Fortælle at jeg er skruk!

Hej med jer

Jeg er forfærdelig skruk. Og ikke på den romantiske måde, men mere som om jeg har et kæmpe babyformet hul i maven. 

Jeg vil virkelig gerne dele følelsen med min kæreste og veninder. 

Min kæreste og jeg er et sted i livet, hvor det giver mening at vente lidt. Han er lige startet nyt job, jeg er færdig med min uddannelse til januar og skal søge arbejde. 

Men hvorfor er det så svært at tale om? Jeg føler næsten det er lidt pinligt. 

Jeg ser babyer og gravide overalt og bliver så jaloux. 

Jeg tror på, at det vil være nemmere at rumme følelsen hvis jeg får sagt det højt, men jeg kan simpelthen ikke sige det.

Er jeg mon alene med den følelse?

Knus 

Jeg synes virkelig også det har været svært at snakke med min kæreste om de gange jeg har haft (har) det sådan. Der har jeg virkelig skullet tage tilløb til og det over langt tid. Nok også fordi jeg ved, at min kæreste ikke har haft det som mig.

Anonym skriver:

Jeg synes virkelig også det har været svært at snakke med min kæreste om de gange jeg har haft (har) det sådan. Der har jeg virkelig skullet tage tilløb til og det over langt tid. Nok også fordi jeg ved, at min kæreste ikke har haft det som mig.

Tak for dit svar. Rart at vide at jeg ikke er den eneste.

Kan du dele det med veninder? 

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg er forfærdelig skruk. Og ikke på den romantiske måde, men mere som om jeg har et kæmpe babyformet hul i maven. 

Jeg vil virkelig gerne dele følelsen med min kæreste og veninder. 

Min kæreste og jeg er et sted i livet, hvor det giver mening at vente lidt. Han er lige startet nyt job, jeg er færdig med min uddannelse til januar og skal søge arbejde. 

Men hvorfor er det så svært at tale om? Jeg føler næsten det er lidt pinligt. 

Jeg ser babyer og gravide overalt og bliver så jaloux. 

Jeg tror på, at det vil være nemmere at rumme følelsen hvis jeg får sagt det højt, men jeg kan simpelthen ikke sige det.

Er jeg mon alene med den følelse?

Knus 

Hvorfor føler du det er pinligt? Jeg har været skruk i maaaaange år og endnu ikke en kæreste i sigte. Mine venner ved godt jeg brændende ønsker børn, men det er ikke noget jeg som sådan taler om. Men er altid blevet mødt med ‘også mig!’ Eller ‘fedt!’ Altså forståelse og lydhørhed. Har aldrig en eneste gang tænkt det var mærkeligt at sige - de fleste kvinder bliver jo skrukke på et tidspunkt og har brug for at dele tanker og følelser med andre