I 2016 blev jeg syg, med stress relateret depression. Jeg var virkelig syg og også selvmordstruet.
Undervejs i forløbet fik jeg desuden en diskusprolaps I nakken, og senere også i lænden. Under mr scanning fandt man desuden svær slidgigt, skævt bækken, og morbus scheuermann (en medfødt deformitet i ryghvivlerne).
Godt 2 år senere fik jeg desuden en bindevævssygdom lichen sclerosus.
Jeg er i behandling for alle skavankerne. Og er nyligt udbredt for lavt stofskifte, da det følger med bindevævssygdomen. Mit stofskifte er lavt, men endnu ikke behandlingskrævende.
Jeg er ydermere 48 år - og ikke gået i overgangsalderen endnu, men den ligger lige rundt om hjørnet.
I 2022 blev jeg tilkendt førtidspension.
Siden 2016 har jeg taget 45 kg på !!
Det belaster alle mine sygdomme, og jeg er bange for at dø af overvægten.
Jeg har talt med lægen om at fjerne noget af det medicin der har vægtøgning som bivirkning- men han mente det var langt mere vigtigt at psyken var stabil, og vil ikke fjerne medicinen.
Så hbad gør jeg så??
Synes egentlig ikke jeg spiser voldsom meget. Jeg spiser gerne 2 boller med ost til morgen. Jeg spiser ikke altid middags mad, men når jeg gør, er det gerne 2 stk rugbrød, med ost (som helt sikkert er det jeg elsker allerede mest)
Aftensmaden er varieret. Jeg spiser kun 1 portion og der er altid 1 stk kød, kartofler eller pasta(grov) og gerne salat.
Jeg tænker dog ikke meget over hvordan jeg tilberedes maden, da min mand har et fysisk hårdt arbejde og har brug for meget mad og sund fedt for overhovedet at kunne holde vægten. Det er jævnt uretfærdigt.
Jeg forsøger at komme ud at gå hver dag, men jeg kan ikke gå så langt, før jeg får ondt.
Jeg har ikke råd til medicin og ønsker ikke at blive opereret.
Hvad kan jeg gøre for at tabe mig og for at få gejst og motivation til at tabe mig. Synes bare jeg tager på uanset hvad jeg putter i munden. Og da jeg ikke er så høj, så har jeg en meget høj bmi. Hvad gør man?