Vil dele min glæde.

Vi fik en lille pige 18 november- født i uge 32

En lille stærk en på 2300 g og 44 cm.

Vi var indlagt i 6 dage på Skejby- og blev så overflyttet til hjemmesygehus hvor vi var i 4 uger , inden vi kom på tidligt hjemmeophold. 

Vores datter tog meget langsomt på . - hun var på ammeplan og vejede 2600 g 

D 22 dec - 1 uge hjemme blev hun syg.

Hun ville ikke amme og virkede sløv 

Vi ringede til sygehuset der bad os om at komme med det samme.

Vi kom ind - og en læge kom og kiggede på hende. Lige pludselig vendte vores datter det hvide ud af øjnene og blev slap.

Lægen råbte til sygeplejerske at hun skulle slå alarm. Og så gik det stærkt.

Jeg kunne høre folk komme løbende.  På 2 min stod der min 15 personer på stuen. 

De kæmpede og kæmpede med den lille krop. 

Hun " fløj " rundt som en slaskedukke og jeg gik i sort. 

Endelig lød der små skrig - og alle trak vejret igen men få sekunder efter stoppede hun igen med at trække vejret. 

Og sådan fortsatte det indtil de fik hende tilkoblet en respirator. 

Skejby kom med babylancen2 læger og en sygeplejerske og hentede vores datter.

Og afsted det gik imod Århus. 

Hun lå i respirator i 6 dage - og derefter i en NIV maskine og så endelig c- pap.

Endelig kom svaret på alle test Hun havde RSvirus . Og fordi hun var så lille var hendes lunger fuldstændig sat til i sekret.

Lang  historie kort - vi er endelig i dag udskrevet. Hun vejer nu 3245 g og er 47 cm og 33 cm i hovedomfang . Og snart 3 mdr gammel.  

Vi skal følges på sygehuset . Men pyt med det . Hun er i live og det troede ingen på ville ske d 22 december.  Og da vi sad vd hendes kuvøse juleaften. 

Vores lille pige overlevede imod alle odds og uden men.

Nu skal hun bare vokse sig stor.

Jeg er så taknemmelig. 

Krammer til jer

Sikke en omgang I har været igennem, men I har en sej lille fighter

Tillykke med hende! Hun og I har jo tacklet det helt fantastisk.

Men hold da op et voldsomt forløb - jeg håber I har fået noget hjælp eller nogen at snakke det igennem med. Det du beskriver på hospitalet lyder meget, meget voldsomt og ville nok sætte sig i mig med mareridt og angst.

Men sikke også et fantastisk personale på hospitalet

❤️

Anonym skriver:

Men sikke også et fantastisk personale på hospitalet

Vi skylder dem ALT. 

Var det ikke for dem, og deres hurtige reaktion ville hun ikke være her i dag.

Det var sekunder det handlede om . Og de arbejde hurtigt og effektivt.  Vidste præcis hvad de havde af " opgave" hver især .

Jeg stod et stykke væk , og efterfølgende har vi jo talt om det med både læger og sygeplejersker.  Og jeg kan kun sige at vi har kun mødt empati omsorg og faglig dygtige mennesker. 

Panther skriver:

Tillykke med hende! Hun og I har jo tacklet det helt fantastisk.

Men hold da op et voldsomt forløb - jeg håber I har fået noget hjælp eller nogen at snakke det igennem med. Det du beskriver på hospitalet lyder meget, meget voldsomt og ville nok sætte sig i mig med mareridt og angst.

Meget .

Det var så traumatisk. 

Og jeg tror aldrig vi kommer helt over det.

Men læger og sygeplejersker har virkelig været over os. Talt med os trøstet og talt igen lyttet og udvist stor empati.

Det var også voldsomt for dem .

Og især den første læge var meget mærket af det. 

Vi er også blevet tilbudt professionel hjælp.