Rodet indlæg forude 
Ved et tilfælde er jeg stødt på en patologisk undersøgelse af min moderkage efter fødslen af min datter, der er født præterm og svær IUGR (væksthæmmet).
Jeg anede ikke, at den var blevet sendt til undersøgelse, så blev faktisk ret overrasket.
Nu sidder jeg tilbage og tænker, at jeg faktisk rigtig gerne vil have forklaret, hvad undersøgelsen viste og måske også en generel oversættelse af selve svaret.
Jeg kan forstå det mest grundlæggende, men ikke i detaljer, og det kan jeg mærke, går mig mere på, end jeg lige regnede med.
Men…hvem henvender man sig til så længe efter? Hun er født i 2019. Er det egen læge eller hospitalet? Jeg formoder, at der skal en læge med fagekspertise ind over…men hvordan får jeg fat i sådan en?
Ja…jeg kunne nok have spurgt for længe siden, men vores forløb var voldsomt, kritisk og ret intenst, og så var jeg ekstrem sårbar og bange i de første mange måneder. Vi var igennem en lang indlæggelse, samt overflytning mellem to hospitaler, så jeg glemte nok mig selv, i forløbet i ren overlevelse 
Anmeld
Citér