Ville det være en overreaktion?

Da min eks og jeg gik fra hinanden blev han bopælsforælder og vi havde en kamp for at få en samværsaftale, hvor vi endte med at retten afgjorde det.

Senere kunne vi dog godt sætte os ned og lave visse justeringer sammen da rettens afgørelse ikke fungerede for vores barn efter skolestart, men de større ting som ferier og helligdage er stadig en udfordring.

Nu har jeg ifølge aftalen samvær i påsken fra onsdag til søndag, og kan få de første tre dage også "hvis far accepterer". Da jeg hentede i skolen ved sidste samvær fik jeg at vide at vores barn er det eneste der skal i sfo mandag til onsdag, og da jeg alligevel har fri de dage nævnte jeg det for min eks og spurgte om at hente allerede søndag, men hans svar var at jeg kan få mandag til onsdag eller påsken.

Jeg er træt af at det hele tiden er at jeg skal opgive noget samvær for at få noget andet, og at han hele tiden dikterer ting (f.eks. "jeg henter XX to timer tidligere i dag" i stedet for "kan jeg hente tidligere i dag?" eller "vil det passe at jeg henter tidligere?")

Jeg har derfor overvejet at kontakte Familieretshuset og bede om at de indkalder os til en snak om hvordan vi gør det mere fair, og hvordan vi taler til hinanden, men... ville det være at overreagere?

Anonym skriver:

Da min eks og jeg gik fra hinanden blev han bopælsforælder og vi havde en kamp for at få en samværsaftale, hvor vi endte med at retten afgjorde det.

Senere kunne vi dog godt sætte os ned og lave visse justeringer sammen da rettens afgørelse ikke fungerede for vores barn efter skolestart, men de større ting som ferier og helligdage er stadig en udfordring.

 

Nu har jeg ifølge aftalen samvær i påsken fra onsdag til søndag, og kan få de første tre dage også "hvis far accepterer". Da jeg hentede i skolen ved sidste samvær fik jeg at vide at vores barn er det eneste der skal i sfo mandag til onsdag, og da jeg alligevel har fri de dage nævnte jeg det for min eks og spurgte om at hente allerede søndag, men hans svar var at jeg kan få mandag til onsdag eller påsken.

 

Jeg er træt af at det hele tiden er at jeg skal opgive noget samvær for at få noget andet, og at han hele tiden dikterer ting (f.eks. "jeg henter XX to timer tidligere i dag" i stedet for "kan jeg hente tidligere i dag?" eller "vil det passe at jeg henter tidligere?")

Jeg har derfor overvejet at kontakte Familieretshuset og bede om at de indkalder os til en snak om hvordan vi gør det mere fair, og hvordan vi taler til hinanden, men... ville det være at overreagere?

Umiddelbart syntes jeg ikke, at det er en overreaktion. Men måske kan du prøve at snakke med din x-mand om dine overvejelser inden?

Du kan måske sige noget i stil med " Jeg syntes, at jeg skal give mig meget, og får måske ikke så meget igen mht. samvær, kan vi snakke om det, eller vil det være bedst hvis vi tager den gennem Familieretshuset, så vi kan få hjælp med kommunikationen"?

Sådan sagt på en hel åben og neutral måde.

Mom skriver:

Umiddelbart syntes jeg ikke, at det er en overreaktion. Men måske kan du prøve at snakke med din x-mand om dine overvejelser inden?

Du kan måske sige noget i stil med " Jeg syntes, at jeg skal give mig meget, og får måske ikke så meget igen mht. samvær, kan vi snakke om det, eller vil det være bedst hvis vi tager den gennem Familieretshuset, så vi kan få hjælp med kommunikationen"?

Sådan sagt på en hel åben og neutral måde.

 

Jeg har flere gange prøvet at sige at jeg ikke bryder mig om hans tone eller spørge ham om at prøve at omformulere sig så han ikke lyder så beordrede, især hvis ham gør det foran vores barn, men sidst fik jeg direkte at vide at jeg ikke skal bestemme hvordan han taler.

Jeg har også prøvet at vi har aftalt én ting hvorefter han så lover vores barn noget så jeg er nødt til at vælge mellem at få det samvær jeg er blevet lovet eller gøre barnet glad (f.eks. bad jeg om samvær til et familiearragement og fik et ja, kun for at han så lovede vores barn at gå i biografen)

Anonym skriver:

Jeg har flere gange prøvet at sige at jeg ikke bryder mig om hans tone eller spørge ham om at prøve at omformulere sig så han ikke lyder så beordrede, især hvis ham gør det foran vores barn, men sidst fik jeg direkte at vide at jeg ikke skal bestemme hvordan han taler.

Jeg har også prøvet at vi har aftalt én ting hvorefter han så lover vores barn noget så jeg er nødt til at vælge mellem at få det samvær jeg er blevet lovet eller gøre barnet glad (f.eks. bad jeg om samvær til et familiearragement og fik et ja, kun for at han så lovede vores barn at gå i biografen)

Hvis det er sådan så syntes jeg bare du skal sige til ham.

" Jeg overveje at kontakte Familieretshuset, da jeg ikke syntes vores kommunikation er særlig god, og jeg vil gerne have mere samvær, og overholdelse af aftaler"

Så kan han i alt fald ikke komme og sige, at du ikke har givet besked. Men du skal selvfølgelig overveje om, det at du kontakter Familieretshuset kan forvolde mere besværligt samarbejde, end det i forvejen er? Hvis han reelt overholder jeres samværsaftaler, så skal du overveje hvad du vinder, og hvad formålet er.?

Men det er dælme en svær situation. 

Helt enig med ovenstående svar.. 

nu er jeg bopælsforælder for min søn, men hans far og jeg har altid reguleret på samværet sammen ifht hvad der fungerede bedst. Fx ifht påsken som du nævner ville min søn have kommet det ekstra på samvær hvis jeg skulle arbejde. Det ene år havde jeg arbejde både jul og nytår, så der havde han ham fra juleaften til 1/1, og vi holdte selv en mini jul inden.. det er jo mere i hans interesse at komme til sin far og hygge end at jeg skal stå fast på det er min jul det år fx. og ville da heller aldrig bare sige jeg henter tidligere.. ville spørge om det passede ind! 
problemet lyder bestemt som et kommunikations problem hvor far også skal indse at det ikke handler om samværs aftalen, men nogengange mere om hvad der er bedst for barnet. Barnet vil da meget hellere hygge med mor et par dage ekstra end at skulle være alene i sfo tænker jeg  

vi har også en samværsaftale fra dengang vi gik fra hinanden, men den ser vi mere som en guideline end et definitivt svar på hvordan det skal være. Nu er min dreng så stor nu så han har selv en del at skulle have sagt. Hans far skal rejse i påsken og min søn har valgt han gerne vil med (selvom aftalen siger onsdag-søndag), så han skal afsted søndag-søndag så de kan få sig en mini ferie sammen  På trods af jeg er hjemme og da gerne havde hygget med ham de dage

Håber i kan få en konstruktiv snak og slipper for familieretshuset.