger. Ture ud er fedt! Hun nyder tur med klapvogn og barnevogn fra hun var ca 7-8 måneder. Og bil er også ok nu, men det kræver underholdning på længere ture eller en pause, ellers bliver hun utidig  

Så jeg vil klart anbefale at følge babys behov.

Mange tak for svar allesammen det giver mig lidt mere ro i maven at I har gjort det samme / ville have gjort det samme i min situation, og at det altså ikke er så “unormalt”… Jeg tror også at jeg ser tiden an, hvis tingene har ændret sig og hun er blevet nemmere om et par uger…

Vores yngste, græd de første 6-7mdr af hendes liv. Vi aflyste flere ting og udskød det vi kunne, fx hendes dåb. 

Min mand tog afsted med de to andre børn. Med fuld forståelse fra alle. 

  Følg dit hjerte