Hvor er det sociale smil?

Kære jer,

Min søn er 9 uger lige om lidt, men jeg har endnu ikke set et tydeligt socialt smil. Jo, han smiler til objekter, såsom den samme kunstige plante eller en drage i sin uro (og har gjort det i nogle uger), men han smiler slet ikke til os

Han er født præcis til termin. Han opsøger ikke meget øjenkontakt, men han godt holde det, når han gider. Vi forsøger at smile meget til ham, men der sker ikke rigtig noget. SP sagde, at de normalt smiler når de er 6 uger gamle, så derfor er jeg lidt urolig.

Han kan godt blive gnaven efter mad (refluks), men jeg ved ikke om det kan have en indvirkning på hele hans wake window. Men igen... hvis han smiler til planter, så handler det måske ikke om det...

Hvornår smilede jeres bevidst? Jeg tror jeg lidt har brug for at høre om andre, hvor deres børn var lidt "sent ude" på det punkt. Med alt andet, er han hvor han skal være.

Min søn var som det du beskriver. Ikke super til øjenkontakt og smilede også sent. Har derudover været længe om at pludre og sige forståelige ord. Jeg var faktisk meget bekymret.

Han er nu 2 år og 4 måneder. Og har INGEN bekymring om ham længere. Han er super dygtig motorisk, han har siden han blev 2 lært ufattelig mange ord og snakker i sætninger på 3-4 ord. Og interagerer meget med os både med øjenkontakt og smil. 

Ro på og få evt tjekket ørerne. Vores fik dræn i da han var 1 1/2 år.

Min mellemste smilte sent. Måske han var 10 eller 11 uger. 

De to andre var heller ikke hurtige. Mindes de var omkring de 8 uger. 

Ingen panik - det skal nok komme

For at kunne udregne et normaltområde, så er der jo en stor andel der smiler før 6 uger og ikke mindst en stor andel der smiler efter de 6 uger. 

Det er så stort og rart at få lidt igen med de første smil. Det kommer

Min yngste var såååå langsom til at begynde at pludre. Men pludselig kom det. Idag er barnet 2 år og snakker i lange sætninger. 
Jeg kan ikke huske præcis hvornår mine er begyndt at smile. 

Jeg ville blot sige, at ikke alle børn passer ind i “de kloges” skemaer. Og så er det naturligt at man bekymrer sig

Tusind tak for de søde svar

Jeg er nok bare misundelig, når han flækker i store smil over planten bag mig, og har gjort det i noget tid. I har nok ret i, at man bliver nervøs med de milepæle, når ens eget barn ikke rammer dem med det samme.

Jeg glæder mig bare til smil fra ham. Lige nu er det nemt at overbevise sig selv om som førstegangsmor, at han ikke kan lide mig  

julwhine skriver:

Tusind tak for de søde svar

Jeg er nok bare misundelig, når han flækker i store smil over planten bag mig, og har gjort det i noget tid. I har nok ret i, at man bliver nervøs med de milepæle, når ens eget barn ikke rammer dem med det samme.

Jeg glæder mig bare til smil fra ham. Lige nu er det nemt at overbevise sig selv om som førstegangsmor, at han ikke kan lide mig  

Jeg kan sagtens forstå dig. Ens tanker stikker af med en, når man er bekymret for ens børn