Fortælle det til ens leder

Hvornår fortalte i jeres leder, at I var gravide og hvordan sagde i det?

Jeg er blevet anbefalet at sige det allerede i morgen, da jeg desværre bløder og scanningssygeplejersken mente, at det måske kunne hjælpe, ift. at undgå for mange løft. Jeg er pædagog i en vuggestue og vi har mange, helt små, der endnu ikke kan gå.

Tænker ikke din leder har så meget med løft at gøre, det er vel hovedsageligt dig selv og så selvfølgelig dine kollegaer, som måske kan aflaste lidt så du ikke lige putter, så det er vel mere dem du skal snakke med, evt begrunde det med at du har ondt i ryggen, men når det er sagt, så er det arbejde du er vant til og burde ikke have noget at sige med blødning og graviditet

Er du vant til at løfte så sker der intet ved at du løfter jeg sagde det i uge 6 fordi jeg var så dårlig første gang og færdig i uge 20 anden gang.

Hvis det kan berolige dig, at din leder og evt kollegaer ved det, så er det da bare at fortælle det. Tænker alle vil være forstående. 

Jeg selv fortalte graviditeten i hhv uge 12 og uge 6. Simpelthen fordi jeg havde det så skidt med kvalme og opkast. 

Gør, hvad du føler passer dig bedst.

Ledere er meget forskellige og ens forhold til ledere er forskellige.

Jeg fortalte min leder det i uge 10 - mest fordi, vi skulle have en udviklingssamtale og snakke om planer for det kommende år. 

Han vidste så også godt, at vi har været i fertilitetsbehandling, så det var ikke et kæmpe chok.

Jeg oplevede det som en lettelse at min leder kender til min situation - delvist også fordi vi har en del planlægning, der skal gå op.

Det kan være at det vil være en lettelse for dig at kunne snakke højt om dine bekymringer i forhold til graviditet og arbejdsopgaver, fremfor at gå at tumle med det selv.

Min oplevelse er helt klart at ledere værdsætter at få tidlig besked, da det giver lidt mere tid til planlægning. Men igen, ledere er forskellige.

Lige så snart jeg viste det. Men hun viste også vi prøvede. 

Jeg lavede lidt sjov, for jeg var så ringe at jeg desværre skulle sygemeldes og derfor skulle jeg oplyse årsagen, for at de kunne udfylde papirene fra Udbetaling Danmark og få refusion.

Så jeg aftalte et ringetidspunkt, hvor hun havde tid og var i enerum, hvor jeg ringede og sagde, at jeg havde en god og en dårlig nyhed - den ene var jeg var gravid, og den anden var, at det betød, jeg desværre ikke kunne det samme, som jeg plejer, og at jeg derfor måtte sygemelde mig, på baggrund af en samtale med min læge (i dit tilfælde sygeplejerske). 
De tog det virkelig pænt og sagde at det vigtigste var, jeg passede på mig selv