Frygtelig grådlabil

Hej alle

Jeg er en kvinde på 41 år, jeg har altid været følsom og har nemt kunne græde når jeg har holdt taler, når jeg har været til bryllupper og andet smukt men selvfølgelig også i forbindelse med sørgelige ting. Det sidste års tid er jeg dog blevet helt forfærdeligt grådlabil, jeg græder (bliver rørstrømsk) når jeg kommer til at tænke på noget der vækker nogle følelser - fx er jeg lige nu igang med jobskifte og jeg tuder ved tanken om at jeg skal sige farvel til min leder som jeg har haft det rigtig godt med. Min leder har set mig og anerkender mig og særligt det sidste halve år er jeg begyndt at græde når jeg er blevet rost og anerkendt af min leder. 

Det er som sådan ikke et personligt problem for mig men jeg synes det er skide træls at komme ind i den "rolle". Jeg er jo med på at det er fordi der er noget på spil indeni mig at jeg reagerer.

Jeg efterlyser nogle teknikker til at kunne bremse mig selv i disse situationer så jeg ikke bliver ved med at være hende tudemarie.

Håber nogle kan hjælpe? 

På forhånd tak��

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er en kvinde på 41 år, jeg har altid været følsom og har nemt kunne græde når jeg har holdt taler, når jeg har været til bryllupper og andet smukt men selvfølgelig også i forbindelse med sørgelige ting. Det sidste års tid er jeg dog blevet helt forfærdeligt grådlabil, jeg græder (bliver rørstrømsk) når jeg kommer til at tænke på noget der vækker nogle følelser - fx er jeg lige nu igang med jobskifte og jeg tuder ved tanken om at jeg skal sige farvel til min leder som jeg har haft det rigtig godt med. Min leder har set mig og anerkender mig og særligt det sidste halve år er jeg begyndt at græde når jeg er blevet rost og anerkendt af min leder. 

Det er som sådan ikke et personligt problem for mig men jeg synes det er skide træls at komme ind i den "rolle". Jeg er jo med på at det er fordi der er noget på spil indeni mig at jeg reagerer.

Jeg efterlyser nogle teknikker til at kunne bremse mig selv i disse situationer så jeg ikke bliver ved med at være hende tudemarie.

Håber nogle kan hjælpe? 

På forhånd tak��

Kan det være hormonelt? Måske du stille og roligt er på vej i overgangsalderen? Så er der måske noget kostændring eller kosttilskud, der kan få dig tilbage på “normalt” niveau.

Vejrtrækningsøvelser når du mærker gråden er godt ☺️

og ellers vil jeg sige . Accept af at du er er sensitivt væsen som er i dyb kontakt med dine følelser er vejen frem. 

Jeg vil også gerne som en anden skriver, anbefale vejrtrækningsøvelser. Bare sådan helt gammeldags, ind af næsen, mens du tæller til feks 8, og udånding gennem munden, mens du tæller til 8. Høre det 5-10 gange, stille og roligt.

Og ellers måske noget hormonelt. Det sker vist for de fleste, når man rammer de omkring 40 år

Og ellers er det da ok, at blive "ramt" så længe det er på noget positivt, som det jo lyder til, at det er. Vh Stine 

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg er en kvinde på 41 år, jeg har altid været følsom og har nemt kunne græde når jeg har holdt taler, når jeg har været til bryllupper og andet smukt men selvfølgelig også i forbindelse med sørgelige ting. Det sidste års tid er jeg dog blevet helt forfærdeligt grådlabil, jeg græder (bliver rørstrømsk) når jeg kommer til at tænke på noget der vækker nogle følelser - fx er jeg lige nu igang med jobskifte og jeg tuder ved tanken om at jeg skal sige farvel til min leder som jeg har haft det rigtig godt med. Min leder har set mig og anerkender mig og særligt det sidste halve år er jeg begyndt at græde når jeg er blevet rost og anerkendt af min leder. 

Det er som sådan ikke et personligt problem for mig men jeg synes det er skide træls at komme ind i den "rolle". Jeg er jo med på at det er fordi der er noget på spil indeni mig at jeg reagerer.

Jeg efterlyser nogle teknikker til at kunne bremse mig selv i disse situationer så jeg ikke bliver ved med at være hende tudemarie.

Håber nogle kan hjælpe? 

På forhånd tak��

Jeg kan tude over reklamer. Hehe..Sådan har det været i mange år. Jeg får hurtigt tårer i øjnene.  Som næsten alt kan få mig til at tude .

Det er bare mig. Jeg er sensitiv.

Det er da ok at græde over at skulle forlade en arbejdsplads (det ser jer næsten hver gang en stopper, fra både personen men da også kollegaerne)

Men ja vejrtræknings øvelser. Prøv det. 

Serier, disney film, taler, tanken om min dejlige familie, når min søn gør nåede ekstra han Er autist.

Ja så hyler jeg ogndet har jeg gjord altid jeg har sagt det er okay fordi det er en del af mig og det gør mig stærk og rolig