Hvad er en god ven?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

479 visninger
3 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
2. januar 2024

Anonym trådstarter

Hvad er en god ven for jer?

Er jeres kæreste jeres bedste ven? Og skal ens kæreste altid være der for en uanset hvad (altså hvis han/hun elsker en)? Hvornår er det okay at trække sig fra sin bedste ven?

Jeg føler egentlig selv, det er et mærkeligt spørgsmål, jeg ved, hvad jeg selv mener, men jeg vil gerne høre hvad andre siger.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. januar 2024

Unicorn1

Profilbillede for Unicorn1
Anonym skriver:

Hvad er en god ven for jer?

Er jeres kæreste jeres bedste ven? Og skal ens kæreste altid være der for en uanset hvad (altså hvis han/hun elsker en)? Hvornår er det okay at trække sig fra sin bedste ven?

Jeg føler egentlig selv, det er et mærkeligt spørgsmål, jeg ved, hvad jeg selv mener, men jeg vil gerne høre hvad andre siger.



1. Hvad er en god ven for jer?

En god ven for mig er en person, som jeg føler mig godt tilpas med og som jeg kan stole på..

2. Er jeres kæreste jeres bedste ven?

Ja det er han helt bestemt!

3. Og skal ens kæreste altid være der for en uanset hvad (altså hvis han/hun elsker en)?

Ja det mener jeg.. Selvfølgelig skal personen også passe på sig selv, men som par støtter man hinanden og er der også for hinanden..

4. Hvornår er det okay at trække sig fra sin bedste ven?

Det kommer an på, hvad du mener med at trække sig.. Hvis det er, at man ikke ALTID vil snakke om problemerne, men nogle dage har brug for at snakke om gode ting, eller at man måske lige siger nej til at ses en dag eller to, fordi man har brug for en pause.. Ja så har man jo altid lov til at gøre det.. 

Hvis du derimod mener helt at trække sig og ikke ses med personen i en (lidt længere) periode, eller at man overhovedet ikke vil snakke om personens problemer, så synes jeg, at man skal droppe forholdet/venskabet helt.. Ja det kan godt dræne at skulle støtte en person, der har det dårligt.. Men her må man prøve at lade være med at tage problemerne på ens skuldre, og så bare være der for personen og hjælpe personen med at få det bedre (evt. Hjælpe med at tage kontakt til læge eller psykolog).. 

Er det din kæreste eller din ven, der har problemer? For der er meget forskellige tilgange til det, synes jeg..

Anmeld Citér

2. januar 2024

Kir

En god ven er en der er der både når det går godt og dårligt. Som man kan dele alt med og som er interesseret i ens liv. Og som støtter, men også giver et andet perspektiv på tingene

Jeg har den holdning at min kæreste ikke er min ven. Han har mange af de samme kvaliteter, men jeg synes en ven er noget andet end en kæreste.

Men jeg synes en kæreste altid skal være der for mig. Der kan selvfølgelig være nogle særlige undtagelser, men under normale omstændigheder ville jeg synes det var meget mærkeligt hvis min kæreste ikke var der for mig når jeg havde brug for ham.

Der er flere situationer hvor det er ok at trække sig fra sin bedste ven, men synes det er lidt svært at liste op uden kontekst

Anmeld Citér

2. januar 2024

StortOgSmåt

Profilbillede for StortOgSmåt

Hmm, for mig er dybe venskaber og så romantisk kærlighed to lidt forskellige ting - men med tydelige overlap. Er min mand min bedste ven? Ja, det er han vel i den forstand at vi er hinandens livspartnere, han er mine børns far, og han er det menneske som jeg ultimativt forventer mest ubetinget kærlighed fra i hele verden (måske næst efter mine børn og egne forældre). Vi vil altid være “hinandens primære”, følges side om side igennem godt og ondt. Han vil altid, ubetinget, gøre alt for mig og omvendt - ellers skal vi ikke være gift med hinanden og dele livet sammen. 

Den slags relation og kærlighed bygger selvfølgelig også på en dyb gensidig respekt og er vel derved også et venskab. Men dertil kommer så en romantisk og seksuel relation, som jeg ikke deler med andre af mine næreste venskaber - og derved afskiller den sig alligevel.

Fællesnævneren for mig er gensidig omsorg og respekt, et værdifællesskab, det at være tryg og tilpas i hinandens selskab. Anerkendelsen for at være den man er. Og så må man gerne have det skide sjovt undervejs. Venskaber går op og ned igennem livet, de kræver til tider også arbejde og prioritering at bevare, og selvfølgelig kan venskaber ende med at måtte brydes af den ene eller anden årsag - ligesom et parforhold i øvrigt.  

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.