Vil gerne være gravid

Hejsa 

Min kæreste og jeg snakker meget om at få første barn, vi har boet sammen i 2 måneder og har været sammen i 6 måneder vi tænker meget over vores økonomi (han er på elevløn og jeg er kun lige startet på arbejde og for ikke udbetalt særlig meget) det føler vi sætter en stopper for os jeg er 18 år min kæreste er 24

Det lyder meget fornuftigt at tænke på sin økonomi, før I får et barn.

Jeg bider mærke i, at I er meget unge. Så jeg tænker egentlig: Vent lidt med at få et barn. Måske et års tid eller to. Så kan I nå at spare lidt sammen, I har også været sammen lidt længere og virkelig kende hinanden godt, før baby kommer.

Det er fint I gerne vil være forældre i en ung alder, men omvendt er det ikke smart at hoppe hovedkulds ud i det, når der faktisk ikke er nogen grund til det. Her tænker jeg på, hvis du nu havde været 38 i stedet for 18, så havde der været et andet tidspres. I skal nok nå at få børn, selvom I lige nu ikke er i en økonomisk situation, der kan bære det, og I derfor venter et års tid eller to.

Det ER dyrt at få børn og skabe en base. Alt kan self findes brugt, men alligevel. 

Jeg ville vente hvert fald et par år som minimum. Der ER rart at have en uddannelse og et arbejde inden - I har GOD tid til at få børn i. 
.. der er enormt meget praktisk arbejde med børn og ikke alt er lutter lagkage. 

Sov længe, fest, tag ud og rejse, fest lidt mere inden i binder jer på aftensmad kl 17, vuggestue tam tam, lørdag formiddag på legepladsen, tonsvis af vasketøj, handle ind. 

Anonym skriver:

Hejsa 

Min kæreste og jeg snakker meget om at få første barn, vi har boet sammen i 2 måneder og har været sammen i 6 måneder vi tænker meget over vores økonomi (han er på elevløn og jeg er kun lige startet på arbejde og for ikke udbetalt særlig meget) det føler vi sætter en stopper for os jeg er 18 år min kæreste er 24

Hvor lang tid er der til din kæreste er færdiguddannet, og hvor store er jobmulighederne når han er færdig? 

For hvis I kan få jer selv til at vente til han er færdig og har fået job, så synes jeg I skal det, netop for at gøre det nemmere økonomisk. I har jo ikke travlt aldersmæssigt og at have været sammen 6 måneder er ikke længe og når I kun har boet sammen 2 måneder, sp kan det være en fordel at vente lidt til I har nået at bo sammen et års tid, så I ved hvordan hverdagen er når det hele er noget møg i perioder.

Jeg har selv gået og været meget skruk i 4-5 år, men vi har bevidst ventet til jeg blev færdig med min uddannelse sådan at det er nemmere økonomisk og jeg er nu 28 og vi er lige gået i gang med at prøve at få første barn. Ja det har været hårdt, specielt fordi alle i min familie har fået børn tideligt, men nu vi er ud på den anden side er jeg glad for at have ventet til vi har en god økonomisk base, så jeg ikke skla være nervøs for hvordan vi får råd til det hele.

Anonym skriver:

Hejsa 

Min kæreste og jeg snakker meget om at få første barn, vi har boet sammen i 2 måneder og har været sammen i 6 måneder vi tænker meget over vores økonomi (han er på elevløn og jeg er kun lige startet på arbejde og for ikke udbetalt særlig meget) det føler vi sætter en stopper for os jeg er 18 år min kæreste er 24

Ja økonomi har en tendens til at sætte begrænsninger

I er jo unge… og sandsynligheden for at du udviklet dig i en retning og han i en anden er ret stor i den alder. Du er stadigvæk en ret ung mor hvis du først får børn som 23/24 årig. Her ved du endnu bedre, om det er ham det skal være. Her vil økonomien også være bedre sikkert. Og dine veninder vil måske også været nået til “familiestadiet”. Man kan også være lidt ensom som 19 årig mor. 

I er unge og har masser tid og kender knap nok hinanden når i ikke har været sammen længere. Det er dyrt at få børn og det ville klart være fornuftigt at vente til i har råd

Seriøst -og det vil jeg sige til alle, uanset alder. Lad nu være at få et barn så tidligt i et forhold -i er nærmet ikke over forelskelsesfasen. Der har man en tendens til at overse alle de der små træls ting ved hinanden. Dem vil i begynde at få øje på efterhånden som forelskelsen fordamper. I skal have tid til at støde her lidt på hinanden og få rundet kanter af-finde ud af hvem i er som par og alene, og om I egentlig orker hinanden i længden. Og her er i så heldige at have alderen med jer -så tag jer endelig tiden. Det der med at vælte sig i en ordentlig omgang graviditetshormoner og ansvaret for et nyt menneske er en seriøst omvæltning. Tilsæt et helt nyt forhold og at I kun lige er flyttet sammen, ja så skal I dælme være gjort af noget særligt for at det holder og HVIS I tænker pyt skidt og bare vil have et barn nu, så aftal med hinanden at gå i parterapi længe indne I har lyst til bare at skride fra hinanden

Jeg vil undlade at kommenterer på jeres alder og længde på forhold. Nogen klare den - andre gør ikke. Uanset om man er teenager eller 40. 

Ting jeg ville overveje 

- Hvor holdbar er jeres boligsituation? Kan I blive boende på ubestemt tid? 

- Hvordan skal økonomien deles mellem jer? Skal I have fællesøkonomi? Hvis ikke, hvordan skal udgifterne fordeles? Hvem betaler for mad, udstyr, tøj, vuggestue, sko, gaver, medicin osv? 

- Hvordan er du stillet i forhold til barselsorlov? Får du løn? Og i hvor mange uger? Og hvad med far? Kan han tage orlov eller vil I prioriterer at han bliver færdig hurtigst muligt? 

- ikke økonomi, men værdier. Har i samme tilgang til opdragelse? Hvilke værdier vægter i højest som familie og for jeres barn? 

Og mange mange flere overvejelser Nogle kan I tage undervejs, andre er nok meget gode at tage en snak om inden en graviditet. 

Pøj pøj med det hele. Uanset hvilken vej i vælger