Vi har et udmærket forhold til vores naboer. Et midaldrende par, vi har boet ved siden af i 9 år. I den tid har vi fået to børn, som i babyalderen selvfølgelig har haft grædt om natten, men har altid udvist hensyn på den måde, at de har sovet i et værelse der har været længst væk fra naboen. Men det er bare for at sige, at de har aldrig brokket sig over det. Jeg ved så heller ikke, hvor meget de har kunne høre.
Nu har de så fået hund i sommer fra hvalp. Den gør rimelig meget, men altså det er til at leve med i dagtimerne, fordi man jo alligevel laver noget. De har selv kommenteret på, at de godt ved den gør meget. De har fortalt den gør ekstra meget når manden ikke er hjemme.
Den sidste halve uges tid er den så begyndt at gø om natten. Og den gør vedvarende. Højt. Længe. Lige nu er klokken 00.30 og den har gøet i over en time, og de/hun kan tydeligvis ikke få den til at stoppe. Det er et mirakel det ikke har vækket børnene for det er højt.
Jeg er ved at blive SINDSSYG. Det er umuligt at sove for det. Jeg har én gang den seneste time hørt naboen skælde ud på den og så smække en dør. Jeg ligger sgu og studser over, om hun bare har smidt ørepropper i og så selv sover fra det, men det kan jeg ikke, for jeg skal kunne høre de små.
Jeg fatter simpelthen ikke hvad fanden den overhovedet gør af.
Hvad kan vi forlange her? Altså hvis det var mig, der var ejeren, ville jeg gøre alt for at få den til at stoppe, og hvis jeg ikke kunne havde jeg sgu nok taget den ud på en køretur for ikke at genere nabolaget..
Anmeld
Citér