Arv

Nulevende overtager ganske rigtigt halvdelen af den afdødes formue men skal også aflevere halvdelen af sin formue til dødsboet, da det fungerer som ved en skilsmisse men ellers er det korrekt

Jeg tror simpelthen ikke på præmissen om at man reelt bliver skilt ved dødsfald. De to ting er ikke sammenlignelige. Så ville enker/enkemænd jo ikke kunne arve dele af sin afdødes ægtefælles pension. 

Uden at jeg er advokat, så fandt jeg dette regnestykket på nettet (fra en advokat) - og der lader det at være som jeg tænkte:

"Du og din ægtefælle har en fælles formue på 1.000.000 kroner.
Din ægtefælles andel af formuen er 50 %, det vil sige 500.000 kroner. Det er derfor kun dine 50 % af formuen, der skal fordeles, altså 500.000 kroner.

Din ægtefælle får dermed sin egen formue (500.000 kr.) + 50 % af din formue (250.000 kr.). I alt 750.000 kroner.

Dine børn skal dele de resterende 250.000 kroner mellem sig"

Orkide321 skriver:

Jo det er korrekt, at det er den fordeling. 

Jeg er altså sikker på, at den længstlevende har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. 

Du har ret i, at ægtefælden arver 50% og børnene arver de andre 50% til deling. Men den længstlevende vælger selv, om denne vil skifte med børnene med det samme eller vente. 

Hvis de er gift, har den levende forældre/ægtefælle retten til at sidde i uskiftet bo.

Vi har lige været igennem det.

Men vel kun hvis eventuelle børn "går med til det"? Eller har jeg misforstået?

Men vel kun hvis eventuelle børn "går med til det"? Eller har jeg misforstået?

 

Ja det er misforstået. Man har som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo, hvis man er gift med afdøde og kun har fælles børn. Der er vist meget få undtagelser, og så vil man få besked af skifteretten.

Så børn må vente med at arve, medmindre efterlevende ægtefælle gerne vil skifte.

Mom skriver:

Jeg tror simpelthen ikke på præmissen om at man reelt bliver skilt ved dødsfald. De to ting er ikke sammenlignelige. Så ville enker/enkemænd jo ikke kunne arve dele af sin afdødes ægtefælles pension. 

 

Uden at jeg er advokat, så fandt jeg dette regnestykket på nettet (fra en advokat) - og der lader det at være som jeg tænkte:

 

"Du og din ægtefælle har en fælles formue på 1.000.000 kroner.
Din ægtefælles andel af formuen er 50 %, det vil sige 500.000 kroner. Det er derfor kun dine 50 % af formuen, der skal fordeles, altså 500.000 kroner.

Din ægtefælle får dermed sin egen formue (500.000 kr.) + 50 % af din formue (250.000 kr.). I alt 750.000 kroner.

Dine børn skal dele de resterende 250.000 kroner mellem sig"

Det må du selv om du tror på, men jeg er trods alt uddannet indenfor området, så jeg tror nok, at jeg ved, hvad jeg taler om. Min karakterer i familie-arveret var i hvert fald meget god .

Det er en teknikalitet, at ægteskab efter dansk lov opløses ved død, så man arver stadig retten til afdødes pension, da der er anden lovgivning, der sikrer det.

Regnestykket fra advokaten er helt korrekt men meget forsimplet og viser ikke de teknikaliteter der ligger bag en bodeling. Ved en skilsmisse deler man formuen, så hver ægtefælle får 50%, så i det regnestykke du har fundet afleverer boet 250.000 til nulevende og nulevende afleverer 250.000. Da personerne her i dette meget simple regnestykke ejer lige meget vil det ikke have nogen betydning for den formue, der skal fordeles ved arv. 

Nu har min mand og jeg en ægtepagt, der siger, at ved dødsfald er længslevendes formue særeje, så i det regnestykke du har fundet, vil jeg ikke skulle afleverer noget til boet, hvis min mand dør, men i forbindelse med den tekniske skilsmisse får jeg halvdelen af min mands formue, så med samme tal skulle jeg kun dele 250.000 med mine børn. Ikke fordi vores børn ikke må arve, men fordi at dør han i næste uge, skal jeg sælge vores hus for at kunne udbetale arven, så vi har valgt at gøre vores arv efter første afdøde mindst mulig og så arver de først det hele, når den sidste af os dør.

Men vel kun hvis eventuelle børn "går med til det"? Eller har jeg misforstået?

 

Det har du misforstået, men det er en meget udbredt misforståelse. Det er kun særbørn, der skal give tilladelse. Fællesbørn skal ikke. Det er en af fordelene ved ægteskab frem for at være samlevende. 

Der er dog en række krav, når man sidder i uskiftet bo. Man må f.eks. ikke gifte sig igen uden at børnene får deres arv. Den der sidder i uskiftet bo må heller ikke bare bruge løs af arven men har en forpligtelse til at passe ordentligt på arven så der stadig er en arv til børnene når længstlevende ikke længere sidder i uskiftet bo.

Janey skriver:

Det må du selv om du tror på, men jeg er trods alt uddannet indenfor området, så jeg tror nok, at jeg ved, hvad jeg taler om. Min karakterer i familie-arveret var i hvert fald meget god .

Det er en teknikalitet, at ægteskab efter dansk lov opløses ved død, så man arver stadig retten til afdødes pension, da der er anden lovgivning, der sikrer det.

Regnestykket fra advokaten er helt korrekt men meget forsimplet og viser ikke de teknikaliteter der ligger bag en bodeling. Ved en skilsmisse deler man formuen, så hver ægtefælle får 50%, så i det regnestykke du har fundet afleverer boet 250.000 til nulevende og nulevende afleverer 250.000. Da personerne her i dette meget simple regnestykke ejer lige meget vil det ikke have nogen betydning for den formue, der skal fordeles ved arv. 

Nu har min mand og jeg en ægtepagt, der siger, at ved dødsfald er længslevendes formue særeje, så i det regnestykke du har fundet, vil jeg ikke skulle afleverer noget til boet, hvis min mand dør, men i forbindelse med den tekniske skilsmisse får jeg halvdelen af min mands formue, så med samme tal skulle jeg kun dele 250.000 med mine børn. Ikke fordi vores børn ikke må arve, men fordi at dør han i næste uge, skal jeg sælge vores hus for at kunne udbetale arven, så vi har valgt at gøre vores arv efter første afdøde mindst mulig og så arver de først det hele, når den sidste af os dør.

Fair nok. Jeg tror nu vi er meget enige i regnestykket. 

TS har intet nævnt om særeje, så det går nok.