Da min eks og jeg gik fra hinanden blev han bopælsforælder og vi havde en kamp for at få en samværsaftale, hvor vi endte med at retten afgjorde det.
Senere kunne vi dog godt sætte os ned og lave visse justeringer sammen da rettens afgørelse ikke fungerede for vores barn efter skolestart, men de større ting som ferier og helligdage er stadig en udfordring.
Nu har jeg ifølge aftalen samvær i påsken fra onsdag til søndag, og kan få de første tre dage også "hvis far accepterer". Da jeg hentede i skolen ved sidste samvær fik jeg at vide at vores barn er det eneste der skal i sfo mandag til onsdag, og da jeg alligevel har fri de dage nævnte jeg det for min eks og spurgte om at hente allerede søndag, men hans svar var at jeg kan få mandag til onsdag eller påsken.
Jeg er træt af at det hele tiden er at jeg skal opgive noget samvær for at få noget andet, og at han hele tiden dikterer ting (f.eks. "jeg henter XX to timer tidligere i dag" i stedet for "kan jeg hente tidligere i dag?" eller "vil det passe at jeg henter tidligere?")
Jeg har derfor overvejet at kontakte Familieretshuset og bede om at de indkalder os til en snak om hvordan vi gør det mere fair, og hvordan vi taler til hinanden, men... ville det være at overreagere?
Anmeld
Citér